Kildehenvisninger
1. [Født: Før 1541]
- kilde: Titel: Poul Lynge Johansens Hjemmeside - http://www.polyjo.dk/ , i arkivet:
2. [Død: Ca. 1605]
- kilde: Titel: Poul Lynge Johansens Hjemmeside - http://www.polyjo.dk/ , i arkivet:
Biografi Poul Lynge Johansens Hjemmeside - http://www.polyjo.dk/
Om rækkefølgen af Søren Skrivers børn, se (VM-).
Søren Christensen, der synes at have været fra Himmerland, var 1568 og 1572 herredsskriver i Kjær
Herred og boede i Vester Holtet i Ajstrup sogn, hvor han blev boende til sin død. Han var ligeledes
herredsskriver 1577, da han udstedte tingsvidne om skellet mellem Horsens og Ørum sogne, og det er
vel denne stilling, der gav anledning til, at han i reglen kaldes Søren Skriver, et kendingsnavn,
han beholdt hele sit liv. 1584 nævnes han som foged i Kjær Herred; men det vides ikke, hvornår han
har tiltrådt denne stilling, i hvilken hans svigerfader Anders Kjærulf nævnes 1577, og som han vist
har overtaget efter denne. Svigerfaderen står i Aalborghus Læns Jordebog 1562 som bruger af gaarden
Holtet i Ajstrup tilligemed mere gods der, men ved sit giftermål, der antagelig har fundet sted o.
1565, har Søren Christensen så fået disse ejendomme til brug, thi medens svigerfaderen havde sin
gård i Øster Halne kvit og frit, sålænge han var herredsfoged, fik Søren Christensen ved åbent brev
af 2.juni 1586 bevilling til at måtte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans gård, men
hvoraf hidtil er svaret nogen særskyld, uden afgift, sålænge han var herredsfoged eller indtil
videre, og af denne eng havde hans svigerfader ydet en årlig afgift af 16 tønder byg.
Christi Himmelfartsdag 1595 indtrådte Søren Christensen som medlem af købmandsgildet "Guds Legems
Lav" i Aalborg, hvor også flere andre af egnens storbønder og talrige adelsmænd, præster o.fl. var
gildebrødre. Det følgende år afgik han vist nok som herredsfoged, hvilket embede derefter beklædtes
af hans søn Anders; men han nævnes endnu i Holtet i jordebogen 1604-05, hvorimod der i den for
1606-07 er anført hans hustru som bruger af gården. Med sin hustru fik han en del af Fogedgård i
Vadum sogn, hvilke parter hans arvinger senere solgte.
Han var gift med Else Andersdatter Kjærulf af Ø.Halne, der endnu levede 1620, da hendes søn Anders
fik stedsmål på Holtet, som "hans Moder Elsebe Andersdatter iboede og for ham oplod, og hun skal
være hos ham i Gaarden sin Livstid". Hun nævnes som død 1631.
Ægteparret havde ifølge Peder Dyrskjøt 8 børn, der alle antog navnet Kjærulf (Kierulf wedkallt).
Som oftest nævnes børnene dog uden slægtsnavnet, men kun med patronymika, så det er ikke sikkert,
at de alle har kaldt sig Kjærulf, men en stor del af deres efterkommere har ført navnet. (KS-).
Vilhelm Marstrand mener i sin anmeldelse (VM-) af Kjærulfske Studier, ud fra datidens gængse
navneopkalds-skikke, at Søren Skrivers søn Christen Pedersen er opkaldt efter sin farfar, og sønnen
Peder Selgensen efter sin farfars far, den i årene 1519-49 forekommende herredsfoged i Slet herred,
Peder Selgensen. Carl Klitgaard nævner da også muligheden af, at denne herredsfoged var af Søren
Skrivers fædrene slægt (KS- side 362).