Nogle gange kan det være svært at motivere sig selv til at arbejde videre med forskellige projekter, når man i store træk synes, at det egentlig går meget godt. Derfor kan det til tider kræve, at man sætter sig ned og tænker igennem, hvad der skal ske for at ændre på tingenes tilstand.
En måde at gøre dette på, er ved at sætte mål. Sætte nogle mål, som er forholdsvis ambitiøse, men dog opnåelige, så man får en succesoplevelse ud af at nå målet.
Jeg har derfor besluttet mig for at sætte et af disse forholdsvis ambitiøse mål for mig selv, så jeg har noget at arbejde efter det næste stykke tid. Og man kan jo lave rigtig mange forskellige målepunkter og delmål og der kan sættes mange forskellige formler op for, hvilke mål, der er de mest hensigtsmæssige at gå efter for at få projekterne i den rigtige retning.
Jeg har dog valgt at holde mit mål meget konkret, simpelt og meget målbart, så der ikke hersker nogen tvivl om, om jeg når det eller ej. Mit mål er derfor at jeg i løbet af det næste år skal have skrevet 500.000 ord til hjemmesider.
Og for at konkretisere det en smule, så vil der være tale om ord, der indgår i alle indlæg på hjemmesider og blogs, og som jeg selv står for at udarbejde. Det vil sige, at hvis jeg på et tidspunkt vælger at outsource tekstarbejde, så tæller dette ikke med i det samlede regnskab. Man kan regne lidt på det og det vil vise følgende tal:
500.000 på et år svarer til 1370 ord om dagen.
Hvis hver artikel er 500 ord, svarer det til 1000 artikler på et år.
1000 indlæg på et år svarer til 2,74 artikler om dagen.
Så det er et forholdsvist ambitiøst projekt, men der er heller ingen tvivl om, at hvis det lykkes, så vil jeg stå med rigtig meget kvalitetsindhold om 1 år, og dermed have masser af godt indhold på mine hjemmesider.
Hvad der ellers skal stilles op af mål, må vente lidt endnu. Nu vil jeg først godt i gang med dette projekt og så vil jeg løbende opdatere bloggen med status på projektet. Ikke at jeg kommer til at uddybe, hvor jeg har lavet hvilke indlæg og hvor meget de hver i sær fylder. Men mest af alt i ganske korte træk en status på, hvor langt jeg er nået.
Har du lyst til at følge projektet, så kik forbi bloggen løbende.
No related posts.
Tags: Ambitiøs, Mål, Motivation, Udfordring


Læg et svar