Oplysninger om Ernst Christian Grønkjær

Kildehenvisninger
1. [Født: 25 mar 1913 i Vangsaa, Vang Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Flemming Bachs Hjemmeside - http://www.klitstien20.dk - Jettes Aner , i arkivet:
2. [Død: 25 okt 1990 i Klitmøller, Vester Vandet Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Flemming Bachs Hjemmeside - http://www.klitstien20.dk - Jettes Aner , i arkivet:
3. [Begravet: 29 okt 1990 i Klitmøller Kirkegård, Vester Vandet Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Flemming Bachs Hjemmeside - http://www.klitstien20.dk - Jettes Aner , i arkivet:
Biografi 
Flemming Bachs Hjemmeside - http://www.klitstien20.dk - Jettes Aner
 
Undertegnede oplyser om min slægt.
Jeg er født uden for ægteskab, og var hos mine bedsteforældre til jeg var ca. 5 år. Min mor blev gift med en mand fra Vangsaa ved navn Marinus Grønkjær, som så skulle være min far, men det var han ikke.
Min far var, efter min dåbsattest, en mand ved navn Anders Thomsen, hjemmehørende i Harlev ved Århus, ham har jeg aldrig kendt noget til.
Jeg kom så her til Klitmøller men det var ikke efter mit ønske. Jeg løb tilbage til Vangsaa igen, hvor jeg besøgte min bedstefars søster, som jeg dengang kaldte faster Mette. Men så fik jeg en god gammeldags mellemmad med flæskekød på, og så sagde hun " kan du nu løbe til Klitmøller til din mor igen". Så måtte jeg løbe den lange vej, som jo også gik på stranden. Der var jo 5 km, det gik langsomt for jeg vidste hvad der ventede mig, det var en lussing og en gang prygl.
 
Men jeg opgav nu ikke alligevel, jeg tiggede stadigvæk om lov til at løbe til Vangsaa, men så skulle jeg være tilbage inden aften igen. Det gentog sig mange gange, men tiden gik jo, og faster Mette døde, og jeg blev jo ældre. 10 år gammel måtte jeg ud og tjene hos bønderne, det var frygteligt dengang for desangående. For det var jo store ting dengang bare man kunne tjene til føden. Jeg fik i løn for 6 måneder 30 kr. og et par træsko. Skolegang blev ikke til ret meget, 2 halve dage om ugen så man læste ikke noget af betydning. Da jeg så blev ældre drog jeg så ud i verden, og har ikke haft noget hjem jeg regnede med.
 
Ernst Christian Nystrup 0stermøllevej 10 Klitmøller 7700 Thisted
 
Min bedstefar hed ved navn Chr. Poulsen Nystrup. Han var født i Vangsaa omkring 1865 ca. og var fisker der. Hans kone, min bedstemor, var fra Sverige og hed som pigenavn Emma Lovisa Søderberg, og var født i Christiansstad d.28 juli 1861, og døde i Vangsaa. Hendes mor var ved navn Butilsa Olsdatter.
Min bedstefars forældre hans far hed Poul Poulsen Nystrup og var strandfoged i Vangsaa og hans mor hed Anna Nielsdatter.
Bedstefar havde 2 brødre ved navn Otto Poulsen Nystrup og Carl Poulsen Nystrup, begge boende i Vangsaa.
NB. Bedstefar druknede her i Klitmøller på fisketur i en robåd 1937 i august..
 
Thisted Dagblad 1990
Dødsfald
Ernst Christian Nystrup er død i Klitmøller.Han var fødti Vangsaa og voksede op i Klitmøller og var som ung ansat på herregårde på Fyn. I 1941 kom han hjem til Klitmøller og ernærede sig som fisker og giftede sig med Gerda Larsen.Han var med til at anlægge Kystenvejen,arbejde også i Nystrup Plantage var med i bestyrelsen for SID i Hanstholm.

Siderne er lavet den 17-feb-2014 med GEDHTanc Version 2.37.6   © 2006