Jens Andersen Kjærulf skal Ifølge Dyrskjøt have ejet "stort gods I Jersleff Herridt i wester
Brøndersleff och fliere Sogner".
Det er nærmere omtalt [i Indledningen til "Kjærulfske Studier"], at Dyrskjøt ansaa Kjærulferne for
adelige, "af Edelstand"; han bemærker ogsaa dette om den her nævnte Jens Andersen, der var Søn af
Herredsfogden Anders Andersen Kjærulf i Kjær Herred (Fogedgaard i Vadum), men Dyrskjøt havde en
noget anden Opfattelse af Begrebet Adelstand end Nutidens Genealoger, idet han f.eks. regnede Afkom
af ufri Mand med adelig Kvinde for at være "af Edelstand". (...).
Om Jens Kjærulfs Hustru siger Dyrskjøt: "Hans Hustrus Naffn weed jeg icke, dog vaar hun Edelstand
och beholdt deris Gods frij", nemlig efter Klementsfejden. Da det Gods, der omtales, bl.a. var en
Del af Selvejergaarden Kornumgaard i V.Brønderslev Sogn, maa det antages, at Jens Kjærulfs Hustru
var Datter af Hans Andersen, som 1506 besad Kornumgaard, og som vel var Søn af Anders Bonde eller
Anders Eg (jydsk Ieg), der 1446 og 1459 var Herredfoged i Jerslev Herred og 1470 nævnes som boende
i Kornumgaard. Peder Dyrskjøt siger ogsaa om Anders Eg, at han var af Adelstand, skønt han efter
Betegnelsen "Bonde" maa antages at have været Selvejebonde, og der er saaledes god Samklang mellem
Dyrskjøts Udsagn, at Jens Kjærulfs Hustru var af Adelstand, og den Antagelse, at hun var Datter af
Anders Bondes Søn, Hans Andersen i Kornumgaard.
Sandsynligvis har hun siddet Enke paa Grevefejdens Tid, og dette kan være en naturlig Aarsag til,
at Familiens Besiddelser ikke kom til at dele Skæbne med saa meget andet Bondegods - at blive
forbrudt til Kronen efter Klementsfejden.
Jens Kjærulf og Hustru havde Ifølge Dyrksjøt mange Børn, "mens jeg finder Icke fliere neffnet vden
2 Sønner 1 Dotter", men jeg mener dog at kende 3 Sønner og 1 Datter. Vogn, Hans og Anders Jensen
Kjærulf, og NN Jensdatter Kjærulf. (KS-).
I CK6- angiver Carl Klitgaard uden forbehold Jens Andersen Kjærulfs hustru som værende en datter af
Hans Andersen Bonde (Eg).