Kildehenvisninger
1. [Født: 1611 i Skovsted Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: John Toft Kristensens Hjemmeside - http://users.cybercity.dk/~dsl71844/home.html
, i arkivet:
2. [Død: 30 nov 1691 i Skovsted, Hillerslev Sogn, Hillerlsev Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: www.familysearch.org , i arkivet:
- kilde: Titel: Claus Lellinges hjemmeside -
http://members.fortunecity.com/clelling/slaegt/899.htm , i arkivet:
3. [Begravet: 30 nov 1691 i Hillerslev Kirkegård, Thisted Amt]
- kilde: Titel: www.familysearch.org , i arkivet:
Biografi http://members.fortunecity.com/clelling/slaegt/1251.html
Iflg. bogen "Slægten Skovsted fra Klim":
Torsten Terchildsen nævnes ved matrikuleringen 1664 som bruger af en gård i Skovsted på 8 1/2 td.
hartkorn, hvoraf der årlig skulle svares i landgilde 8 tdr. byg, 1 pd. smør og 1 dlr.
gæsteri-penge.
I Hillerslev herreds tingbog 1687 nævnes, at Torsten Terchildsens kone Anne var søster til Jens
Lars- eller Laursen i Kjelstrup, født ca. 1624, død samme år som søsteren 1705.
I matriklen 1688 for Dueholm, Ørum og Vestervig amter (2) nævnes gård no 8 i Kjelstrup, hvor Jens
Lauridsen var fæster. Gårdens gamle hartkorn var 7 tdr. 2 skpr., medens det nye hartkorn blev ansat
til 5 tdr. 5 skpr. 2 fjdk. 1 alb. - Faderen var måske den Laurs Jensen, der i matriklen 1664 (3)
nævnes som fæster af en gård i Kielstrup på 18 1/2 td. hartkorn, der dog var øde.
Torsten Terchildsen og hans efterkommere er omtalt i G.Th. Gravesens bog "Gårde og slægter" 1946,
s.54-56.
I Hillerslev herreds tingbog (1) nævnes Torsten Terchildsen flere gange. Den 10. april 1666 var han
således sammen med flere andre bymænd synsmand på Momtoft og 13. november samme år fremkaldte
Christen Thomsen vidner, som 28. august var i Kielstrup og da hørte, at Torsten Terchildsen i
Skovsted lejede Christen Thomsen i Sennels at skulle være hans og hans lensbrødres soldat 1 år, og
at der da blev skrevet kontrakt, hvorefter lægdet skulle give ham 20 rdlr., og derforuden lovede
Torsten Terchildsen på egne og lægdsbrødrenes vegne, at han skulle få en lille skæppe byg af hver
tønde hartkorn.
Den 22. januar 1667 nævnes i kirkeværgens fordeling bl.a. beboerne under Hillerslev kirke,
hvoriblandt Torsten Terchildsen og 2. april nævnes han - vist nok (dokumentet ufuldstændigt) - som
stævningsmand, og 20. august 1667 nævnes han i et ufuldstændigt dokument som synsmand ved en
markskade.
Sammen med andre var Torsten Terchildsen 21. januar 1668 vidne for delefogden til Ørum slot,
angående nogle ødegårde i Kielstrup, og 25. august var han sammen med andre synsmand på en gård i
Hou.
Christen Christensen i Skovsted fik 21. juni 1670 afkald fra Torsten Terchildsen i Skovsted på arv
efter hans datter Christen Christensens hustru Maren Torstensdatter, også på medarvingers vegne, og
28. juni samme år optrådte Torsten Terchildsen igen, idet han bekræftede at have annammet tiende af
3 1/2 td. byg, som var udsået og derpå høstet i en gård i Skovsted.
Den 12. marts 1672 lod Christen Ibsen i Hillerslev på egne og 3 andres vegne stævne Torsten
Terchildsen af Skovsted angående et fæstebrev, som Torsten Terchildsen havde taget i forvaring og
lovede at skatte til stede, når påæskes. Vidner siger, at Torsten Terchildsen sagde, at han ville
sætte fæstebrevet ud for, hvad der manglede af hans rode- altså tage i pant. På tingdagen den 19.
marts fremlagde Torsten Terchildsen fæstebrevet, der lød på kongetienden af Hillerslev sogn. Han
tog igen fæstebrevet til sig og forpligtede sig og sine arvinger til at have det i forvaring.
Torsten Terchildsen vidnede 5. oktober 1675 angående stolestader i Hillerslev kirke. Da han var
svag og skrøbelig, afgav han skriftlig redegørelse til tingbogen, underskrevet med egen hånd.
Den 5. august 1679 optræder sømmen Søren på Torstens vegne i en sag om kongetiende i Hillerslev.
I en sag fra 18. august 1685 omtales Torsten Terchildsen sammen med Jens Christensen i Brund,
Anders Nielsen i Kielstrup og Niels Bertelsen i Hillerslev. De 4 mænd var fæster af kongetienden i
Hillerslev sogn og fik rettens kendelse om, at fæstebrevet bør ved magt at stande, da de 4 mænd har
fæstet tienden deres livstid uden nogen ekseption, så længe nogen af de 4 mænd lever, eftersom det
ikke forklares i fæstebrevet, at tienden skal fæstes på ny, hvis nogen af mændene dør.
Noter:
1Tingbogsekstrakt fra Thy v. Torsten Balle, Dansk historisk Håndbogsforlag aps. 1982.
2 Dueholm, Ørum og Vestervig amters matrikel 1688, Z.9-3, fol.74.
3 Do. 1664, L5-3, fol.106b.
Preben og Per Gravgaard Kristensens Hjemmeside - http://pgk.dyndns.dk/
I matriklen fra 1664 er Torsten Terkelsen opført som fæster af en fru Else Vindsgaard i Skovsted
tilhørende gaard med et hartkorn paa 8½ tdr. og en aarlig landgilde paa 8 tdr. byg, 1 svin og 1
rdr. gæsteripenge. End nu i matriklen 1688 nævnes han paa gaarden, hvis hartkorn nu var reduceret
til 6 tdr. 2 skp. 3 fjdkr., og det fremgaar nu, at gaarden var underlagt Vraa gods.
Først paa aaret 1719 traadte en lov i kraft om, at landets godsejere skulle føre en fæsteprotokol,
og Ullerupgaards fæsteprotokol begynder der den 3. maj 1719 med ikke mindre end 67 fæstebreve, der
naturligvis al le vedrører fæsteforhold, som da allerede have eksisteret i nogle aar. Blandt
fæstebrevene anføres et brev fra Morten Lellius til Ullerupgaard til Mikkel Torstensen, barnefødt i
Skovsted, paa den gaard i samme by, som hans fader Torsten Terkelsen tidligere havde beboet og var
fradød. Gaar havde nu et hartkorn paa 6 tdr. 2 skp. 1 fjdkr., og den aarlige land gilde var paa 6
tdr. byg.