Peder Jensen Kjærulf fik fæstet af den halvdel af Kornumgård som havde tilhørt hans bror Anders
Jensen Kjærulf og derefter hans enke Benedikte Porsdatter og børn, efter at hun havde ægtet Oluf
Pedersen Munk i Attrup. Peder Jensen Kjærulf synes ikke at have fået arv udlagt i Kornumgård, men
vel i andet jordegods, og han kan da også have solgt sin arveprt i Kornumgård, uden at vi nu ved
noget derom, thi 5 Apr 1632 stævnes han sammen med de andre partsejere. Det er antagelig ham, der
1610-11 var forpagter af Nibstrup og kirkeværge, og 1616, da han boede i Kornumgård, skyldte han
kirken 34 daler. Ved 1629 blev han herredsfoged i Jerslev herred efter Jens Mikkelsen i Sterup, der
afgik under Kejserkrigen 1627-29, og sammen med sin svoger Oluf Pedrsen i Røgelhede, Laurs Dyrskjøt
i Ågård i Ørum, Christen Nielsen i Holmgård i Hellum, Jens Thøgersen i Kalum og Poul Andersen
Børialsen i Ø. Hebelstrup blev han i juni 1628 fængslet af fjenden og sat i arrest i Sæby, hvor de
"i elendigt fængsel og gruelige pinsler (tortur) nogle gange ynkelig og uskyldig blev mishandlet",
fordi en karl fra Ravnstrup havde fortalt fjenden, at beboerne i Jerslev herred ville rejse opstand
mod de fjendtlige tropper. De sad i fængslet til sidsti i August og kom fri mod at stille deres
formuer i pant. 1629 fæstede Peder Jensen Kjærulf de betydelige Jerslev Broer mellem Jerslev og
Kjær herreder. I foråret 1635 fraflyttede han Kornumgård og tog ophold på Nørgård i Sterup, der var
embedsgård for herredsfogederne, og her boede han til sin død sidst i 1655 og synes i sit sidste
leveår at have været en gammel svagelig mand. Han var gift med Maren Pedersdatter (Mørk), datter af
Peder Jensen i Røgelhede og Gertrud Sørensdatter Kjærulf, og hans enke boede endnu 1 Sep 1670 i
Nørgård, da Jens Pedersen i Nørgård tilbød hendes børn at tage hende til sig. Peder Jensen Kjærulf
og hustru havde børnene Peder, Jens, Johanne (d.ældre), Niels(?), Christen, Johanne (d.yngre, som
blev gift med sin fætter (farbrors søn) Niels Baggesen Kjærulf, Anne, og Gertrud(?). (CK6-)