Anders Sørensen Kjærulf nævnes i jordebøgerne 1600-1605 sammen med faderen i Holtet i Ajstrup sogn
og blev vistnok o. 1596 faderens eftermand som foged i Kjær herred, en stilling han beklædte til
sin død 1631. Under 29. april 1602 udgik kgl. åbent brev, at Anders Sørensen Kjærulf i Holtet, der
i lang tid har været herredsfoged i Kjær herred og som sådan haft stor besværing og tilmed bor på
alfarvej, hvor han besværes meget med gæsteri af vejfarende folk, må bruge en eng kaldet Holte Eng,
der er indsvoret og brugt til hans gård, og hvoraf der nu svares særskyld til kronen, kvit og frit,
sålænge han er herredsfoged, eller indtil kongen giver anden ordre. Hans segl findes på tingsvidne
af Kjær herredsting 12. april 1608.
Den ovenomhandlede Kronens eng, som lå mellem Vraa Enge og Holtet Enge, og som Anders Kjærulf endnu
brugte 1626, blev nævnte år mageskiftet fra Kronen til Hans Lindenov til Hundslund; formodentlig er
det der, hvor gården Holtet nu ligger, tæt øst for jernbanelinien mellem Sulsted og Tylstrup. 1603
har han vist overtaget gården Knæpholt i Vadum sogn, hvortil han flyttede ved denne tid, og hvor
han fremtidig havde bopæl. Denne gård regnedes på hin tid kun for et bol og har muligt oprindeligt
hørt til Fogedgaards tilliggende, thi den var jordegent gods, om end der til Aalborghus svaredes en
skyld af 3 skilling leding, 3 pund (ca. 18 kg) smør og 3 hestes gæsteri årlig (herlighedsafgift).
15. juni 1665 udlagde Kronen sin ret i gården til Ejler Holch til Elkjær, og i nyere tid er kærene
her opdyrkede, så der nu findes flere større gårde i Knæpholt. 22. marts 1603 tog Anders Kjærulf
tingsvidne angående gårdens endelsjord. Foruden Knæpholt eller rettere en del af Knæpholt ejede
Anders Kjærulf også jordegods i Jetsmark sogn, Hvetbo herred, og i Ø.Halne i Vadum sogn. Da Niels
Ibsen i V.Halne døde, og Vadum sogns kirkekorntiende, som han havde haft kongeligt livsbrev af 1.
juli 1580 på, således blev ledig, fæstede Anders Kjærulf denne tiende af lensmanden på Aalborghus
mod en årlig afgift af 24 tdr rug og 24 tdr byg. Men Peder Munk til Estvadgaard mente, at han i
henhold til et kongeligt brev var berettiget til at oppebære tienden, skønt den ikke efter brevet
havde fulgt ham, men Niels Ibsen, hvilket var bevist med tingsvidne af Kjær herredsting 1603.
Striden havde været for herredstinget, hvor der ikke gik endelig dom, men desuagtet havde Pedre
Munk dog ladet oppebære en del af tienden, som Anders Kjærulf burde nyde, og lensmanden på
Aalborghus, mandrup Parsberg, førte så sagen frem for kongens retterting. Her kom den til
behandling 18. maj 1604. Peder Munk irettelagde sit fæstebrev af 29. april 1581 og berettede, at
opkrævningen af tienden skyldtes hans nye foged, og at han ikke siden ville befatte sig med den
tiende. Dommen kom da til at lyde, at da Peder Munk selv frafaldt sine krav, burde tienden følge
Anders Kjærulf og 21. maj fik han kgl. Stadfæstelsesbrev på livstid på den.
Anders Kjærulf deltog som fører i den vendsysselske bevægelse for 1627 at holde såvel de kongelige
tropper som de kejserlige ude af Vendsyssel, og efter hans søns udsagn skyldtes det hovedsagelig
ham, at Gunde Lange ikke fik sit rytteri overført til Sundby; Kjærulf ville hellere "dø på stedet"
end tillade, at de slap over. At Anders Kjærulfs søn senere søgte at fragå, at han havde udtalt sig
således, kan der næppe tages hensyn til. Om anledningen til vendelboernes modstand over for det
kongelige rytteri, se Hübertz Aktstykker, II, side 56.
Anders Kjærulf døde som nævnt 1631, og skifte efter ham blev afholdt 20. december samme år. Han var
gift med Bodil Nielsdatter. (KS-).