Kildehenvisninger
1. [Født: Ca. 1610 i Slottet, Gundestrup, Skræm Sogn, Øster Han Herred, Hjørring
Amt]
- kilde: Titel: Hjemmeside for slægten Kragh - http://www.kragh.biz/Kragh5.pdf , i arkivet:
2. [Død: 4 feb 1675 i Slottet, Gundestrup, Skræm Sogn, Øster Han Herred, Hjørring
Amt]
- kilde: Titel: Hjemmeside for slægten Kragh - http://www.kragh.biz/Kragh5.pdf , i arkivet:
3. [Begravet: 8 feb 1675]
- kilde: Titel: Hjemmeside for slægten Kragh - http://www.kragh.biz/Kragh5.pdf , i arkivet:
Biografi Hjemmeside for slægten Kragh - http://www.kragh.biz/Kragh5.pdf
Var bosat i "Slottet" i Skræm sogn. Ifølge aldersangivelsen ved hans død 1675 skal han være født i
året 1610, men nøjagtigere at fastslå hvor og af hvilke forældre, har det ikke været muligt at
fremskaffe oplysninger om, men han er antagelig født på Tanderupgård i Bejstrup sogn, som søn ad
den her daværende og boende Niels Nielsen Griis, og moderen er sikkert ud af slægten Kragh, der
figurerer her i egnen helt tilbage i begyndelsen af 1500-tallet.
Ved hans død skriver præsten 1675: Den 4. februar døde Christen Nielsen i "Slottet", begravet den
8. februar, angivet 64½ år gammel, og præsten tilføjer at i forbindelse med hans begravelse blev
indbetalt 3 mark til præsten.
Det er bemærkelsesværdigt at Christen Nielsen #702 og Karen Christensdatters #703 påviste børn
konsekvent bliver tillagt, slægtsnavnet Kragh, uvist med hvilken baggrund, dog nok som antydet
under Christen Nielsens herkomst, stammende fra lavadelslægten Kragh (kid), der fra omkring år 1500
sad på en lille herregård, betegnet Nørregård i Svendstrup i Hjortdal sogn, altså tæt ved Christen
Nielsen #702 og konens bopæl.
Af Skræm kirkebogs indførsler fremgår det faktisk ret så tydeligt, at Christen Nielsen (eventuelt
konen) er nær beslægtet med slægten Griis (Kraqh) på Tanderupgård i Bejstrup sogn, hvilket kraftigt
indicerer, at Christen Nielsen (Kragh) #702 må være ud af Tanderupgård-slægten.
Til belysning af disse slægtskabsforhold skal her citeres dåbsindførsler i forbindelse med Christen
Nielsen og kones børns dåb, bl. a. fremgår det af dåbsindførslen 1652 ved sønnen Niels's dåb, at
Anders Griis i Tanderupgård og Inger Nielsdatter samme steds er de først nævnte faddere, endvidere
Laurs Nielsen Skytt i Gundestrup, en Margrethe Jensdatter fra Tanderupgård - peger kraftigt l den
retning med hensyn til afstamningsforholdene.
Den i blandt faddere nævnte Inger Nielsdatter i Tanderupgård er øjensynlig blevet opkaldt med
Christen Nielsen og Karen Christensdatters datter Inger, født 1656 død 1668, 12 år gammel.
Om en anden datter af Christen Nielsen (KRAGH) #702 og Karen CHRISTENSDATTER #703 skriver præsten i
1685: Margrethe Christensdatter Kragh, som var i "Slottet" i Gundestrup, døbt hendes uægte fødte
datter Karen, hun beskyldte en enkemand Christen Pedersen for sin barnefader, nu tjenende Niels
Tøgersen i Drøstrup i Kjettrup sogn, og så tilføjer præsten, han horde, men benægtede gerningen i
begyndelsen, men bekendte siden sandheden.
Og til yderligere bekræftelse på slægtens familiære forbindelser skal citeres Christen Christensen
KRAGH #47 og Maren IBSDATTER's #48 ældste barns dåb. Her skriver præsten: 3. juledag 1681 døbt
Christen Christensen Kragh og Maren Ibsdatter værende i "Slottet" i Gundestrup deres søn Jep #704,
båret af Johanne Mortensdatter i vandmøllen, og med faddere: Anders Sørensen i Gundestrup, Jens
Sørensen samme steds, Laurids Christensen Rod, Ellen Johansdatter, Finn Lasson Skott (adeligt og
hvis moder var ud af ditto adelsslægt Griis fra Slettegård) og Anne Jens Griis's i Brøndum.
Og til yderligere belysning af de familiære forholdt så er den blandt faddere i 1652 optrædende
Laurids Nielsen Skytt i Strandby antagelig broder til vor ane 16 Christen Nielsen i "Slottet", ved
denne formodede broder Laurids Nielsen Skytts barns dåb i 1654 optræder som faddere: Hr. Peder
Nielsen på Øland og Niels Nielsen på Tandrupgård.
Ved gennemlæsning af postmester Carl Klitgaarda afhandling om Slettegård i Hjortdal sogn, får man
kraftigt belyst lavadelslægten Griis's familiære forhold. Her oplyser han om et medlem af
Slettegårdslægten Niels Nielsen Griis på Tanderupgård i Bejstrup sogn, at denne ikke hævdede sit
adelsskab, hvilket i denne slægts relationer eller regi ikke er noget usædvanligt, at dens
medlemmer blot betragtes som bønder.
Forfatteren placerer manden på Tanderupgård uden tøven som værende en søn af adelsmanden Niels
Pallesen Griis på Slettegård nævnt 1532 til 1556 og kone Bodil Svendsdatter Orning fra Eget i
Skærum sogn, hvilken placering man med en kritisk indstilling nok må tvivlstille.
Snarere er der nok tale om en forgrening af den lavadelige slægt Griis fra Slettegård, der ved tid
og lejlighed på grund af den mødrende afstamning fra denne slægt kalder sig med Griis-tilnavnet, en
opkaldelsesskik, der på de tider synes at herske inden for overgangsfænomenerne mellem
bondearistokrati og lavadel, og som i udpræget grad kendes inden for storbondeslægterne Kjærulf og
Block i Vendsyssel.
Om denne vor stærkt formodede fader til Christen Nielsen på "Slottet", nemlig Niels Nielsen Griis
på Tanderupgård i Bejstrup sogn oplyser Carl Klitgård, at han døde i marts måned 1623 ifølge en
gravsten i kirken.
Ved gennemgang af de trykte kilder vedrørende lavadelslægterne Griis og Kragh i Hjortdal Sogn,
fremgår det tydeligt, at de 2 slægter er kraftig indgifte med hinanden.
Blandt andet kan det oplyses at adelsmanden Vogn Kragh på slægtsgården Nørgård i Svenstrup i
Hjortdal sogn, født omkring år 1600 og død i året 1666, dels var opkaldt efter sin morfader Vogn
Andersen Griis til Slettegård, dels at han anden gang var gift med Anne Pallesdatter Griis af
Slettegårde hvorved han kom i besiddelse af denne.
Ifølge stamtavlerne formodes denne Vogn Kragh at være søn af en Jens Christensen Kragh på Nørgård i
Svenstrup, hvis søster antagelig var gift med den ovenfor nævnte Niels Nielsen Griis på
Tanderupgård, hvilket så forklarer at sønnen Christens efterkommere tillægges Kragh-tilnavnet.
I den sammenhæng studser man uvilkårligt over, at Niels Nielsen Griis's børn fra Tanderupgård ved
tid og lejlighed blot kaldes med sennavnet Nielsen uden de gamle adelsslægtsnavne Griis og Kragh,
men denne omstændighed er øjensynlig mest afhængig af daværende præster og protokolførere.
Men en konklusion vedrørende de familiære forbindelser til disse ældst påviselige led i vor
Kragh-forslægt må være, at afstamningen snerper kraftigt hen imod lavadelslagterne Griis og Kragh,
hvorfor det vil være naturligt, og på sin plads her at skitsere de 2 nævnte adelsslægters ældst
kendte afstamning.
Slægten Griis på Slettegård kan føres tilbage til en Anders Griis nævnt år 1450. Anders Griis på
Siettegård nævnes i flæng blandt bønderne der på egnen i de gamle dokumenter.
Lavadelslægten Kragh fra Nørgård i Svenstrup kan via spindeled d.v.s. mødrene forfædre føres
tilbage til ridderen Niels Svendsen Kragh til Voldbjerggård ved Ringkøbing, der var med til at
hylde Dronning Margrethe i året 1387.
Christen Nielsen #702 på "Slottet" i Gundestrup Skræm sogn opføres i matriklen i 1664 som besidder
af denne gård, og det oplyses, at han til Skræm kirke årlig yder 3 tønder byg, og at han til
husbonden på Aagaard årlig yder 2 tønder byg,
Fra Johannes Lund:
Ifølge matriklen 1664 (film S.5951 side 895) var der i Gundestrup i Skræm sogn tre gårde og to bol.
Christen Nielsen boede på det ene bol af Hk.4 tønder, hvoraf halvdelen tilhørte Skræm kirke og
halvdelen Henrik Rantzau på Ågård. Hans landgilde var 3 tønder byg til kirken og 3 tønder byg til
Ågård.
Ved trolovelsen i Skræm 4-1-1649 angives det, at Christen Nielsen boede i "Slottet", mens der ikke
siges noget om, hvor Karen Christensdatter kom fra.
Ifølge opmålingerne i 1683 til matriklen af 1688 ( film S.6384) var der nu tre gårde i Gundestrup,
hvoraf Johan Finlason havde frikøbt sin gård fem år tidligere. Desuden var der et øde hus kaldet
"Slottet", hvoraf halvdelen af jordtilliggendet tilhørte Skræm kirke og halvdelen Ågård gods. Der
er ikke nævnt beboere i huset, og ejendommen som sådan er nedlagt, og jorderne dyrkedes af de andre
beboere i Gundestrup.
Der er gjort mange gisninger om, hvordan Krag-navnet er kommet ind i familien. Man kan vel
forestille sig, at den første bærer, Christen Christensen Krag, er opkaldt efter sin for os ukendte
morfar. På et tidspunkt i disse år er der tre mænd i Skræm sogn med navnet Christen Nielsen,
foruden "vor" mand, en Christen Nielsen gift med Anne Pedersdatter i 1654, som er forældre til
Inger * 1656 og død 1668, samt en Christen Nielsen gift 1665 med Karen Christensdatter ! Broderen
Niels videre skæbne kendes ikke, og hverken faderen, Christen Nielsen eller hans far førte
tilnavnet "Krag".
Når der anvendes så relativt fornemme faddere som Anders Griis og Inger Nielsdatter fra
Tanderupgård til de to barnedåb, kan det jo skyldes, at familien i Slottet sad ret godt i det,
eller måske var Inger Nielsdatter søster til Christen Nielsen og gift med Anders Griis. Det kan kun
blive gætterier, men sådan var det jo i næste generation med hensyn til Jens Griis og Anne
Ibsdatter.
Der optræder en Margrethe Christensdatter Krag i Slottet i 1685, hvor hun får et uægte barn døbt,
men fadderne tyder ikke på noget slægtsskab til vor familie, og jeg mener, at Skræm kirkebog er
ført så omhyggelig, at der ikke mangler indførsler i 1600-årene, og der er ikke fundet andre børn i
Slottet end de ovennævnte fire.
I 1683 blev Jens Matsen fra Slottet gift med Anne Jensdatter hos Lars Poulsen. Det tyder på, at
huset har været anvendt til at huse indsiddere.
I Kollerup sogn optræder der en Christen Nielsen Krag fra Gøttrup, der bliver gift 2.gang i 1674.
Han døde i Gøttrup 1697, og da angives det, at han var født i Aggersborg, Kettrup sogn 1627.
Det ses ikke, at han har nogen kontakt med vor familie. Hans gård i Gøttrup kaldes "Kraggården".