Oplysninger om Niels Pallesen Griis

Kildehenvisninger
1. [Død: Før 1557 i Slettegaard, Hjortdal Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Poul Lynge Johansens Hjemmeside - http://www.polyjo.dk/ , i arkivet:
Biografi 
Poul Lynge Johansens Hjemmeside - http://www.polyjo.dk/
 
Niels Pallesen Griis til Slette [Hjortdal sogn, V.Han herred] ejede 1532 jordegods på Mors og nævnes 1537 og 1545 sammen med broderen Anders i Roelsgård i tingsvidner af Hanherreds ting. 1541 deltog han med en del andre selvejere i skiftet efter Laurs Mørk i Saltumgård, og 1546 tiltaltes han sammen med sine brødre af Knud Bildt i Hovgård [V.Hassing sogn, Kær herred] for den arv, der tilkom dennes hustru Anne Bagge efter Griis'ernes morbroder Mads Bagge i Abildgård. Niels Griis synes ikke at have sluttet sig til adelspartiet under Skipper Klementsfejden, thi 1545 fik både han og herredsfogeden Niels Lauridsen i Vust kongelig ordre til snarest - da de hverken var anført blandt adelsmænd eller bønder (dvs selvejere), der havde betalt halsløsning efter registrene - at "optinge" (dvs: akkordere) med halsløsningskommissærerne Peder Ebbesen Galt til Birkelse og Axel Juul til Villestrup herom. Vi har intet kendskab til forhandlingerne, men resultatet blev i hvert fald, at de begge beholdt deres ejendomme.
Niels Griis døde 1546-56, og han var gift med Bodil Svendsdatter Orning fra Eget i Skærum sogn (Horns Herred), som 1556 anføres i en rostjenesteliste som ejer af Slette, og som sådan nævnes hun også i præsteindberetning 1568, hvor der tillige anføres, at hun ejede 1 gård (Rævdal) og 1 hus i Gærum sogn, 1 bol i Tranum sogn, 1 gård og 1 hus i Ø.Hassing sogn, 1 bol i Karup sogn, 1 gård i Hørby og 2 bol og 10 huse i Hjortdal sogn. Bodil Orning levede 1576 i Rævdal i Gærum. (CK7-).

Siderne er lavet den 17-feb-2014 med GEDHTanc Version 2.37.6   © 2006