Rejser
- Tyrkiet 2008 - Alanya
Nogle gange har man bare behov for at komme afsted og opleve verden. Sådan var det i sommeren 2008, hvor vi besluttede os for at tage ud at rejse. Vi havde ikke et decideret ønske om, at det skulle være et helt specifikt sted. Det eneste vi havde et ønske om, var at det skulle være varmt. Vi besluttede os derfor for at gå igang med at søge på nettet for billige rejser uden decideret at have et mål for destinationen. Vi var på udkig efter en ganske almindelig charterferie på 1 uges tid, hvilket vi ikke tidligere havde været på sammen.
Vi var omkring Egypten, Tunesien, Gran Canaria og mange andre destinationer, indtil vi til sidst besluttede os for, at det skulle være Alanya i Tyrkiet. Vi havde tidligere været i Tyrkiet en enkelt dag, da vi under en tidligere ferie besøgte den græske ø Kos. Her kunne man komme på endagsture til den tyrkiske by Türgutreis. Men her får man jo kun et meget spinkelt billede af, hvad landet byder på, så vi besluttede os for at opleve lidt mere af dette land og dermed være der 1 uges tid.
Vi valgte et hotel, som ligger lidt udenfor Alanya men med all-inclusive. Det er en ganske udmærket måde at holde ferie på. Så er der ikke andet at koncentrere sig om, end at slappe af.
På de efterfølgende sider kan du se billeder fra vores tur. Jeg har desuden skrevet kommentarer til de enkelte billeder, så det er lidt mere interessant at se dem. God fornøjelse.

|