Velkommen til Bo Lyhnes private hjemmeside

 
   
     
 

IQ - Intelligens

IQ-tests

Mensa

Test din IQ – det er sjovt. Tag den officielle IQ test hér!

 

 

 

Intelligens - IQ

Intelligens er en samlet betegnelse, der anvendes til at beskrive en del af sindet, som omfatter mange beslægtede evner, såsom kapacitet til at ræsonnere, til at planlægge, løse problemer, til at tænke abstrakt, at forstå idéer, at bruge sproget, og at lære. Der er flere måder at definere intelligens og efterhånden flere forskellige teorier om, hvad intelligens er. I nogle tilfælde kan intelligens omfatte egenskaber som kreativitet, personlighed, karakter, viden og visdom. Men der er ikke enighed om, hvilke egenskaber der klart definerer fænomenet intelligens.

Teorier om intelligens kan inddeles i dem, der er baseret på en unilinear opførelse af generel intelligens, og dem, der er baseret på mange intelligenser. Francis Galton, stærkt påvirket af sin fætter Charles Darwin, var den første til at fremme en teori om en generel intelligens. For Galton var intelligens en reel fakultet med en biologisk basis, der kan studeres ved at måle reactionstider for visse kognitive opgaver. Galton's forskning med at måle hovedstørrelsen af britiske videnskabsfolk og almindelige borgere har ført til den konklusion, at hovedets størrelse ikke havde nogen forbindelse med en persons intelligens.

Alfred Binet og den franske skole for intelligens troede, at intelligens var et gennemsnit af en lang række forskelligartede evner, snarere end en ensartet enhed med bestemte, identificerbare egenskaber. Stanford-Binet intelligens test er blevet brugt af både teoretikere af generel intelligens og flere intelligens.

Definitioner

Intelligens kommer fra det latinske verbum intellegere, som betyder "at forstå". Med dette rationale, (intelligens som forståelse) er nok forskelligt fra at være "smart" (evnen til at tilpasse sig sine omgivelser). Mindst to store "konsensus" definitioner af intelligens er blevet foreslået.

Individer afviger fra hinanden i deres evne til at forstå komplekse ideer, til at tilpasse sig effektivt til miljøet, for at lære af de erfaringer, til at deltage i forskellige former for argumentation, for at fjerne hindringer ved at tanke. Selv om disse individuelle forskelle kan være betydelige, de er aldrig helt konsekvente: En given persons intellektuelle præstationer vil variere ved forskellige lejligheder, i forskellige domæner, som bedømmes efter forskellige kriterier. Begreberne "intelligens" er forsøg på at afklare og organisere denne komplekse sæt af fænomener. Selv om der er opnået en betydelig klarhed på nogle områder, har en sådankonceptualisering endnu ikke besvaret alle de vigtige spørgsmål.

En anden definition af intelligens kommer fra "Mainstream Science on Intelligence", som blev underskrevet af 52 intelligensforskere i 1994:
En meget generel mental kapacitet, der blandt andet indebærer evnen til at ræsonnere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt, forstå komplekse ideer, lære hurtigt og lære af erfaringerne. Det er ikke blot boglig læring, en snæver akademisk dygtighed, eller evnen til at tage tests. Snarere afspejler det en bredere og dybere evne til at forstå vores omgivelser.

En anden simpel og effektiv definition er: Evnen til at anvende viden for at klare sig bedre i et miljø.

Den mest udbredte teori om intelligens er baseret på Psychometrics afprøvning eller intelligenskvotient (IQ) tests. Dog har utilfredshed med traditionelle IQ-tests ført til udviklingen af en række alternative teorier, hvilket alt tyder på, at intelligens er et resultat af en række uafhængige evner, der entydigt bidrager til menneskelig præstation.

På trods af de mange forskellige begreber af intelligens, er den mest støttede forståelse af intelligens baseret på Psychometrics test. Sådanne intelligenskvotient (IQ) test omfatter Stanford-Binet, Raven's Progressive Matrices, den Wechsler Adult Intelligence Scale og Kaufman Assessment Battery for Children. Intelligens, som målt ved IQ og andre egnethedsprøver, er almindeligt anvendt i uddannelses-, erhvervs- og militære funktioner.

Kritikere af Psychometriske tests påpeger, at intelligens er ofte mere kompleks og bredere i udformning, end hvad der er målt ved en IQ-test. Desuden hævder skeptikere at selv om tests af mentale evner er korreleret, har folk stadig unikke styrker og svagheder indenfor specifikke områder. Derfor hævder de, at psykometriske teoretikere over-fortolker.

Howard Gardners teori om de mange intelligenser er baseret på undersøgelser, ikke kun på normale børn og voksne, men også undersøgelser af begavede individer (herunder de såkaldte "lærde"), af personer, der har hjerneskader, eksperter og virtuoser, og af enkeltpersoner fra forskellige kulturer. Dette førte Gardner til at bryde intelligens ned i mindst otte forskellige komponenter: logiske, sproglige, rumlige, musikalske, kinæstetiske, interpersonelle, Intrapersonalle tilføjet i 1983 og naturalist intelligenser tilføjet i 1999. Han hævder, at psykometriske tests kun adresser sproglige og logiske plus nogle aspekter af fysisk intelligens; andre former er blevet fuldstændig ignoreret. Hertil kommer, at papir-og-blyant format for de fleste test udelukker mange slags intelligens præstationer såsom sociale intelligens.

IQ-tests har med andre ord været meget omdiskuteret gennem tiderne. Problemet har været, at man har fundet det mere eller mindre diskriminerende, at man prøver at inddele folk, efter hvor intelligente de er til at løse en række opstillede problemstillinger.

På denne side vil jeg samle forskellige former for IQ-tests, som man kan tage over nettet og få svar samme vej. Man skal dog altid have i baghovedet, at det ikke er et endeligt resultat, men kun en vejledende resultat. Man kan altså ikke forvente, at en enkelt test vil give svaret på, hvad ens IQ ligger på. Hvis du derimod tager en række forskellige test, kan du sammeligne svarene og efterhånden vil du få en indikator for, hvor høj din IQ cirka er.

Evnen til at forstå kan udvikles og trænes konstant, og man kan ret kort sige, at evnen til at forstå og opfatte er et udtryk for menneskets kompetence til at løse problemstillinger. På trods af at denne evne kan optrænes mener mange, at den mere eller mindre er medfødt. Altså at man som udgangspunkt har evnen til at tilegne sig ny viden og på den baggrund videreudvikle sin IQ.

Intelligenskvotient er en måleenhed for at gøre rede for hvor intelligente mennesker er. Den dækker over menneskets logiske intelligens. For at måle intelligenskvotient, benytter man sig af IQ-tests, som giver en indikator for hvor høj menneskers intelligenskvotient er.

Intelligenskvotienten, som den ser ud i dag, bygger på en normalfordeling, hvor middeltallet er IQ 100 og standardafvigelsen er 15. Dette betyder at to trediedele af alle personer vil ligge et sted mellem IQ 85 og IQ 115 - den brede gennemsnitsgruppe. I dagens befolkning har 25% en IQ under 90, 50% en IQ mellem 90 og 110, 14,5% en IQ mellem 110 og 120, 7% har mellem 120 og 130, 3% mellem 130 og 140 og kun 0,5% opnår en IQ over 140.

Selv den dag idag anvender man på flere områder i samfundet de følgende betegnelser for personer med de viste IQ-scores:

IQ 0 - 20 Idioter
IQ 20 - 50 Imbecile
IQ 50 - 70 Debile
IQ 70 - 90 Sinker
IQ 90 - 110 Middelbegavede
IQ 110 - 130 Velbegavede
IQ 130 - 150 Højtbegavede
IQ 150 - Genier

 

Copyright © 2006 - 2012 - All rights reserved - Sitemap