Oplysninger om Jens Poulsen Bunk

Kildehenvisninger
1. [Født: 1732 i Thisted Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Poul Lynge Johansens Hjemmeside - http://www.polyjo.dk/ , i arkivet:
2. [Død: 1779 i Thisted Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Poul Lynge Johansens Hjemmeside - http://www.polyjo.dk/ , i arkivet:
Biografi 
Poul Lynge Johansens Hjemmeside - http://www.polyjo.dk/
 
Viet 1759 i Thisted: Jens Poulsen Bunch og Anne Cathrine Lomborg. Forlovere Rasmus Bart og Christen Lomborg. Viet 30. Maj.
 
Jens Poulsen Bunch der var hattemager og først boede i Nykøbing og derefter i Thisted, er født 1732 i Thisted, og han døde 1779, hvor der afholdtes skifte efter ham. Han blev døbt den 2. januar 1733, og faddere var Anna Bunck, Anna Maria Wolff, Simon Smed i Thisted, Anders Bunche i Dragsbæk Mølle og Niels Pedersen Kortegaard. (sNJB-).
Jens Poulsen Bunch blev gift den 30. maj 1759 i Thisted med Anne Cathrine Christensdatter Lomborg. (sNJB-).
Efter Jens Poulsen Bunchs død blev der afholdt skifte mellem enken og børnene. Det hedder herom i Thisted bys skifteprotokol bl.a.:
"Anno 1779 den 13 augusti indfandt sig paa vedkommende Skifteforvalter og Skrivers Vegne Peder Back i Thisted udi Thøger Mølgaards Hus samme sted, hvor afgangne Jens Hattemager var til huse, straks saasnart det var anmeldt at bemeldte Jens Hattemager i gaar paa sin Posttour til Byen paa Morsøe, 1/4 Mil fra Nykøbing ved Døden var afgangen, tilligemed 2de medbragte Vitterlighedsmænd og Vidner, nemlig Anders Cold og Jens Lomborg, begge af Thisted for at foretage lovlig Registrering og [kopi ulæslig], da ved denne forretning var tilsted Enken Anne Cathrine Christensdatter Lomborg og den ældste Søn Christen Jensen, 20 Aar gammel, og blev da saaledes i deres Overværelse forrettet som følger: 1 langt Bord af Fyr med skuffe under, 2 gamle Stole og 1 Skammel, 1 Pyramide, en [kopi ulæselig] Kakkelovn, som blev foregivet at tilhøre Mads Tousgod. Paa et [kopi ulæselig, bør tages om for videre afskrift]".
Den 13. september 1779 mødtes man atter for at afslutte skifteforretningen, og her oplyses det, at afdøde foruden enken og ovenfor nævnte søn Christen endvidere efterlod sig børnene Poul 10 år, Anders 8 år, Anne Elisabeth 14 år og Karen 5 år gammel. Som formynder for de umyndige børn mødte deres farbroder Niels Paulsen fra Thisted. Man vurderede og værdisatte herefter boets faa og fattige effekter til ialt [kopi ulæselig] skill., medens gælden blandt andet var paa 7 rdr. for afdødes begravelse, 9 rdr. 5 mk. 8 skill., som boet skyldte vurderingsmanden Anders Cold, og 20 rdr., som enken havde i klatgæld til forskelige. Det stod herefter klart, at boet var insolvent. (sNJB-).

Siderne er lavet den 17-feb-2014 med GEDHTanc Version 2.37.6   © 2006