Kildehenvisninger
1. [Født: Ca. 1055 i Slangerup]
- kilde: Titel: www.wikipedia.dk
2. [Død: 10 jul 1103 i Pafos, Cypern]
- kilde: Titel: www.wikipedia.dk
Biografi www.wikipedia.dk
Erik Ejegod var Danmarks konge fra 1095-1103. Han oprettede et ærkebispesæde i Lund og fik sin bror
Knud den Hellige helgenkåret.
Erik Ejegod er den fjerde af Svend Estridsens sønner som opnår at blive konge i Danmark. Han vælges
til konge i 1095 efter broderen Oluf 1. Hungers død. Erik Ejegod er ved sin broder Knuds side, da
denne dræbes i Odense. I begyndelsen af sin regeringstid har han nok at gøre med at bekæmpe
venderne i Nordtyskland. Dette folkeslag trænges af germanerne, der er i færd med at kolonisere den
østlige del af Tyskland, og venderne slår sig på plyndringer i den sydlige del af Danmark. Det
lykkes Erik at erobre vendernes vigtigste base, Rügen, og han indsætter sin søstersøn Henrik som
vendernes fyrste.
Erik Ejegod genoptager de tidligere kongers indsats for at løsrive den danske kirke fra
ærkebispedømmet Hamborg-Bremen, og i 1103 lykkedes det ham med pavens velsignelse at oprette et
selvstændigt dansk ærkebispesæde i Lund. Asser, som Oluf har udnævnt til biskop i Lund, bliver
Nordens første ærkebiskop. Ved samme lejlighed udvirker han at broderen, Knud den Hellige, bliver
helgenkåret.
Erik beslutter i 1103 at drage på pilgrimsfærd til Jerusalem, som i 1099 under det første korstog
er tilbageerobret fra muslimernes besættelse. Erik rejser med sit store følge over Novgorod i
Rusland, og han besøger kejseren af det byzantinske rige i Konstantinopel (Miklagård) med hans
garde af nordiske 'væringer'. Han nåede dog aldrig frem, men dør på Cypern - vistnok ved Paphos,
hvor han bliver begravet. Hans dronning, Bodil, fortsætter til Det hellige Land, hvor hun skal være
død af sygdom på Oliebjerget. De efterlader sønnen Knud Lavard og Harald Kesja. Erik Ejegod når dog
under sin rejse at sende forskellige relikvier til hhv. Roskilde og Lund, men også fødebyen
Slangerup tilsender han relikvier, eftersigende en splint af Kristi kors og en splint af den
hellige Nielsī(Nikolais) ben. Det siges endvidere, at han også bød, at der opførtes en vældig kirke
på hans fødested i Slangerup. Denne kirke var på sit opførelsestidspunkt Nordens største stenkirke.
Kirken blev nedrevet efter reformationen, men apsis blev stående til langt op i det 17. årh., da
fortællingen jo sagde, at netop her fødtes denne vældige konge. Ruinerne af kirken er blevet
udgravet flere gange, senest i 1996.