Oplysninger om Christen Andersen Toftdal

Kildehenvisninger
1. [Født: 23 apr 1719 i Stagstrup Sogn, Hassing Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Mardals hjemmeside - http://www.mardal.dk/ , i arkivet:
2. [Død: 25 nov 1776 i Toftdal, Villerslev Sogn, Hassing Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Mardals hjemmeside - http://www.mardal.dk/ , i arkivet:
Biografi 
Mardals hjemmeside - http://www.mardal.dk/
 
Noter : nr 287 - 288
Christen Andersen Toftdal og Maren Lauritsdatter.
antagelig er parret blevet viet i Villerslev i 1749 , desværre er der kun bevaret kirkebøger fra 1757.
I 1753 kan vi se at Christen Andersen købte Toftdal af kongelig majestæts Herredsfoged Andreas Høyer, Skibstedgård og at hartkornet var på 3 tdr 2 skp 3 fdr for 420 rd. med alt sit tilliggende intet i nogen måde undtaget uden så mange af frugttræerne i haven , som kan flyttes mig til nytte alt efter contraktens indhold og et års rente. I årlig landgilde svares 1 td byg og 2 td havre .
I 1718 var gården fæstet ud til Bertel Christensen , men blev i 1735 købt til selveje af Andreas Høyer.
Chr. Andersen var dog ikke ejer af Toftdal ret længe i det han allerede i 1754 solgte gården videre til forpagteren på Åbjerg i Hardsyssel Niels Jespersen , men han blev dog boende på gården og drev den videre indtil sin død, hvorefter gården overgik til sønnen Laurits, der som før nævnt igen købte gården tilbage til selveje i 1786.
Lidt besynderligt forekommer dog et brev fra Andreas Høyer til Chr. Andersen Toftdal vedrørende en nyopført bygning på gården med følgende sætning" omendskønt i sådan bygning på egen jord og ejendom skal kunne sætte". Det viser sig at Niels Jespersen er en nevø af Chr. Andersen og måske har villet hjælpe Farbroderen i en økonomisk klemme..
 
Ved skiftet efter Chr. Andersen Toftdal d. 7. 12 1777 ,ses i slutningen af skiftebrevet at skifteretten tilspurgte enken med laugværge om der var mere boet til indtægt eller udgift , de var dog ikke mere bevidst end 1 tdr 3 fdr 2 2/3 alb hartkorn der er ubebygget , som enken forbeholdt sig til vished og ophold , ifald der kom nogen forandring i hendes alderdom, hvilket hun dog ikke formodede , siden hendes ældste søn Laust er forbundet af fæstebrevet at skaffe hende livets ophold så længe hun lever, . Ligeså er det nu accorderet at den ældste søn beholder dette hartkorn efter moderens død for 34 rd. Hvorimod Laust har lovet og indgået , at giøre hans tre søskende, enhver for sig , når de ved Guds forsyn bliver ændret at gøre dennem hver især - trolovelse og bryllup til 16 rd i brudegave .
Således sluttet i al venlighed og kærlighed datum ut supra
på enken madame Maren Jensdatters vegne som skifteforvalter
Willads Herbst.
enken med laugværge Maren Laustdatter - Chr. Vangsgaard - Laust Christensen Toftdal
formyndere for børnene Christen Brixen og Anders Nielsen.

Siderne er lavet den 17-feb-2014 med GEDHTanc Version 2.37.6   © 2006