Kildehenvisninger
1. [Født: 1726 i Sennels Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: John Toft Kristensens Hjemmeside - http://users.cybercity.dk/~dsl71844/home.html
, i arkivet:
2. [Død: 29 maj 1784 i Sennels Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Preben og Per Gravgaard Kristensens Hjemmeside - http://pgk.dyndns.dk/
Biografi Preben og Per Gravgaard Kristensens Hjemmeside - http://pgk.dyndns.dk/
Jep Larsen (Kloster) ses den 5. maj 1760 at have faaet fæste paa en ejendom i Sennels under
Ullerupgaard gods. Fæstebrevet har følgende ord lyd:
"Lars Toft paa Ullerupgaard haver stæd og fæst saasom jeg og hermed stæder og bortfæster til Jep
Larsen barnføed i Sennels det Sted ibm. som Christen Graversen sidst beboede, Skatter efter nye
Landmaalingens matri-cul af 1 td. 2 skpr. 2 alb. hartkorn, hvilken bolig bemelte Jep Larsen hans
livstid i fæste maae nyde bruge paa de conditioner at han betaler a-prili kvartall sidst forfalden
og siden fremdeles alle kongelige Skatter og paabudde, som enten nu ere eller herefter
allernaadigst paabudden vor- der, desligeste til martini førstkommende og siden aarlig i rette
tiider efter Loven udreder Skyld Biug 1½ tønde udi Landgildemaal, samt forret det sædvanlige
Hoverie lige med de øvrige Hoveri bønder og i det øvri ge reparerer og forbedrer Bygningen saaledes
at samme kand staae for et fuldt Siun."
Efter Jep Larsen (Kloster)'s død blev der den 28. juni 1784 afholdt skifte i boet mellem enken
Maren Andersdatter og børnene Anne, 23 aar, Lars, 18 aar, og Anders, 16 aar gammel, af hvilke
sidstnævnte opholdt sig hos morbroderen i Skovsted, medens de to andre opholdt sig hjemme paa ejen
dommen. Fra boets registrering og vurdering kan nævnes følgende effekter: I dagligstuen: 1
fyrretræsbord paa aaben fod og med skuffe under, vurderet til 2 mk., en fyrretræsskammel, 1
egetræsbænk og 2 fyrretræsskænke, 1 jern- kakkelovn med skuffe og ramme, vurderet til 6 rdr., 1 par
sengesteder med tilhørende sengetøj bestaaende af olmerdugsoverdyner og underdyner, hoved og
lagner, samt af mindre effekter bl.a. 5 røde fade, 15 lermælke-kar, 4 stentallerkner, 6
trætallerkner, 1 salmebog og 1 bønnebog. I den vestre stue: 1 lille fyrretræsbord med skuffe under,
1 gammel kiste uden hængsler, 1 lille flaske, 1 skammel, 1 gammel pisk og en fyrretræskiste, som
indeholdt afdødes garderobe, nemlig: 1 sort vadmelskjol, 1 vadmelsvest, 1 par sorte skindbukser, 1
blaa vadmelsvest, 1 blaa vadmelskjol, endnu en gammel vadmelskjol, 1 hvid vadmelstrøje, 1 ny
skindtrøje, 1 par gule skind bukser, 1 hvidt hatteslag, 1 "kallemanches" brystdug, 1 gammelt blaat
vad hatteslag, 1 par blaa vanter, 1 par blaa strømper, 2 blaagarns skjor 1 par gamle støvler, 1 par
sko med messingspænder, 2 kraver, 1 par halværmer, 2 halsklude, 1 sølvknap, 1 lærredskjorte med
hornknapper, 2 par gamle sorte vadmelsbukser, 1 par gamle skindbukser, 1 gammel blaa vadmelstrøje,
endnu 1 brystdug, 1 ældre skindtrøje, 1 par graa strømper og 2 hatte.
I et kammer i stuehuset fandtes bl.a. 1 øltønde, 1 lille ølanker, 1 otting, 4 sorte gryder, 1
fyrfad, 1 studsglas, 4 hornskeer, 3 træskeer og et krus med tinlaag. I melkammeret nævnes et par
bygkværne, 1 loftstige, 1 selde, 2 sold, 4 kurve, 2 grynkurber, 2 gamle høleer med drag, 2 river og
en gammel rok, medens der i frammerset bl.a. var 1 gruekobberkedel, vurderet til 1 rdr. 4 mk., 1
fyrrekar, 1 egekar, 1 kærne, 1 lille træbøtte, 1 ildklemme, 1 rist og trefod.
Af redskaber paa gaarden nævnes en gammel beslagen vogn med haver, lej rer, stænger og hamler,
vurderet til 6 rdr., 1 par gamle beslagne forhjul samt møgfjelle, 1 plov med et langt jern og 2
skær, 1 harve med 3/4 jern- tænder, 1 trillebør, 1 tjærekande, 1 skærekiste med kniv, 1 gammel
slibe med jernaksel, 1 sav, 1 økse, 1 spigerbor, 1 hammer, 1 hovtang, 2 plejle, 1 fork, 1 gammel
rive, 1 hulskovl, 1 kasteskovl, 3 grebe, 2 skovle og 1 lang stige.
Af besætning paa gaarden nævnes blot en brun 4 aars hoppe, der vurdere des til 18 rdr., 1 gammel
sort 13 aars hoppe til 7 rdr., 1 sortbroget 8 aars ko til 7 rdr., 1 graa studekalv, 1 rdr., 1
galtgris, 1 rdr. 1 mk., og 3 faar med 1 lam, 2 rdr. 2 mk.
Boets samlede aktiver opgjordes til 86 rdr. 2 mk. 10 skill., men her var en del gældsposter først
og fremmest til herskabet paa Ullerup gaard, som forlangte bygningerne sat i stand for et samlet
beløb paa ikke mindre end 56 rdr. Blandt de enkelte poster paa den temmelig store repa
rationsoversigt kan nævnes 16 læs rør til straatag sat til 1 rdr. pr. læs, og 30 læs ler til 1 rdr.
1 mk. 8 skill., 10 kvinder paa egen kost i 1 dag for at slaa leret op paa væggene, 1 rdr. 4 mk., og
en tømrer paa egen kost i 30 dage, 7 rdr. 4 mk.
Ud over de nævnte 56 rdr. til istandsættelse af bygningerne krævede herskabet endvidere et beløb
til den besætning og de redskaber, som hav de været paa ejendommen ved fæstets overtagelse. Det
drejede sig om 36 rdr. til 2 gode klovheste og 25 rdr. 3 mk. til 1 vogn, 1 plov og 1 harve. Paa
gaardens loft fandtes en smule korn, men dette betragtedes ikke som væren nok til fodring af dyrene
indtil høsten, hvorfor der blev opført en gældspost paa 3 rdr. 2 mk. til indkøb af 4 skpr. rug og 4
skpr. byg. Des kan nævnes, at det i høstens tid ville blive nødvendigt at betale 1 rdr. for en karl
til at forrette det lovbefalede hoveriarbejde til her- regaarden. Til slut nævnes diverse mindre
gældsposter, saaledes 4 rdr. til Christen Andersen i Skovsted og 1 rdr. til sr. Anders Grishauge i
Thi sted for noget leveret hør. Selve skiftets afholdelse havde kostet 4 rdr. 3 mk. 8 skill., og
boets samlede passiver blev herefter opgjort til ialt 138 rdr. 5 mk. 2 skill., et beløb der
saaledes langt oversteg aktiverne, hvorfor der intet kunne blive til arv og deling. Enken ønskede
imidlertid at fortsætte fæstet paa ejendommen, indtil sønnen Lars var gammel nok til at overtage
den, og dette bevilgedes.
I de kommende 3 aar drev Maren Andersdatter derefter fæstegaarden vide hjulpet af sønnen Lars og
datteren Anne, og i 1787 ses fæstet derpaa at være overgaaet til Lars, hos hvem Maren Andersdatter
nu levede paa af tægt.
Jep Larsen (Kloster) er den første i slægten, der nævnes med tilnavnet Kloster, et tilnavn som han
ikke hver gang nævnes med i de bevarede arki valier. Saaledes betegnes han blot Jep Larsen, da han
i 1760 blev gift, medens hans hustru som fadder ved barnedaaber i Sennels i 1763 og 1770 kaldes Jep
Klosters hustru. Han ses da heller ikke at have baaret til navnet, da han i 1760 fik fæste paa
ejendommen, men paa skiftet efter ham 1784 betegnes han udtrykkelig Jeppe Larsen Kloster. Hvor
dette tilnavn stammer fra, vides desværre ikke, idet der ikke paa egnen kendes nogen lo kalitet af
det navn. Da tilnavnet først opstaar, efter at han har over taget ejendommen, er det muligt, at
ordet Kloster netop har været knyttet til denne ejendom.