Slægtsforskning - Artikler - Hvordan kommer jeg igang med at slægtsforske

Slægtsforsknig er en hobby, der kan tage utroligt lang tid og som man kan blive fanget af, hvis først man giver sig selv lov til at fordybe sig i det. Heldigvis er det samtidigt en hobby, som man kan gå til og fra og som man selv kan bestemme, hvor lang tid man vil bruge på. Desuden er der stor frihed indenfor slægtsforsknig, så det er helt op til en selv, hvordan man ønsker at gribe forskningen an. Nogle slægtsforskere vælger udelukkende at bruge tiden på at forske i deres slægter i lige linje. Andre forskere vælger at tage alle perosner med, som har tilknytning til slægten. Jeg hører selv til i den sidste kategori, hvilket man også kan se i mit stamtræ. Derudover vælger nogle slægtsforskere at beskæftige sig kvalitativt med forskningen, hvor de ænsker at gøre historien så fyldestgørende som muligt og derigennem kun beskæftige sig med får personer. Andre igen vælger den kvantitative tilgang og registrerer mest af alt de basale oplysninger, som navn, fødselsdato, dødsdato og lignende oplysninger. Med andre ord, er det helt op til en selv, hvad det er man ønsker at gøre - der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Og man kan være sikker på, at der er andre, der gør det på samme måde som en selv, uanset hvilken tilgang man vælger til slægsforskning.

En anden god ting ved slægtsforskning er, at det er en hobby, der ikke kræver nogen forkundskaber. Alle kan gøre det og alle kan blive gode til det med tiden. Og idag, hvor mange kilder ligger tilgængelige online på internettet, er der stort set lige adgang for alle, der ønsker at beskæftige sig med slægtsforskning.

Der kan være mange måder at komme igang med at slægtsforske, og nedenfor finder du en oversigt over mine råd til, hvordan du kommer igang som slægtsforsker, hvis du aldrig har prøvet det før. Du kan desuden læse mere om, hvordan jeg selv kom igang med slægtsforskning.

• Anskaf et slægtsforskningsprogram - Slægtsforskning er utroligt mange gange lettere, hvis man behandler det elektronisk i forhold til, hvis man behandler det i fysisk form. Man vil ret hurtigt komme til kort og det vil hurtigt blive svært at håndtere i fysisk form, hvis man kommer ret langt tilbage i tiden. Derfor kan et slægtsforskningsprogram være alfa omega. Der findes adskillige programmer på markedet, som alle har deres fordele og ulemper. Her kan læse mere om, hvordan man vælger det rigtige slægtsforskningsprogram. Når først du har valgt, hvilket program du ønsker at arbejde i, er du klar til at gå igang med selve slægtsforskningen.


• Egne oplysninger - Det første du skal starte med, er noget noget at gå ud fra. Du skal bruge nogle informationer, som du kan komme videre fra. Først og fremmest kan dette være informationer, som du allerede selv kender til. Hvem er din nærmeste familie, dine forældre, dine bedsteforældre, dine oldeforældre, dine tipoldeforældre og allerede her begynder det at knibe for de fleste. Der er ikke mange, som kender navnene på alle deres tipoldeforældre.


• Spørg de ældste - Når du har fået styr på dine egne oplysninger, så kan det være en rigtig god idé at spørge de ældste i familien til råds. Dette behøver ikke kun at være i lige linje, men kan også sagtens være onkler og tanter og måske endda længere ude. Ofte vil de ældre familiemedlemmer vide mere, end du selv gør om nogle af personerne i familien tilbage i tiden. Sørg for at få noteret alle brugbare oplsyninger og få dem noteret i dit slægtsforskningsprogram. Husk, at det ofte kan være meget små og ubetydelige oplysninger, der kan være med til, at man kommer videre i slægtsforskningen, så mange ting kan være relevante at notere.


• Oversigt over kilder - Når du har noteret dine egne oplsyninger og de oplysninger, du har fået fra de ældste familiemedlemmer, er du klar til at gå skridtet videre og begynde at opsøge eksterne kilder. Derfor kan det være en rigtig god idé at skabe dig et indtryk af, hvilke kilder der findes til slægtsforskning. Skriv ned, hvilke kilder du mener kan være relevante for dig, for at du kan komme videre i slægtsforskningen.


• Begræns dig i starten - I starten kan det være en rigtig god idé at begrænse sig. Du kan eksempelvis starte ud meden bedsteforælder og arbejde dig tilbage i tiden fra denne. På den måde lærer du en del om slægtsforskningen og kan begynde at danne dig et indtryk af, hvilke informationer der er vigtige og hvilke der ikke er.


• Lad være med at begrænse dig - Når du er blevet mere erfaren i at slægtsforske, kan det være en rigtig god idé at åbne lidt op og se på alternative muligheder. Dette kan eksempelvis være at gennemsøge alternative kilder, notere familiemedlemmer til dine direkte aner og mange andre ting. Slægtsforskning er for mig som ét stort puslespil, som mange er i gang med at samle på én og samme gang. Nogle sidder måske med nogle vigtige brikker, der kan hjælpe dig videre.


• Minimumsoplysninger - Som udgangspunkt vil der være nogle minimumsoplysninger, som du bør have om familiemedlemmerne. De oplysninger, du skla bruge for hver ane er: Fuldt navn som på dåbsattesten, datoer og sogn for fødsel/dåb, vielse og død/begravelse. Det vil naturligvis ikke altid være muligt at skaffe alle oplysninger med det samme, men sørg for at skaffe de oplysninger, der er mulige.

Nu er du så småt i gang med at slægtsforske. Husk, at det er en hobby, som kan tage rigtig lang tid, og som du formentligt aldrig bliver færdig med.

God fornøjelse.

- Flere artikler om slægtsforskning -

- Tilbage til Slægtsforskning -