Hvis man ikke lige ved, hvordan
man komme igang med slægstforskningen, er det
en god idé, at skrive alle de oplysninger ned,
som man allerede kender til i forvejen, og derefter
gå igang med at udspørge de ældste
medlemmer af familien. På den måde vil
man komme frem til en liste med navne, og derfra har
man et godt udgangspunkt til at komme igang med at
forske i slægterne.
En af de helt uundværlige hjemmesider
i denne forbindelse er Databehandling
I Slægtsforskning, eller DIS.
Her starter rigtig mange deres slægtsforskning
og med god grund. Der findes nemlig blandt andet en
oversigt, som er delt op efter amter, herreder og
sogne og derunder kan man se, hvilke informationer
der er tastet ind, og som man kan slå op i.
Det drejer sig om forskellige folketællinger,
skifteprotokoller, kirkebøger og tingbøger.
Så er det eller bare om at komme igang med at
forske. Hvis man skulle køre fast, hvilket
man helt sikkert kommer til på et eller andet
tidspunkt, har de et utroligt godt forum, hvor man
kan spørge om alt indenfor slægtsforskning
og man vil ret hurtigt få et svar. Der er adskillige
indlæg i det forum hver eneste dag.
En anden rigtig god side, som man
ikke kan undvære, er Dansk
Demografisk Database, eller DDD.
Her kan man bl.a. slå op i folketællinger
helt tilbage til 1787. Det er selvfølgelig
ikke alt, der er tastet ind endnu og derfor er det
ikke sikkert, at man kan finde det, man søger,
men der er trods alt tastet en hel del ind. Under
alle omstændigheder, vil man kunne finde en
hel del oplysninger, som man ikke umiddelbart vil
kunne finde andre steder, som bl.a. oplysninger om
hvor mange der var i husstanden og enkelte oplysninger
om, hvad de lavede. Desuden kan man slå op i
udvandrerdatabasen, hvis man skulle have slægtninge,
der immigrerede til f.eks. USA.
Derudover er der Mormonernes hjemmeside
Familysearch,
hvor man ligeledes kan søge på flere
kriterier, og se om man kan finde den person, som
man leder efter.
Skulle man derudover være i
tvivl om, hvordan og hvorledes det hele foregår,
så søg lidt på nettet. Du vil hurtigt
finde ud af, at slægtsforskning, er en hobby,
der optager rigtig mange danskere. Og de fleste er
meget villige til, at dele ud af deres erfaringer
og oplysninger.
Liste
over Kilder til slægtsforskning:
Dansk
Demografisk Database - DDD - Databasen
indeholder blandt andet folketællinger, liste
over udvandrede danskere samt list over dannebrogsmænd.
Et godt sted at starte sin søgning, hvis man
er tilbage før 1850.
Arkivalier
Online - Digitale opslag i kirkebøger
og folketællinger. Her kan du finde kirkebøgerne
online. Det kræver, at man opretter sig som
bruger, men dette kan gøres ganske gratis.
Databehandling
I Slægtsforskning - God hjemmeside
med masser af informationer
Familysearch
- Mormonernes database
Krabsen
- Database over stednavne i Danmark
Hvem
Forsker Hvad
Sognetræf
Ukendte
Billeder - Her kan du søge blandt
billeder, hvor det ikke vides med sikkerhed, hvem
personerne er. Desuden kan du få hjælp
til at identificere personer på billeder, hvis
du ikke selv har en idé om, hvem de er.
Statens
Arkiver - Her kan du finde mange forskellige
oplysninger.
Andre slægtsforskeres
hjemmesider:
http://www.slaegtenpallisgaard.dk/
- Jan Pallisgaards hjemmeside om slægten
Pallisgaard. Her kan du finde information om slægten,
der oprindeligt stammer fra Heltborg i Thy.
http://www.logy.dk/gerda/
- Gerda Jensen hjemmeside, fra specielt Hvetbo
området, hvor du kan finde rigtig mange oplysninger.
En rigtig flot hjemmeside.
http://www.hheriksen.dk/
- Hans Henning Eriksens meget informative
hjemmeside.
http://www.bronno.dk/
- Bjarne B. Petersens hjemmeside om hans
slægt, der blandt andet stammer fra Vester Han
Herred.
http://www.agerbaeks.dk/
- Maj-Britt og Per Agerbæk Sørensens
hjemmeside. Vi har flere anesammenfald i vores slægter,
og vi forsker i mange af de samme områder. En
meget informativ hjemmeside med en stor database over
personer.
http://home19.inet.tele.dk/asger_kjelstrup/
- Asger Kjelstrups hjemmeside, hvor man blandt
andet finder en del om slægtsforskning i området
omkring Vester Han Herred. Deudover dækker siden
information om hans slægt, der blandt andet
stammer fra Hillerslev, Hundborg, Hassing, Refs og
Morsø Nørre Herred."
-
Tilbage til Slægtsforskning -
|