Laurids Lauridsen overtog den ene halvgård af V.Hebbelstrup efter sin svigerfar Jens Pedersen. Han
står som ejer af den 1614, og han var gift med Jens Pedersens og Kirsten Hansdatter Mørks datter
Karen, som anden gang ægtede Hr. Christen Pedersen i Ulsted, død før 1640, og som døde i Hellevad
Præstegard 1645 hos sin datter Maren, som var gift med præsten Chr. Gertsen Kobberup der.
Karen Jensdatter ejede V.Hebelstrup efter sin mands død i 1621, og også medens han levede forestod
hun vist deres forretningsvæsen, thi 1612 ses hun at have leveret store kvanta korn og flæsk til en
Aalborg-købmand. 1631 sagsøgtes hun af flere af sine børn og deres værger for 11 års oppebørsel af
gården. Hun brugte dog ikke selv gården, der var bortfæstet til Jens Sørensen og Anders Thomsen
(Skræder), af hvilke den sidstnævnte allerede boede her i 1624. De blev begge efter forudgående
herredstingsdom af 1635 udvist af gården 2. juni, antagelig for restancer, hvorefter Anders Thomsen
indankede sagen for Landstinget; men 9.november samme år indgik Karen Jensdatters svigersønner
Morten Nielsen Kjærulf i Nørre Ravnstrup og Jens Nielsen i Lyngdrup [Horsens sogn i Kjær herred]
forlig med Anders Thomsen på deres egne, deres hustruers og deres svigermoders vegne.
Gården synes herefter stadig at have haft 2 brugere, og 1650 nævnes Poul Jensen og enken Jytte
Laursdatter som sådanne; hun var vel enke efter Anders Thomsen Skræder. Poul Jensen er utvivlsomt
ham, der i tingbogen 6.september 1655 kaldes Poul Thomsen, og hvis hustru Margrethe Thomasdatter
blev overfaldet af Niels Mørk i den anden V.Hebelstrupgård.
Efter præsteenken Karen Jensdatter, død 1645, opstod der nogle meget indviklede ejerforhold
vedrørende halvgården V.Hebelstrup, idet hendes børn med Hr. Laurids hver især fik parter af
bondeskylden i den.
27.juni 1650 skødede 3 af Karen Jensdatters søn Oluf Laursen (ane 190) i Stadegaards arvinger,
nemlig kapellanen i Vraa David Jensen v.Bergen, gift med Anne Olufsdatter; Laust Olufsen i Stade og
Jens Olufsen i Østeraa i Serreslev deres arveparter i V.Hebelstrup og huset Hulhøj til deres
medarving, præsten i Rubjerg Jakob Christensen Vordingborg, gift med Maren Olufsdatter. Parterne
var på henholdsvis 31/2, 7 og 7 skæpper hartkorn bondeskyld, og den part af gården, som Oluf
laursens arvinger i alt havde fået (en broderlod), var på 241/2 skæppe hartkorn eller 2 tdr., 1/2
skæppe hartkorn, thi foruden de her nævnte søskende var der endnu en søster Karen Olufsdatter, gift
med Mads Nielsen i V.Hebelstrup (ane 94-95).
Ved skiftet efter Karen Jensdatter 1645 tilfaldt der Hr. Laurids Lauridsen den Yngres (død 1629) 3
børn: Laurids Lauridsen, der 1654 blev præst i Jelstrup-Lyngby, 12 skæpper hartkorn bondeskyld i
V.Hebelstrup; 5 skæpper tilfaldt hans søster Karen, der var ugift i Ø.Brønderslev præstegaard (død
1709), og 6 skæpper tilfaldt deres søster Joahnne, gift med Peder Andersen Randers, præst i
Ø.Brønderslev, hvis efterkommere kaldte sig Brøndlund. Endvidere var 12 skæpper hartkortn tilfaldet
arvingerne efter Karen Jensdatters datter Lisbet, der var gift med Anders Mortensen Kjærulf i Store
Nejsum i Skæve, og som døde før 1632. Disse arvinger var Morten Andersen Kjærulf i Nørgaard i
Hollensted og Mette Andersdatter Kjærulf, gift med Oluf Eriksen i Kraghedegaard i Ørum i dennes
andet ægteskab. Heraf fik Morten Kjærulf 8 skæpper og Mette Kjærulf 4 skæpper. Og endelig havde
Karen Jensdatters datter Anne Laursdatter, gift med Morten Nielsen Kjærulf i Nørre Ravnstrup arvet
en part, antagelig 12 skæpper hartkorn.
Karen Jensdatters øvrige 3 døtre: Maren i Hellevad Præstegaard, Lisbet i Lyngdrup, og Anne? I
Kraghedegaard, der i øvrigt vist var død barnløs før moderen, ses ikke at have arvet parter af
V.Hebelstrup, men de kan jo være blevet fyldestgjort for arv på anden måde.
I Matriklen 1662 er V.Hebelstrup ansat for hartkorn 7-6-0-0. Herligheden af gården tilhørte Erik
Høg til Langholt, og gårdens 2 brugere var Morten Andersen (Kjærulf) og Mads Nielsen. Der kunne sås
5 tdr. rug, 3 tdr. yg, 4 tdr. havre og avles 12 læs hø. Skylden af gården var 11/2 pund (= 41/2 kg)
smør, 1 svin og 1/2 kofjerding, hvortil kom bondeskyld 5 tdr. byg.
Det hedder om Morten Kjærulf, at han var "forarmet" og om Mads Nielsen, at han var "øde", men det
var jo også lige efter Svenskekrigens udsugelser. (CK5-).
Laurids Lauridsen overtog den ene halvgård af V.Hebbelstrup efter sin svigerfar Jens Pedersen. Han
står som ejer af den 1614, og han var gift med Jens Pedersens og Kirsten Hansdatter Mørks datter
Karen, som anden gang ægtede Hr. Christen Pedersen i Ulsted, død før 1640, og som døde i Hellevad
Præstegard 1645 hos sin datter Maren, som var gift med præsten Chr. Gertsen Kobberup der.
Karen Jensdatter ejede V.Hebelstrup efter sin mands død i 1621, og også medens han levede forestod
hun vist deres forretningsvæsen, thi 1612 ses hun at have leveret store kvanta korn og flæsk til en
Aalborg-købmand. 1631 sagsøgtes hun af flere af sine børn og deres værger for 11 års oppebørsel af
gården. Hun brugte dog ikke selv gården, der var bortfæstet til Jens Sørensen og Anders Thomsen
(Skræder), af hvilke den sidstnævnte allerede boede her i 1624. De blev begge efter forudgående
herredstingsdom af 1635 udvist af gården 2. juni, antagelig for restancer, hvorefter Anders Thomsen
indankede sagen for Landstinget; men 9.november samme år indgik Karen Jensdatters svigersønner
Morten Nielsen Kjærulf i Nørre Ravnstrup og Jens Nielsen i Lyngdrup [Horsens sogn i Kjær herred]
forlig med Anders Thomsen på deres egne, deres hustruers og deres svigermoders vegne.
Gården synes herefter stadig at have haft 2 brugere, og 1650 nævnes Poul Jensen og enken Jytte
Laursdatter som sådanne; hun var vel enke efter Anders Thomsen Skræder. Poul Jensen er utvivlsomt
ham, der i tingbogen 6.september 1655 kaldes Poul Thomsen, og hvis hustru Margrethe Thomasdatter
blev overfaldet af Niels Mørk i den anden V.Hebelstrupgård.
Efter præsteenken Karen Jensdatter, død 1645, opstod der nogle meget indviklede ejerforhold
vedrørende halvgården V.Hebelstrup, idet hendes børn med Hr. Laurids hver især fik parter af
bondeskylden i den.
27.juni 1650 skødede 3 af Karen Jensdatters søn Oluf Laursen (ane 190) i Stadegaards arvinger,
nemlig kapellanen i Vraa David Jensen v.Bergen, gift med Anne Olufsdatter; Laust Olufsen i Stade og
Jens Olufsen i Østeraa i Serreslev deres arveparter i V.Hebelstrup og huset Hulhøj til deres
medarving, præsten i Rubjerg Jakob Christensen Vordingborg, gift med Maren Olufsdatter. Parterne
var på henholdsvis 31/2, 7 og 7 skæpper hartkorn bondeskyld, og den part af gården, som Oluf
laursens arvinger i alt havde fået (en broderlod), var på 241/2 skæppe hartkorn eller 2 tdr., 1/2
skæppe hartkorn, thi foruden de her nævnte søskende var der endnu en søster Karen Olufsdatter, gift
med Mads Nielsen i V.Hebelstrup (ane 94-95).
Ved skiftet efter Karen Jensdatter 1645 tilfaldt der Hr. Laurids Lauridsen den Yngres (død 1629) 3
børn: Laurids Lauridsen, der 1654 blev præst i Jelstrup-Lyngby, 12 skæpper hartkorn bondeskyld i
V.Hebelstrup; 5 skæpper tilfaldt hans søster Karen, der var ugift i Ø.Brønderslev præstegaard (død
1709), og 6 skæpper tilfaldt deres søster Joahnne, gift med Peder Andersen Randers, præst i
Ø.Brønderslev, hvis efterkommere kaldte sig Brøndlund. Endvidere var 12 skæpper hartkortn tilfaldet
arvingerne efter Karen Jensdatters datter Lisbet, der var gift med Anders Mortensen Kjærulf i Store
Nejsum i Skæve, og som døde før 1632. Disse arvinger var Morten Andersen Kjærulf i Nørgaard i
Hollensted og Mette Andersdatter Kjærulf, gift med Oluf Eriksen i Kraghedegaard i Ørum i dennes
andet ægteskab. Heraf fik Morten Kjærulf 8 skæpper og Mette Kjærulf 4 skæpper. Og endelig havde
Karen Jensdatters datter Anne Laursdatter, gift med Morten Nielsen Kjærulf i Nørre Ravnstrup arvet
en part, antagelig 12 skæpper hartkorn.
Karen Jensdatters øvrige 3 døtre: Maren i Hellevad Præstegaard, Lisbet i Lyngdrup, og Anne? I
Kraghedegaard, der i øvrigt vist var død barnløs før moderen, ses ikke at have arvet parter af
V.Hebelstrup, men de kan jo være blevet fyldestgjort for arv på anden måde.
I Matriklen 1662 er V.Hebelstrup ansat for hartkorn 7-6-0-0. Herligheden af gården tilhørte Erik
Høg til Langholt, og gårdens 2 brugere var Morten Andersen (Kjærulf) og Mads Nielsen. Der kunne sås
5 tdr. rug, 3 tdr. yg, 4 tdr. havre og avles 12 læs hø. Skylden af gården var 11/2 pund (= 41/2 kg)
smør, 1 svin og 1/2 kofjerding, hvortil kom bondeskyld 5 tdr. byg.
Det hedder om Morten Kjærulf, at han var "forarmet" og om Mads Nielsen, at han var "øde", men det
var jo også lige efter Svenskekrigens udsugelser. (CK5-).