|
Selvom Theresienstadt mest af alt var en transitlejr for de fanger, der blev sendt videre til andre koncentrationslejre, så var der alligevel en del fanger, som døde under deres ophold i lejren. Umiddelbart før man kommer til indgangen for lejren, møder man synet af kirkegården, som hørte til lejren. Dette er i høj grad med til at sætte stemningen for det videre besøg og den senere rundtur i lejren. At vi så desuden var der en dag, hvor vejret var trist og det var bidende koldt, er kun med til at gøre oplevelsen endnu stærkere og gøre endnu mere indtryk.

|