MENU  
 

The Tactix
Lær at spille poker!
Din guide
til Online Poker!

 

 
     
   
 
Slægtsforskning - Mine Aner

Her på siden finder du en oversigt over mine aner og de oplysninger, som jeg har fundet om dem indtil videre. Oversigten er lavet med programmet GEDHTanc, som er utroligt brugervenligt, og som lynhurtigt kan omskrive din GEDcom fil til HTML-koder. Det gør det langt lettere, når man vil have lavet en hjemmeside, med alle de informationer man får samlet.

Mine aner stammer hovedsageligt fra Nordvestjylland. Specielt drejer det sig om det meste af Thy i form af Klitmøller, Vester Vandet, Øster Vandet, Skinnerup, Hundborg, Vorupør, Jannerup, Vestervig, Thisted og en lang række andre små byer. Derudover stammer en stor del af slægten fra området omkring Lild Sogn i Vester Han Herred. Det vil hovedsageligt sige Lild, Tømmerby, Vust og Klim sogne.

Jeg arbejder specielt i en lang række af de gamle Klitmøllernavne. Det vil sige slægterne Brandi, Dragsbæk, Odde, Krogh, Frost, Konge, Broe, Wegeberg, Kløvborg, Hausgaard og Nordentoft. Derudover er der en lang række andre navne jeg arbejder med, men da databasen er ved at være ret stor, vil det næsten være umuligt at liste dem op her. Navnene kan derfor ses på en mere overskuelig måde under mine aner.

Mit mellemnavn Lyhne er der for så vidt ikke noget specielt ved, da det ikke er et specielt gammelt navn. Det går kun tilbage fra min oldefar, Julius Lyhne Andersen, hvis familie oprindeligt stammede fra den lille by Lyne i det sydvestlige Jylland.

Det er langtfra alle de oplysninger, som jeg har kunnet finde, der er blevet uploadet, men det er en begyndelse. Jeg bruger stadig en del tid på at finde nye oplysninger og anetavlen vil løbende blive opdateret, efterhånden som jeg får tid til at taste oplysninger ind.

Som det ser ud lige nu, er der ikke kilder ved alle oplysninger, men efterhånden er der på langt de fleste. De resterende vil løbende komme på. For de personer, der stammer fra Klitmøller-området, er det hovedsageligt oplysninger, der stammer fra Ralph-Brian Vessel Hørberg, som han har fundet i kirkebøgerne for Vester Vandet Sogn, han står endnu ikke nævnt som kilde på alle oplysninerne, men det vil ligeledes løbende blive opdateret.

Er der oplysninger, som du finder brugbare og selv har lyst til at benytte i dit stamtræ, så bare tast løs. Det er til for det samme. Hvis du har oplysninger, som du mener, mangler i oversigten og som du gerne vil have med, så send mig endelig en mail.

Se dig omkring. Det kan være, at vi et sted langt ude er i familie.

 

Aner for Bo Lyhne Andersen

 

- Tilbage til Slægtsforskning -

 

 
 
 

I Slægtsforskning I Guitartabs I Klitmøller I Thisted I Gamle Billeder I Optiske Illusioner I Filmanmeldelser I Poker I
I Klitmøllers Historie I Links I Gamle Mål I Vorupør I Hvad er IQ I Kontakt I Opdateringer I Nyheder I Rejsebeskrivelser I
I Billeder fra New Zealand I Billeder fra Hawaii I Californien I Las Vegas I Hollywood I Sjove Vittigheder I Sjove Facts I

Copyright © 2006 - 2009 - bolyhne.dk - All rights reserved