Kildehenvisninger
1. [Født: 1219]
- kilde: Titel: Jonna og John Ahrenkiels hjemmeside - http://www.ahrenkiels.dk/
2. [Død: 29 maj 1259 i Ribe]
- kilde: Titel: Jonna og John Ahrenkiels hjemmeside - http://www.ahrenkiels.dk/
3. [Begravet: 1259 i Ribe Domkirke]
- kilde: Titel: Jonna og John Ahrenkiels hjemmeside - http://www.ahrenkiels.dk/
Biografi Jonna og John Ahrenkiels hjemmeside - http://www.ahrenkiels.dk/
www.wikipedia.dk
Christoffer 1. (1219-1259[1]), dansk konge 1252-1259, søn af kong Valdemar 2. Sejr.
Da kong Abel Valdemarssøn blev dræbt i 1252, opholdt hans ældste søn, Valdemar, sig i Frankrig. Han
skyndte sig hjem for at overtage kronen, men arresteredes af ærkebiskoppen af Köln, Konrad
Lotharssøn af Ahr-Hochstaden. Her blev han holdt som fange indtil de schauenburgske grever af
Holsten betalte løsepengene for ham i 1253. Da han kom til Danmark, er Christoffer imidlertid
blevet valgt til konge. Hermed var der grundlagt en strid mellem den ældre og yngre linje af
kongehuset, der kom til at vare i flere årtier. Christoffer blev kronet i Lund domkirke juledag
1252.
Christoffer iværksatte en aktion for at få sin broder Erik 4. Plovpenning anerkendt som martyr
eller helgen. Formålet var at få brændemærket Valdemars fader, Abel, som brodermorder og dermed
udelukke hans slægt fra tronfølgen. Og han begyndte at samle oplysninger om undere, der var sket
ved Eriks grav. Abels tilhængere var naturligvis imod forsøget. Forholdet mellem kongen og kirken
blev imidlertid stadig forværret. Ærkebiskop Jakob Erlandsen, der med pavens velsignelse blev
indsat på bispesædet i Lund, var tilhænger af en stærk og uafhængig kirke og kom i strid med kongen
om bl.a. gejstliges ledingspligt og skattepligt. Jakob Erlandsen var på mødrene side af
Hvideslægten, der var tilhængere af Abel. Det kom til udtryk, da Jakob Erlandsen nægtede at krone
Christoffers søn, Erik, til medkonge og tronfølger.
Forholdet forværredes af, at kongen krævede, at kirken og ikke mindst de rige biskopper skulle
stille med mænd og midler til kampen mod Abel-slægten. I 1256 samlede ærkebispen rigets øverste til
et møde i Vejle, hvor de vedtog konstitutionen "Cum Ecclesia Daciana". Heri står, at riget vil
blive lyst i interdikt (dvs. forbud mod alle kirkelige handlinger), hvis kongen udsætter gejstlige
for overgreb. I vinteren 1257-1258 gik de holstenske grever, på anmodning fra Jakob Erlandsen og
for at sikre deres nevøs arveret til hertugdømmet Sønderjylland, til angreb på Danmark, men
angrebet blev afværget. I februar 1259 blev Jakob Erlandsen arresteret af mecklenburgske krigsfolk.
Ifølge en beretning blev han til spot og spe iført en verdslig dragt med en hue af rævehaler på
hovedet, fik bundet sine fødder og blev kastet i fængsel. Ærkebispesædet i Lund og kort efter
roskildebispen Peder Skjalmsen Bang, der var i familie med Jakob Erlandsen, lyste interdikt over
kongen.
Sverige og Norge havde indgået en alliance mod Danmark, før Christoffer blev konge. I 1256 foretog
Håkon 6. Magnusson af Norge et plyndringstogt ind i Halland. I 1257 blev der indgået et forlig
mellem Christoffer, Håkon og Birger Jarl Magnusson, som var regent af Sverige. I 1256 og igen i
1258 var der bondeoprør i Danmark, men oprørene blev slået ned. I 1259 gjorde fyrst Jaromar 2. af
Rügen, der var Erik Abelssøns svigerfar, landgang på Sjælland og indtog København. Før Christoffer
nåede at reagere, døde han den 29. maj 1259 i Ribe. Han blev begravet i Ribe Domkirke af den lokale
biskop på trods af det lyste interdikt. Christoffer var gift med Margrete Sambiria Samborsdatter af
Pommerellen. Sammen fik de sønnerne Erik (Glipping), Valdemar og Niels samt døtrene Mechthilde,
Margrete og Ingeborg.