Kildehenvisninger
1. [Født: 1548 i Sg. Kofoedgård, Østermarie Sogn, Bornholms Øster Herred, Bornholm
Amt]
- kilde: Titel: Oplysninger fra Michael Erichsen - GED-fil via mail , i arkivet:
2. [Død: 1616 i Sg. Kofoedgård, Østermarie Sogn, Bornholms Øster Herred, Bornholm
Amt]
- kilde: Titel: Oplysninger fra Michael Erichsen - GED-fil via mail , i arkivet:
Biografi Oplysninger fra Michael Erichsen - GED-fil via mail
er angivet af Julius Bidstrup som stamfader til Familien Koefoed B.
Poul Kofods søn Peder Kofoed er den første, der med sikkerhed vides at have boet på Kofodgård (23.
selvejergård). Han var altså selvejende skatteÙwbonde, uden de frimandsprivilegier, som
slægtÙwningene i Rønne-egnen havde så stor glæde af. At få Kofodgård omdannet til frimandsgård var
utænkeligt, men så var der jo muligheden for at erhverve andet frimandsgods,
Peder Kofoed blev i 1575 gift med Elsebet Gagge, af den gamle, bornholmske væbnerÙwslægt, og de fik
5 børn. Mor og børn døde imidÙwlertid allerede i 1585, og da der ikke var mandliÙwge arvinger efter
hende, arvede Peder Kofod hendes særeje, 4 vornedgårde i Aaker. Dette gjorde dog ikke Peder Kofoed
til frimand, men han opnåede noget der var lige så godt: En tillaÙwdelse i 1598 af kongen til at
beholde disse gårde ÙDså frit, som andre der på landet deres friest haveÙC. Heller ikke dette
gjorde ham til ÙDrigtigÙC friÙwmand - han havde jo ikke nogen fri sædegård, men kongebrevet kunne -
og det blev det - opÙwfattes, som om han var af frimandsslægt, altså beÙwrettiget til at eje
frimandsgods. I 1606 fik han endelig chancen for at erhverve en frimandsÙwgård, nemlig den ofte
nævnte Baggård, hvis ejer Niels Bagge ikke havde villet finde sig i, at lensÙwmanden nægtede ham at
bjærge vrag på sin strand, og efter at være dømt var draget til søs. Nu kunne Peder Kofoed til
Baggård, mødes på lige fod med de andre frimænd. Langsommere, men lige så sikkert, var
Kofodgårds-familien nu også nået frem i lyset.
Også i hans tid var Kofodgård ramme om beÙwgivenheder, der krævede god plads. Chr. IV's svoger den
holstenske hertug Johan Adolf, der var en kundskabsrig og videbegærlig fyrste, beÙwsøgte i 1602
Kofodgård med 5 herremænd og følge - ÙDså mange, som der kunne sidde omkring 4 bordskiverÙC. 22
daler kostede det.
Og heller ikke han undlod at prise Gud for sin fremgang ved en storslået gave til sin kirke. Den
ene af de 2 klokker, der stadig ringer østermarieÙwboerne til kirke, lod Peder Kofoed støbe i
StralÙwsund i 1604.
Inden sin død i 1616 havde også han set børÙwnene med sin anden kone flyve fra reden, naturÙwligvis
undtagen den yngste søn, der skulle overÙwtage Kofodgård, som familien trofast holdt fast ved,
frimandsgård eller ikke. Netop dette kuld havde uroligt blod i sig, En blev købmand i Stralsund
(han har altså hjulpet med klokken), en borgmester i Ystad, en rådmand i Malmøog en borgmester i
Slagelse.
Person Source