Kildehenvisninger
1. [Født: Før 1426]
- kilde: Titel: Poul Lynge Johansens Hjemmeside - http://www.polyjo.dk/ , i arkivet:
2. [Død: Efter 1453]
- kilde: Titel: Poul Lynge Johansens Hjemmeside - http://www.polyjo.dk/ , i arkivet:
Biografi Poul Lynge Johansens Hjemmeside - http://www.polyjo.dk/
Anders Andersen Kjærulf er født omkring 1410, og han synes at være død før 1458, da
herredsfogedembedet i Kær Herred ses at være overtaget af en Thord Nielsen.
Ifølge Carl Klitgaard "Kjærulfske Studier" skal denne den ældst dokumenterede Kjærulf være død før
sønnerne blev voksne, af hvilke Klitgaard mener der må have været mindst 3 samt desuden en datter,
som genealogen Peder Larsen Dyrskjøt hævder var moder til skipper Clement, der henrettedes 1536.
Dyrskjøt nævner endvidere sønnen Peder, medens Klitgaard nævner sønnen Jens, der blev stamfar til
Kornumgaard-linjen, og sønnen Anders.
Anders Andersen Kjærulf boede 1448 på Fogedgård i Vadum sogn, da han første gang optrådte som
herredsfoged i Kær Herred. I 1450 og 1454 nævnes han i samme embedsmedfør, men herefter optræder
han ikke længere i arkivalierne. (sHo-).
Navnet Kjærulf er sammensat af to Led, nemlig Kjær og Ulv. Det første Led staar antagelig i
Forbindelse med Kjær Herred, hvor Slægten først træffes, og er altsaa ensbetydende med et
lavtliggende, fugtigt Stykke Jord (jvf. Eng, Ager, osv.), idet nævnte Herred i ældre Tid
overvejende bestod af Kær og Mosestrækninger; det sidstnævnte Led er Dyrenavnet Ulv, og Kjærulf kan
altsaa jævnføres med Moseræv, Skovhare, Markmus osv. (...).
I det 16. og 17. Aarhundrede ses Medlemmer af Slægten ofte at have ført en gaaende eller springende
Ulv i deres Signeter og "Vaaben", men ligesaa ofte anvendes dog Bomærker af den almindelige Slags.
(...).
Med Hensyn til Slægtens sociale Stilling i det 15. og 16. Aarhundrede gælder det, at den var en
Storbondeæts; Familiens Medlemmer giftede sig i flere Tilfælde ind i Lavadelen (Griis, Børialsen,
Munk, Harbou o.fl.) eller søgte sig Ægtefæller i andre Storbondeætter, selv om de skulde hentes
langvejs fra (Stræt, Winter, Kraas, Mørk, Selgensen o.fl.) thi Selvejerbønderne var i saa Henseende
næsten ligesaa eksklusive som Adelen.
Muligt er det, at Kjærulferne har været adelige, men senere er sunkne ned i Bondestanden, saaledes
som der berettes om flere Bondeslægter, og som det jo ogsaa vitterligt er gaaet med flere adelige
Familier; men udover nogle sagnagtige Fortællinger er der intet fundet om et saadant Adelskab, og i
hvert Fald er det gaaet tabt allerede i Middelalderen eller før Klementsfejden.
Den bekendte lærde vendsysselske Bonde Peder Laursen Dyrkskjøt (født 1630, død 1707), som var en
ivrig Genealog, og som i Særdeleshed interesserede sig for Kjærulferne, fordi han paa mødrene Side
var beslægtet med dem, ligesom hans Datter var gift med en Kjærulf, har efterladt sig en Del Bidrag
til Kjærulfernes Genealogi, og han regner Slægten for adelig (Adelsmand, af Edelstand o.l.), men
hertil er at bemærke, at Dyrskjøt næppe anlagde samme Maalestok i saa Henseende som Nutidens
Genealoger, men at han regnede f.Eks. Afkom af ufri Fader med fri Moder for at være af adelig
Stamme og vist heller ikke skelnede skarpt mellem jordegne Bønder og adelige Personer. Naar det i
Christoffer II's Haandfæstning (Art.33) siges, at Ombudsmanden skal sætte en Adelbonde fra Herredet
til sin officialis (dvs Herredsfoged), hvilken Bestemmelse gentages i senere Haandfæstninger, er
dette jo netop at forstaa saaledes, at Herredsfogden skal være en jordegen Person; vi ser, at han
undertiden var adelig, men det var sjældent, hvorimod han næsten altid tilhørte de store
Odelsætter, og i det nordlige Jylland beklædtes Fogedembederne gennem lange Tidsrum af samme
Slægter (Kjærulf i Kjær Herred, Mørk i Børglum, Mørk i Hvetbo, Kjærulf og Mørk i Jerslev osv.), saa
Dyrskjøt kunde maaske deraf fristes til at tro, at disse Slægter oprindelig havde været adelige.
(...). Har Kjærulferne været adelige, er det gaaet denne Slægt som de danske Familier Griis (af
Slette), Gjed, Munk o. fl., der er gaaet over i Knabernes Rækker og er kommen til at danne et
Bondearistokrati sammen med Odelsbønderne, i hvis Rækker de indgiftede sig. "Knaber" betyder
egentlig Folk af god adelig Herkomst, som formedelst Giftermaal med uadelige ikke mere agtes for
Adel, og af saadanne fandtes der mange i Norge og Danmark, særlig i Nørrejylland og Vendsyssel,
fortælles der i Resens Udgave af "Hirdskraa". Det behøvede dog næppe at være ustandsmæssigt
Giftermaal, der foraarsagede Overgang til Knabernes Rækker; Fattigdom har voldt det samme, og i det
hele regnedes Begrebet "Knabe" vistnok noget videre end af Resen angivet, saa f.Eks. Afkom af ufri
Mand og fri Kvinde, ja, vel endog den ufrie Mand i Ægteskab med en fri Kvinde kom ind under
Betegnelsen Knabe. Herredsfogeden Christen Sørensen Testrup omtaler i sin Rinds Herreds Krønike
(Jydske Saml. 1. I. 342) de talrige Knaber i dette Herred, og de fandtes meget udbredte i hele
Himmerland; det var Ætlinge af de adelige Familier Munk, Pors (Børialsen), Fredberg, Vognsen, Gjed,
Winter, Hørby, Benderup, Skadeland, Bred o. fl., og vi træffer tildels de samme "Knaber" i
Vendsyssel. (...).
Dyrskjøt mener, at Kjærulferne var af "de Wolffer och Pogwisches Stamme fra Holsten", og han siger,
at den første ham bekendte Mand af Kjærulferne var: "Anders Wlff: Anders Andersøn Wolff och kaldet,
som eigede Aslundgaard, fogdegaard, Biørum och megit gods och gaarde der I Kierherridt och megit I
Huetboe och Hannherridt .... och haffde en graa Wlff I wabenet gangendis. Hand leffuede I Kong
Erich pommers, Kong Christoffer beyers och første Kong Christierns tid 1430, 1440 och 1450, Som
findes I gamle Breffue. Men Kiervlffs Naffn gaffues hannem aff Kong Erich selff, Saa som hand wdj
En merchelig Sag til Hoffue wdj nogen Vlffuetræter [var], och som han vadnt sagen, adspurde Kongen
ham, huor hand boede, da suarede hand, Jeg boer I Kiær Herridt; saa sagde Kongen, da skall Duhaffue
Kiervlffs Naffn, som hand och hans Arffuinger Siden beholt, sampt alt deris Affkombst". (...).
Om denne noget apokryfe Anders Ulff eller Anders Andersen Wolff, givet Navnet Kjærulf, tilføjer
Dyrskjøt:
"Hans Hustrus Naffn haffr Jeg Ingensteds fundet eller spurt, tilmed ogsaa Iche heller fliere af
hans børn wden 3 Sønner, dog en Diel haffie berettet mig, det er hans Sønnesønner, aff Anders
Andersen Kierulff 1450 och 1454 neffnet". (KS-).