Oplysninger om Carl Poulsen Nystrup

Kildehenvisninger
1. [Født: 31 okt 1856 i Vangsaa, Vang Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Flemming Bachs Hjemmeside - http://www.klitstien20.dk - Jettes Aner , i arkivet:
2. [Døbt: 7 nov 1856 i Hjemme]
- kilde: Titel: Flemming Bachs Hjemmeside - http://www.klitstien20.dk - Jettes Aner , i arkivet:
3. [Død: Ca. 1941 i Vangsaa, Vang Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Flemming Bachs Hjemmeside - http://www.klitstien20.dk - Jettes Aner , i arkivet:
Biografi 
Flemming Bachs Hjemmeside - http://www.klitstien20.dk - Jettes Aner
 
Thisted Amts Tidende 27.9.1934
Strandfoged - Jubilæum i Vangsaa.
Strandfoged Carl Nystrup fejrer den 1.Oktober 40 Aars Jubilæum som strandfoged i Vangsaa.Som 15 Aars dreng tog han paa udenrigsfart med flere danske skejlskibe.Som fuldbefaren matros aftjente han i 1880 sin værnepligt paa Fregatten "Jylland".Derefter tog han hjem og drev fiskeri fra kysten.I 1886 giftede han sig med Inger Marie Madsen,en datter af Niels Peter Madsen,Førby ved Hundborg.Ægteparret har haft flere børn,men nogle er døde som ganske smaa.For 27 aar siden forulykkede deres ældste søn paa havet.Nu er der kun fire tilbage,to sønner og to døtre:Den ene af sønnerne er fisker og bor i Klitmøller.Den anden rejste til Amerika,hvorfra han nu sejler som styrmand.En datter er gift og bor i Hvorup ved Nr.Sundby.Den anden af døtrene er enke efter Peder Grønkjær,Vangsaa, og hos hende har ægteparret boet siden 1½ aar siden solgte deres hus.Matr. 7a. i Vangsaa.
I 1894 blev Nystrup Strandfoged for Vangsaa Mellemstrand.I forvejen var han ansat i Redningsvæsenet ved dets oprettelse 1.Oktober 1893.Da han i 1916 tog sin afsked,havde han deltaget i redning af 62 mænd og 2 kvinder.Da Faresignalstationen i Vangsaa blev oprettet i 1904,blev han opsynsmand her, og beklæder endnu denne stilling.
-------
Den gamle viking gaar to gange hver dag den lange strækning fra Vangsaa til Bøgesterende.Gigten, der en gang har plaget ham,er jaget væk, og det er en stout,gammel Vestjyde, der hver dag tager sin tørn langs havet.Hans øjne tindrer i forunderlig glans,naar han taler om den svundne ungdomstid, da han byttede de hjemlige strande med udlandets fristende oplevelser.Hans hæderlige væsen har gjort ham afholdt blandt vestkystfiskerne derude, og man er altid velkommen hos gamle Carl Nystrup.
 
Thisted Amts Tidende 30.10.1936
80 år.
En af Vestkystens stoute skikkelser Strandfoged, Dannebrogsmand Carl Nystrup, Vangsaa, fylder Lørdag den 31. ds. 80 Aar.Carl Nystrup hører til den mennesketype, der bliver længe i Pladsen og som man ubetinget har fæstet Lid til. Da Redningsvæsenet i 1893 kom til Vangsaa, meldte Carl Nystrup sig til Mandskabet, og han gik først af, da han faldt for aIdersgrænsen. I 42 Aar han har røgtet hvervet som Strandfoged og igennem 32 Aar han passet Signalstationen.
Som skik var, befor han i de unge dage Verdenshavene, baade med Fregatten "Jylland", hvor han aftjente sin værnepligt, og med sejlskibene, som hørte til den tidsepoke.Da han i 1986 blev gift med Inger Madsen fra Førby, slog han sig ned i Vangsaa og der har han lagt sin manddomsgerning; for 1½ aar siden døde hustruen. I ægteskabet er der 5 børn.En søn druknede i 1907, en er styrmand i Amerika, en fisker ved Klitmøller, en datter bor i Nørre Sundby og hos sin ældste datter i Vangsaa bor Carl Nystrup,Langs hele Thylands Vestkyst er Carl Nystrup kendt og agtet.Han har altid haft et venligt sind, saa det er jo kun naturligt,at han har mange venner.I gaar fik han sin fødselsdagsgave fra sin nære slægtning-Havet.Den bestod af planker og andet strandgods.Og trods sin høje alder kunde den gamle Dannebrogsmand selv slæbe tømmeret op i stranden fra den ædle givers vaade favn.

Siderne er lavet den 17-feb-2014 med GEDHTanc Version 2.37.6   © 2006