Oplysninger om Niels Christensen Dybdal Knakkergaard

Kildehenvisninger
1. [Født: 10 aug 1800 i Stagstrup, Hassing Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Morten Hammers Hjemmeside - http://www.hammer.dyndns.dk/ , i arkivet:
- kilde: Titel: Mardals hjemmeside - http://www.mardal.dk/ , i arkivet:
2. [Døbt: 5 okt 1800 i Harring Kirke, Hassing Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Mardals hjemmeside - http://www.mardal.dk/ , i arkivet:
3. [Død: 12 apr 1885 i Knakkergaard, Skyum Sogn, Hassing Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Mardals hjemmeside - http://www.mardal.dk/ , i arkivet:
4. [Begravet: 21 apr 1885 i Skyum Kirkegård, Hassing Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Mardals hjemmeside - http://www.mardal.dk/ , i arkivet:
Biografi 
Mardals hjemmeside - http://www.mardal.dk/
 
Noter : Niels Christen Dybdal Knakkergaard
* 10. august 1800 i Harring
+ 12. april 1885 i Knakkergård i Skyum
han blev gift d. 27. marts 1826 i Skyum kirke med enke i Knakkergård :
 
Johanne Jensdatter
* 15. marts 1795 i Hørdum
+ 30. januar 1864 i Knakkergård , Skyum
 
de fik børnene:
1. Dorthe 28. juni 1827
2. Maren 23. november 1828
3. Christiane 1. juni 1831
4. Christen Nielsen Knakkergaard 17. april 1837
 
Johanne var enke efter Chresten Jensen Knakkergaard der døde22. november 1825 kun 45 år gl. med ham havde hun børnene:
Jens f. 28 februar 1820, Jens f. 30. april 1824, Kirstine f. 12. august 1821.
Da Niels og Johanne blev gift overtog han Knakkergård, som nok engang kom i slægtens eje.
Ved skiftet efter hendes første mand ses, at han havde overtaget gården ved skøde af 5. maj 1814 besætningen var 4 heste , 1 føl , 5 køer, 5 stude, 3 kvier, 3 kalve, 1 tyr, 10 får , 1 vædder, selve gården er vurderet til 900 rd og samtlige boets indkomst vurderes til 1087 rd 2 mk d. 12. december 1825 ved skiftet.
Da Niels Christensen Dybdal Knakkergaard i 1864 afstod gården til sin søn Christen blev et uddrag af dette skøde læst som adkomst for sønnen d. 26. maj 1864.
 
Da sønnen Christen overtager Knakkergaard i 1864 får Niels i aftægt fra gården følgende:
1. Så længe han er tilfreds med det nyder han kosten ved familiens bord, som de selv nyder den og iøvrigt fornøden og ansvarlig underholdning med føde, klæder, opvartning, renlighed, pleje og tilsyn, som han bør og skal have, bekvem og forsvarlig husly og især fri plads og sengeleilighed i gårdens nuværende sovekammer.
2. Bliver han utilfreds dermed, skal jeg på forlangende:
a. indrette i våningshuset af min gård eller så tæt ved som muligt opføre en passende beboelse for ham og han er berettiget til selv at bestemme bygningsmåden og indretningen. Bygningen skal påbegyndes efter et varsel på 3 mdr. og arbejdet udføres uafbrudt, Vedligeholdelsen påhviler altid mig.
b. Når min fader tiltræder sådan en særskilt leilighed medtager han sit chatol (Den som døren til hænger herude i gangen), sine gangklæder og linned, samt 2 sengs klæder, et stue ur og jern kakkelovn og hvad der ellers er brug for i hans husholdning.
c. desuden leveres ham i hans bolig:
3 tdr rug, 3 tdr byg sundt og godt velrenset, 3 lispund smør , 2 lispund gl thyboost , 3 ol hønseæg, 8 pund kaffebønner og 8 pund kandis, alt kvartalvis og for ud.
Hvert forår 8 pund røget flæsk uden ben , 8 pund tør torsk,1 lisp. røget fårekiølle hver sommer, 2 lisp. ferske ål mindst ˝ punds,hvert efterår 1 lisp. fersk flæsk uden skinkeben, 1˝ lisp. fersk fårekød , 4 ferske torsk a, 20 pund stykket, 1 lisp. talg , 2 skp køkkensalt , 3 pund humle, 4 skp friske kartofler og 2 fede gæs hver på 12 pund.
I årets løb på anfordring 52 potter ren og velsmagende kornbrændevin, 26 karduser skråtobak, .
Til rette bjergningstid 6 læs æltede mosetørv a. 40 snese pr læs, 2 læs hedetørv, a. 21 snese pr læs. Alle hjemføres og opstables i aftægtsboligen. daglig leveres ham 2 potter sød nymalket mælk.
Jeg fodrer og græsser 2 får med yngel for ham om sommeren.
Jeg leverer årlig 3 nye hørlærreds skjorter og 2 par nye uldstrømper og hvad øvrige klædningsstykker og fodtøj som behøves leverer jeg på anfordring .
Hans korn lader jeg tørre , køre til og fra mølle, leverer hans dejg og bager hans brød ved mit eget ildebrændsel, ligeså brygger jeg hans øl. Ønsker han det har han fri og uhindret adgang også til gårdens brønd. Jeg leverer ham strå til hans senge og fornøden strøsand.
I min have skal jeg dyrke og han forsynes med urter, kål og rodfrugter som han tager til behov. desuden leveres ham ˝ skp kogeurter årlig.
Han har ret til uhindret og flytte herfra og tilbage igen , aftægten skal jeg fortsat levere på hans bopæl.
Når min fader dør skal jeg bekoste ham et hæderligt og christsømmelig begravelse mod herfor at beholde hans ejendele. Til at opfylde mine forpligtelser pantsættes min ejende og iboende gård med 1 ste prioritet for 1000 rd.
1. Matrk nr 25 af hartk. 7 tdr 6 skp 3 fdr2 alb. gl skat 42 rd , med bygninger, sæd , besætning osv.
2. Parcel i Villerslev matrk nr 22 af hartk 1 alb .
 
På matrk nr 25 hviler en lejekontrakt til Jens Pedersen Spillemand og Karen Jensdatter dateret: 1. maj 1846 og en til Niels Christensen , dat eret 1. september 1860. Matriklen i Villerslev er overdraget til Lars Chr. Larsen og hustruen og deres nu havende hus i Villerslev
Skyum 30. april 1864 . Niels Christensen Dybdal og Christen Nielsen Knakkergaard
Værdien af denne kontrakt ansættes til årlig 104 rd 5 gange til 520 rd
beboelse og begravelse sættes til 100 rd
 
 
Johan Skjoldborg har i en af sine bøger skrevet følgende om den gamle Niels , hvor han var på marked i Hurup.
Niels havde en forkarl der blev kaldt Niels Kat, der havde et godt øje til en af Niels og Johanne´s kønne døtre.
Niels Knakkergaard havde da fået lidt for meget at drikke og havde svært ved at orientere sig og finde vognen . Niels Kat lovede at hjælpe ham godt hjem men krævede til gengæld , at få lov til at gifte sig med denne datter, Niels var lidt tilbageholden, men blev nødt til at bøje sig for karlens lune for at komme hjem . Behøver jeg så at fortælle at der blev holdt bryllup og de unge fik også en gård i tilgift.

Siderne er lavet den 17-feb-2014 med GEDHTanc Version 2.37.6   © 2006