Kildehenvisninger
1. [Født: 1733 i Ulsted Sogn, Aalborg Amt]
- kilde: Titel: Poul Lynge Johansens Hjemmeside - http://www.polyjo.dk/ , i arkivet:
2. [Død: 1801 i Ulsted Sogn, Aalborg Amt]
- kilde: Titel: Poul Lynge Johansens Hjemmeside - http://www.polyjo.dk/ , i arkivet:
3. [Begravet: 23 aug 1801 i Ulsted Kirkegård, Aalborg Amt]
- kilde: Titel: Poul Lynge Johansens Hjemmeside - http://www.polyjo.dk/ , i arkivet:
Biografi Poul Lynge Johansens Hjemmeside - http://www.polyjo.dk/
sJøO-: Peder Jørgensen, der i arkivalerne gentagne gange kaldes øster Peder Jørgensen til forskel
fra naboen Vester Peder Jørgensen, er født 1733 i Ulsted By og Sogn, og han døde 1801 samme sted og
blev begravet den 23. august. Han blev døbt den 26. april 1733, og faddere var Simon Poulsen og
Niels Thomsen af Lunden, Christen Askersen af Melholt, Margrethe Espensdatter af Lunden og Karen
Larsdatter af Ulsted Præstegård.
Peder Jørgensen blev trolovet den 13. december 1757 og gift den 6. januar 1758 i Ulsted kirke med
Maren Pedersdatter.
Peder Jørgensen og Maren Pedersdattervar næstsøskendebørn og beslægtede i tredie led, hvorfor det
var nødvendigt med en kongelig bevilling til indgåelse af ægteskabet. Denne kongelige bevilling er
dateret den 25. november 1757 og har følgende ordlyd:
"Vi Friderich den Femte af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi
Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, giøre alle
vitterligt, at Vi efter herom allerunderdanigst giorte Ansøgning og Begiæring allernaadigst have
bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at Peder Jørgensen og Maren Pedersdatter,
begge Bønderfolk af Ulsted Sogn og Kiær herred udi Aalborg Stift i vort Land Nørre Jylland, maa udi
Ægteskab sammenkomme,
uanseet, at de skal være hinanden udi Tredie Led beslægtede.
Dog skal de først paa behørige Steder beviseligt giøre, at de hverandre ey nærmere end som heroven
er meldet udi Slægt eIlerSvogerskab paarører, saa og noget efter deres Midler og Lejlighed samt
Biskoppens billig Siigelse til næste Hospital udgive, saafremt
de denne Vores allernaadigste bevilling agter at nyde. Forbydendes alle og enhver herimod eftersom
forskrevet staar at hindre eller udi nogen Maade Forfang at giøre under Vor hyldest og naade; Givet
paa Vort Slot Christiansborg udi vores Konglig Rezidentz Stad Kiøbenhafn den 25. November Anno
1757.
Under Vort Signet."
Bevillingen er vedlagt en kvittering af 23. december 1757, hvoraf det fremgår, at parret havde
givet Aalborg Hospital 1 rdlr. som tak for,den kongelige bevilling.
Peder Jørgensen og Maren Pedersdatterfik i deres ægteskab ikke mindre end 11 børn, nemlig Ellen,
født 1758, Jørgen, født 1759, Simon, født 1761, Else, født 1762, Jacob (ane 10), født 1765, Niels,
født 1768, tvillingerne Simon og Jens, født 1771, døde spæde, Peder, født 1772, død spæd, Peder,
født 1774, og Jens. født 1777.
Peder Jørgensen boede fra ægteskabets indgåelse sammen med hustruen i Ulsted By, hvor han havde
fået fæste på den østligst beliggende gård, den senere matr. nr. 45, en ret lille gård med et
hartkorn på 1 td. 2 skpr. 1 fjdkr., som rent administrativt hørte under godset Vrå men i det
daglige var underlagt Gettrup, derfungerede som avlsgård for Vrå. Peder Jørgensen nævnes her i
jordebøger fra 1773 og 1789, og det fremgår, at han svarede årlige landgildepenge på 1 rdlr 3 mk.
og ydede hoveriarbejde på Gettrups hovedgårdsjorder. Det er muligt, at gården var hans fødegård,
men det vides ikke sikkert. Derimod står det fast, at han ca. 1791 afstod fæstet til sønnen Jacob
(ane 10) der i øvrigt i 1811 købte gården til selveje.
I folketællingen 1787 "figurerer Peder Jørgensen på gården sammen med hustruen Maren Pedersdatter
og sønnerne Peder, 11 år, og Jens, 8 år gammel. Efter afståelsen af gården til sønnen Jacob boede
parret på aftægt på gården indtil deres død.
Da adskillige af slægtens forfædre var fæstere under Gettrup og dermed underVrå, skal kort
fortælles lidt om godskomplekset:
Vrå, der i nyere tid kaldes GI. Vrå er beliggende i Ajstrup Sogn i Kær Herred. Oprindelig var der
tale om en bondegård, men fra ca. 1600 nævnes den som hovedgård og tilhørte da rigsråd Predbjørn
Gyldenstjerne. I 1624 blev Vrå med betydeligt underlagt gods overdraget rigsråd Hans Lindenov til
Hundslund, som nedlagde fire bøndergårde og lagde jorden herfra ind under hovedgården, således at
dennes hartkorn forøgedes til 55 tdr. Hans datter Ide, gift med rentemester Steen Beck, arvede nu
Vrå, som ved hendes død 1674 kom til datteren fru Kirstine Beck, der var enke efter Frederik
Rodsteen. Hun fik i 1685 kongelig bevilling på at lægge yderligere 34 tdr. hartkorn under
hovedgårdens takst, og da hun døde 1719 blev Vrå overtaget af hendes datter Else Elisabeth
Rodsteen. Hun døde imidlertid ugift 1730, hvorefter Vrå tilfaldt hendes søsterdatter Kirstine
Birgitte Bille, der i 1733 ved ægteskab bragte godset til Schack Vittinghof Greve Holck. Ved hans
død i 1776 blev Vrå, hvis hovedgårdstakst nu var på 80 tdr., hvortil kom al bøndergodset, overtaget
af hans søn B. G. Greve Holck, hvis enke Mariane Dorothea Trappaud i 1788 ægtede kammerjunker von
der U.ihe. Efter få års forlØb blev hun imidlertid skilt fra denne og antog sit tidligere navn
Holck, og hun videredrev nu Vrå, Sdr. Elkær og Gettrup godser i nogle år. 11799 afhændede hun
Gettrup, og efter hendes død 1808 blev Vrå og Sdr. Elkær overtaget af amtsforvalter og kammerråd
Hans Svanholm i Aalborg, som udstykkede Vrå og frasolgte bøndergodset.
Gettrup, der i det 16.århundrede dels tilhørte Vitskøl Kloster og dels kronen, blev i 1579
mageskiftet fra denne til Henrik Gyldenstjerne. I begyndelsen af 1600-tallet blev godset erhvervet
af Hans Lindenov til Hundslund, der som foran nævnt ligeledes var ejer af Vrå. Gettrup havde
herefter fælles ejer med Vrå og Sdr. Elkær, indtil den i 1799 af grevinde Holck med et hartkorn på
25 tdr. hovedgårdstakst, 63 tdr. tiender og 457 tdr. fæstegods solgtes til fire herregårdsslagtere
under ledelse af den bekendte Ulrich Christian von Schmidten. De afhændede straks herefter Gettrup
til den i nærværende bog tidligere nævnte herregårdsslagter Johan Conrad Schuchard, der frasolgte
bøndergodset og udparcellerede dele af hovedgårdsmarken. (Trap: Danmark). (sJøO-).