Slægtsforskning - Artikler - Gode råd til slægtsforskning

Efter at have arbejdet med slægtsforskning i nogle år, har jeg efterhånden nogle erfaringer, som jeg gerne vil give videre. Det har jeg samlet til en række gode råd, som du kan se herunder:

• Husk at spørge de gamle i familien, inden det er for sent - Ofte har de ældste familiemedlemmer en række gode oplysninger, som du måske aldrig har hørt om og som du måske ikke kan læse dig til. Derfor er det rigtig vigtigt, at du spørger dem til råds og får dem til at øse ud af deres viden, inden det er for sent og de er væk.


• Kontroller nøje alle aldersangivelser - I nogle sogne er der mange personer, derhedder det samme, men i forskellige generationer og nogle gange med forskellige stavemåder. Ved at kontrollere personernes alder, kan du mange gange komme tættere på svaret, om det er den samme person, der er tale om eller ej.


• Det er ikke sikkert, at den første, man finder, er den rigtige - Hvis man har ramt et sogn eller en by, hvor mange personer hedder det samme, gælder det om at være 100% sikker på, at det er den rigtige person, man har fundet. Der er utallige eksempler på, at datidens præster ikke altid stavede navne på samme måde, hvorfor det gav forskelllige varianter af personernes navne. Dette kan være med til at skabe en del orvirring den dag i dag og derfor er det helt vigtigt, at du er sikker på, at det er den rigtige person, du har fat i.

• Forsyn alle billeder med navn og findested - Det kan hjælpe di gpå et senere tidspunkt, hvis du har brug for flere informationer om billedet. Ofte er det svært at identificere personer på gamle billeder, så også her skal du huske at spørge de gamle i familien, inden det er for sent.


• Skriv altid nøjagtigt ned, hvor en oplysning stammer fra - Sørg for at dokumentere, hvor du har din viden fra. Du kan ret hurtigt få brug for at genbesøge dine kilder og selv efter ganske kort tids slægtsforskning, har du været igennem et utal af kilder. OG meget hurtigt bliver det umuligt at huske, hvorfra man havde en helt specifik oplysning. Desuden kan det være nødvendigt at genbesøge kilden på et senere tidspunkt, for at finde flere oplysninger om dine aner, hvis alle andre kilder er udtømte.


• Husk at notere hvilke faddere der var ved dåben - Ofte kan dette nemlig være en god måde at finde familierelationer, som man ikke kendte til. Netop fadderne er ofte en måde at komme videre i slægtsforskningen, hvis man synes, at man er kørt fast.


• Efterse altid personens konfirmation - Her kan der ligeledes være oplsyninger gemt, som man ikek kendte til i forvejen.


• Jens Hansen behøver ikke nødvedigvis at være søn af Hans Jensenselvom der er tale om samme gård - Igen et eksempel på, at der i det samme sogn eller den samme by kan være flere med det samme navn og her kan det være farligt at konkludere uden at søge informationer og dokumentation. Vær helt sikker på, at det er den rigtige familierelation, du har fundet, før du kæder de 2 perosner sammen.


• Tro ikke på alle familietraditioner og historier - Selvom der i generationer er blevet fortalt historier om at en grandonkel udvandrede til amerika, en tipoldefar var dannebrogsmand eller at en tipoldemor havde 25 søskende, sø behøver det ikke nødvendig vis at være rigtigt. Sørg for at undersøge sagen nærmere, da det kan give nye vinkler på slægtsforskningen.


• Udnyt de forskellige kildegrupper skiftevis under arbejdet - Man kan nogle gange stirre sig blind i nogle af de mange kilder, der er til information og derfor kan det være en god idé at skifte lidt rundt mellem de forskellige muligheder. Nogle kilder kan hjælpe dig et lille stykke af vejen, mens du ved andre kilder kan lave et kvantespring i din slægtsforskning. Så sørg derfor for, at du ikke stirrer dig blind på én bestemt kilde. Desuden indeholder nogle kilder fejl, så det kan være godt at få testet informationerne af ved at søge i andre kilder.

- Flere artikler om slægtsforskning -

- Tilbage til Slægtsforskning -