Bertel Laursen Kjærulf var fæster af gården Ø.Aslund, som oprindelig, antagelig indtil 1580, var
bortfæstet til hans morfar Bertel Andersen Kjærulf. I 1599 nævnes imidlertid på gården velbårne
Ebbe Andersen Galt, efter at denne på grund af ægteskab med en ufri kvinde havde måttet afstå sin
fædrene gård Birkelse til en slægtning. Det vides ikke, hvor længe Ebbe Andersen Galt boede på
Ø.Aslund, men 1610 var fæstet overgået til Bertel Laursen Kjærulf, der utvivlsomt var en mand som
nød stor anseelse i Sydvendsyssel. Han var i øvrigt meget slægtsinteresseret og efterlod sig en hel
del optegnelser om Kjærulf-slægten og dens afstamning, optegnelser der senere kom Bertel Laursen
Kjærulfs søster Dorthes barnebarn, Peder Larsen Dyrskjøt tilgode, da denne udarbejdede en bog om
slægten Kjærulf. Bertel Laursen Kjærulfs lillesøster Dorthe var i 1607 blevet gift med Peder
Laursen fra Nr.Ravnstrup, og i dette ægteskab fødtes 1608 datteren Maren, som blev gift med den
bekendte bondefører Lars Pedersen Dyrskjøt, der den 18 Jan 1644 faldt i slaget ved Sundby mellem de
vendsysselske bønder og den svenske hær. I dette ægteskab fødtes omtalte genealog Peder Larsen
Dyrskøt.
I matriklen 1664 er Bertel Laursen Kjærulf opført som fæster af Ø.Aslund, der da havde et hartkorn
på 12 tdr. 2 fjdk. 2 alb., hvortil kom et mindre stykke egeskov. Ø.Aslund var da ejet af Ide
Lindenov.
I "Kjærulfske Studier" fortæller Carl Klitgaard bl.a. følgende om Bertel Laursen Kjærulf: "I hans
(Bertel Laursen Kjærulfs) tid forefaldt de 3 fjendtlige invasion i Jylland, og traditionene
beretter, at svenske soldater, der under krigen 1658-60 lå indkvarterede på Ø. Aslund, tog sig for
at inddige gårdens mark. Ligeledes fortælles der, at en svensk officer gav Bertel Kjærulf lov til
at tage noget indkrævet korn, som lå på Ø. Hassing kirkeloft, men som svenskerne ikke kunne føre
med, da de drog bort, og derved blev Bertel hjulpet på fode igen; anledningen til denne velvilje
skulle være, at Bertel Kjærulf frivilligt havde overladt sin sidste ko til proviant for svenskerne,
men forøvrigt haves ingen anden hjemmel for historien, end mundtlig beretning. Af tingbogen (1660
17/4) ses, at Bertel Kjærulf havde udlagt korn for andre folk til en ritmester, som lå i kvarter på
gården, og han måtte nu gå rettens vej for at få det refunderet.
Bertel Kjærulfs navn forekommer naturligvis ofte i tingbøgerne; han levede jo så længe; 1623 var
han med til at fri nogle kvinder fra heksebålet; de var beskyldte af en heks, som var bleven
brændt, men Bertel Kjærulf og andre af beboerne vidnede til deres fordel, og de slap med skrækken,
idet Landstingen frikendte dem, - der var da brændt så mange hekse i egnen, at befolkningen
åbenbart reagerede over for hekseforfølgelsen. 1638 5/6 mødte Bertel Kjærulf i retten på sin
svoger, kapellan i Nykøbing Jylland Hr. Hans Hansens vegne og stævnede Karen Christensdatter i Ø.
Hassing - barnefødt ved Hjørring - fordi hun for en tid lang siden havde lagt et barn i Sulsted
Kirkes våbenhus, hvilket hun igen havde vedkendt sig til sig annammet. Derefter var der gået rygte
og tidende, at hun skulle have sagt, at Hr. Hans Hansen i Nykøbing var fader til hendes barn. Pigen
fremkom så for retten og svor ved sin sjæl og salighed, at Hr. Hans ikke var hendes barnefader, og
dermed var den sag så endt for Bertel Kjærulfs vedkommende.
Bertel Kjærulf døde som ovenfor nævnt 1672 og skal være bleven begravet i den for en del år siden
nedrevne Ø. Hassing Kirke. Fru Roesdahl på Ø.Aslund har meddelt mig, at hun erindrer, at der lige
ud for Aslund Kirkestol tæt neden for alterafsatsen i nævnte kirke lå en gravsten med navnet Bertel
Kjærulf Laursen, Øster Aslund, men efter hvad jeg har kunnet få oplyst på egnen, er nævnte gravsten
tillige med en anden over en Jens Kjærulf sandsynligvis bleven hugget i stykker og anvendt til
beton af den mand, der købte kirken til nedrivning."