Kildehenvisninger
1. [Født: Ca. 1260 i Hjelm, Randers amt]
- kilde: Titel: Jonna og John Ahrenkiels hjemmeside - http://www.ahrenkiels.dk/
2. [Død: Ca. 1319 i Møllerup, Feldballe Sogn, Randers Amt]
- kilde: Titel: Jonna og John Ahrenkiels hjemmeside - http://www.ahrenkiels.dk/
Biografi Jonna og John Ahrenkiels hjemmeside - http://www.ahrenkiels.dk/
Byggede Stenalt
Omtales 1304 og 1314.
Ridder 1318.
Aage Brask: Tordrup og Marsk Stigs slægt.
Side 48:
Der foreligger en sagnagtig Beretning om, at Marsk Stig paa sit Dødsleje formanede sine Sønner til
at holde ubrydeligt sammen - dog uden Resultat, idet de omgaaende blev uenige og skiltes; med
mindre der har været ellers ukendte Sønner, har hans Børn antagelig højst været ca. 20 Aar ved hans
Død. Medens vi kun een Gang støder paa Sønnen Niels' Navn, bliver den anden Søn Anders flere Gange
omtalt, første Gang i 1302 i en i Afskrift foreliggende Henvendelse til Erik Menved fra Kong Birger
af Sverige, hvorefter denne paa Opfordring af den norske Kong Haakon vilde føre Forhandlinger med
Erik Menved til Fordel for de Fredløse; i en samtidig Skrivelse tilbød Kong Birger om nødvendigt at
ville tilstaa nogle Fredløse Ophold for dem og deres Familie, men heri nævnes kun Grev Jakob af
Halland, hans Søn Junker Niels og 2 Adelsmænd, men mærkeligt nok ikke Anders Stigsen. Man mærker
ikke til noget særligt Initiativ hos ham, han lever nok hovedsagelig paa Faderens Navn. I 1304
udsteder han et Dokument vedrørende Besiddelserne i Skramsholmsmark, hvorom Faderen i 1287 havde
givet Kannikerne i Aarhus en Forsikring, der dog kun gik ud paa, at deres Besiddelser dér skulde
blive ladt i Fred, medens Anders Stigsens Brev nærmest synes at være et Ejendomsafkald. Nogle Aar
senere har Erik Menveds meget uheldige Broder, den senere Kong Christoffer II, faaet i Tankerne at
ville søge Broderen stødt fra Tronen, og i denne Situation var det jo naturligt for ham at prøve at
faa Hjælp hos Kongens aabenbare Fjender; i et Brev af 28/2 1307 bemyndiger han derfor sin Drost og
ogsaa sin Kapellan til at forhandle med flere af de Fredløse, hvor- iblandt nævnes Anders og hans
Broder Niels, om Forlig med dem og deres Tilhængere paa Betingelse af, at de vilde bistaa
Christoffer i hans Kamp for at blive Konge i Stedet for Erik Menved.
Selvom man egentlig har vanskeligt ved at finde tiltalende Træk hos Christoffer, der jo senere blev
en af de ynkeligste danske Konger, saa vægrer man sig dog noget ved at tro, at han vilde slutte
Forbund med bl. a. Grev Jakob af Halland og Hr. Peder Jakobsen, som begge hørte til de i sin Tid
for Mordet i Finderup Lade dømte, hvis han virkelig havde den Tro, at de havde været med til at
myrde Faderen. I Christoffers Optræden ligger trods alt en lille Bestyrkelse af Formodningen om, at
Afgørelsen paa Danehoffet 1287 var urigtig.
I 1308 bliver det under en Diskussion mellem Kong Haakon og Erik Menved angaaende Hærgninger,
forøvet saavel af som imod de Fredløse, anført af Kong Erik, at Anders Stigsen sammen med 2 andre,
den ene en Herre med det i en katolsk Tid ret uheldige Navn Ture Biskopsøn, havde røvet Gods for
400 Mark paa Samsø, samt at han vilde opfordre nogle af sine Mænd, der angaves at have røvet Gods
bl. a. fra Anders Stigsen, til at give det tilbage, med mindre der forelaa særlige Grunde. Har man
egentlig nok at udsætte paa vor Tids Forhold, maa det vist erkendes, at der dog nu kun i
forholdsvis beskedent Omfang bliver røvet fra os af private Væsner.
Saa er der i en Aarrække stille om Anders Stigsens Navn, men i 1314 kommer Erik Menved til i en
Klage over 2 frafaldne Adelsmænd, Hr. Johan Pape og Hr. Niels Brok af Hylke, samtidig med, at han
hævder, at disse 2 har været Medvidere i Mordet paa hans Fader, at anføre Anders Stigsen som
hørende til Faderens Manddrabere, men det kan dog ikke være Kongens Mening at sigte ham for at have
deltaget i Mordet - han var da sandsynligvis ikke over 14 Aar - men vel kun at betegne ham som en
af de mere fremtrædende Personer i de Fredløses Kreds. Han synes at være blevet Ridder, omtales i
hvert Fald som saadan i et Dokument, som Hertug Christoffer i 1316 udstedte om Privilegier for
Borgerne i Stralsund; derimod maa det være en ren Fejltagelse, naar Hvitfeld i en samlet Oversigt
over de Fredløse, hvis Gods var forbrudt, anfører Anders Stigsen, Marsk, af Tygestrup (Kongsdal),
med mindre det er Faderens Hverv, der er brugt som Efternavn.
Sidste Gang, vi hører om Anders Stigsen i levende Live, er i 1318, da han efter med flere andre af
de Fredløse at have sluttet sig til de svenske Hertuger Erik og Valdemar medbeseg- lede en
Skærtorsdag i Kalmar afsluttet Overenskomst mellem Hertug Christoffer, Ærkebiskop Esger Juul og de
svenske Hertugers Ægtefæller - han nævnes da blandt Ridderne; muligvis er han død samme Aar under
Christoffer og Ærkebispens Togt gennem Skaane i Forening med svenske Tropper.
Anders Stigsen skulde efter de meget indviklede og omtvistelige Genealogier have været gift 2
Gange. Med Sikkerhed ved vi, at han har haft en Hustru, der hed Margrethe; hun ses tildelt
Efternavnet Vitleff eller Urtløf, men angives dog almindeligvis at være Datter af en anset
Adelsmand, Hr. Niels Lendi, der regnes for at være Stamfader til Slægten Kaas med en Sparre i
Vaabnet, og som fik en anden Datter gift med Hr. Palle Jensen, der førte Lilje-Juulernes Vaaben og
ejede Støvringgaard, men som let blandes sammen med en anden Adelsmand af samme Navn. At Marsk
Stigs Søn ved Giftermaal blev forbundet med Slægter, der synes helt at staa udenfor de Fredløses
Kreds, bestyrker Opfattelsen af, at der ikke da efter den gængse Opfattelse hvilede nogen Blodskyld
paa Marsk Stigs Slægt.
I dette Ægteskab var der flere Børn, i hvert Fald 4 Sønner, den senere meget bekendte Stig, samt
Offe, Jakob og Aage Andersen og vist mindst 1 Datter, Sophie, der angives at have været gift dels
med Hr. Peder Vendelbo, dels med Timme Timmesen Abildgaard, men hvis hun virkelig var gift med Hr.
Peder, kan hun ikke senere have været gift med den anden, idet Hr. Peder overlevedes af en Hustru
Arine, Datter af Hr. Niels Bugge. Der tildeles ofte Anders Stigsen endnu en Søn, Peder, men som det
senere vil blive anført, er der dog vægtige Grunde, der taler derimod.
Medens der foreligger mange Oplysninger om Sønnen Stigs Liv og Levned og enkelte om Offe, har vi
næsten ingen Underretning vedrørende de andre Sønner; man kunde derfor fristes til at tro, at disse
var døde i en ung Alder. En Bemærkning i et Dokument fra 1362, hvorefter Stigs Brødre skulde være
med til at udrede en Medgift til hans Sønnedatter, tyder imidlertid paa, at der har været mindst 2
i Live paa dette Tidspunkt, men der maa i saa Fald have været noget at udsætte paa dem, for da der
i samme Dokument fastsættes Bestemmelse om eventuelle Værger for Stigs 2 umyndige Sønnesønner efter
hans Død, nævnes ingen af hans Brødre, men derimod først 2 Brodersønner.