Kildehenvisninger
1. [Født: 1700 i Arendal, Norge]
- kilde: Titel: Mardals hjemmeside - http://www.mardal.dk/ , i arkivet:
2. [Død: 4 mar 1774 i Burholt]
- kilde: Titel: Mardals hjemmeside - http://www.mardal.dk/ , i arkivet:
Biografi Mardals hjemmeside - http://www.mardal.dk/
Noter : Peder Clemensen
* født 1690 i Norge
+ 1755 i V.Thorup
der er mindetavler i V. Thorup kirke
var gift med
Dorothea Bast
* i 1700 i Arendal i Norge
+ 4. marts 1774 på Burholt i Øster Brønderslev (se mindetavlerne der)
Følgende skiftebrev.
efter afgangne madame Dorothea Bast salig Peder Clemensens på Burholt.
Jeg greve Adolph Siegfried von der Osten, Ridder. Deres Kongelige Majestæts bestalter , kammerherre
stiftsbefalingsmand over Aalborg stifts og amtmand udi Aalborghus, Børglum, Seilstrup og Aastrup
amter . Giør vitterligt at år 1774 haver jeg sluttet skiftet efter afgangne madame Dorothea Bast
sal. Peder Clemensens der boede og døde på Burholt efter at forretningen forhen var begyndt og
fremmet som følger:
Anno 1774 d. 5. marts om eftermiddagen kl. 4. var ovenstående mødtes på Burholt i Øster Brønderslev
sogn Jerslev herred hos velædle hrr Peder
Iversen , hvor hans svigermoder madame Dorothea Bast var død kl. 8 om morgenen.
At det har behaget den gode Gud i dag at bortkalde min hos mig værende svigermoder salig Peder
Clemensens enke. Jeg meddeler herved at min kone har en del fraværende medarvinger, deriblandt
nogle umyndige.
Den salig kone har efterladt en af hende selv forfattet, skrevet og underskrevet , samt med
laugværge underskrevet forsynet fortegnelse til underretning over hendes efterladenskaber overfor
skifteforvalter og for hendes arvinger bestående i udestående rede midler 1000 rigsdaler og hendes
gangklæder og ei videre..
Her oplyses hvem hendes arvinger ere:
1. en datter Dorethea Bast gift med Sr. Johan Bech, købmand i Arendal i Norge. som ved døden er
afgået og efterladt 1 søn og 1 datter.
2. Karen Bast gift med Peder Iversen på Burholt.
3. Helvig Bast gift med Jens Bondrup i Wester Thorup i Han herred.
4. Marthe Bast som var gift med sognedegnen Christen Juel i Ingstrup , begge er døde og efterladt
sig en søn Peder der er i Norge.
5. Thomas Bast opholdende sig i Moss i Norge.
Derefter åbnedes 1 liden skrin hvori fandtes Dorothea Bast hendes egenhændige forfattede testamente
underskrevet 18 juni 1772 og testeret med underskrift af monsiur Niels Børglum , hvorledes hun
efter hendes død vil med hendes efterladenskaber skal forholdes hvilket lyder således:
Eftersom min alderdom og tiltagende skrøbelighed daglig påminder mig omskiftelse fra denne verden,
så finder jeg fornøden, medens Gud endnu forunder mig kræfter at kunne til vedkommende høje hrr
skifteforvalters underretning, at bestemme hvad jeg ønsker med mine efterladenskaber efter min død
skal forholdes så det mine kære børn måtte nyde efter lovens 5 te bog 2 kapitel 61 art. Min villie
er:
1. at siden min kære datter Dorethea Bast gift med Johan Bech i Arendal i Norge, Karen Bast gift
med Peder Iversen på Burholt, Helvig Bast gift med Jens Bondrup i Wester Thorup. Marthe Bast død
værende i ægteskab med Juel i Ingstrup , som også er død , alle da de kom i ægteskab ved deres
udstyring dels i jordegods , dels i rede penge med videre fra min hånd forud haver nydt alt hvad de
efter min død kunne tilkomme, som jeg fast kan ansætte til 700 rd til hver. Hvorfor de efter min
død så meget mindre kan tillægge sig end det allerringeste af hvad nævnes kan.
2. Haver besluttet at min eneste søn Thomas Bast værende i Norge, derimod intet fra min hånd haver
bekommet skal nyde de rede penge som findes efter min død der ialt beløber sig til 1400 rd, hvoraf
han allerede i 1765 har fået 400 rd .
3. Af uld og linned er min villie, at efterladte gangklæder, så meget som findes optegnet og jeg
ikke allerede i levende live har givet bort til andre, skal udleveres og tilhøre min datterdatter
Dorethea Bunderup, hvilket hun og ingen anden må bære eller bruge.
4. Det lidet boskab jeg hidbragte til Burholt, haver min kære svoger og min datter aldeles fornøjet
mig for, så jeg deraf har indsat disse ejendele som dem nu tilhørende alene.
5. Om Gud behager at bortkalde mig her på Burholt,da haver jeg den tillid til min kære svigersøn P.
Iversen og hustru, at de besørger mit lig anstændig i jorden hensat i dette sogns kirke uden
ligprædiken eller nogen ceremoni alene, at præsten for jordpåkastelse gives 8 danske croner eller 5
rd og 4 mk og degnen får 4 croner eller 2 rd og 5 mk til hvilken og videre udgifters bestridelse
ved min jordefærd, de 800 rd som hos signiør P. Iversen er stående , formedelst et år efter min død
uforrentet skal bestå til vederlag så vidt samme kan række og resten af min søn som min eneste
arving efter min død udbetales.
Og da jeg ikke tvivler på at den høje skifteforvalter nådigst billiger og approbere denne min
villie som meldt er overenstemmende med lovlig billighed, samt enhver af mine kære børn og deres
mænd ser denne min villie i alle måder opfyldt , det således at ingen tvist og urørlighed imellem
dem efter min død deraf yppes eller opkommer skal enhver af dem hos sig selv nok som overbevist at
dem herved ingen uret er tilføjet, ligesom jeg i ingen måde ved , at den ene fremfor den anden er
blevet fornærmet, så vil jeg have dem alle i Guds trygge beskærmelse overlevede og befalede hvormed
jeg slutter dette under min egen hånd og segl og formået min antagne laugværge sognedegnen Niels
Børglum med mig at underskrive og forsegle.
Burholt d. 18. juni 1772 Dorothea salig Peder Clemensens
og Niels Børglum
Jeg underskrevne Thomas Bast, Aggerhuus Stifts Toldforpagtnings Sodietets visitør i
Langesundbekiender og tilstår , at min kære moder Dorothea salig Peder Clemensens har lånt og
forstrakt mig med adskillige udgifter for 400 rd courant mønt til 5 % rente fra nyt år 1765.
Langesund d. 17. december 1767. Th. Bast
Herefter blev vurderet salig Dorothea Bast efterladenskaber tøj:
1 stribet zertses adriene, 1 blå og hvid flammet stoffes skjørt
1 blommet silkebomulds trøje og skjørt, 1 zirtses trøje , 1 violet cartuns skjørt, 1 storskåret
sort damaskes kåbe, 1 sort fløjels caperøllike, 12 hørgarns særke, 8 blå og hvidstribede trykkede
forklæder, 2 hvide lærreds forklæder, 9 natkapper med vævede kniplinger, 12 natte liin, 5 par
hørlærreds halværmer, 12 hørlærreds hals tørklæder, 1 par bomuldsvanter, 5 par kramlærreds
halværmer, 4 par snipper, 3 par ruer eller Aggerchanter, 3 netteldugs tørklæder, 1 vævet nennckiers
tørklæder, 1 sort pande palentin, 1 gl sort fløjelsmuffe,
6 stk fruentimmer kapper i diferente sorter.
Videre fandtes ikke erklærede sr. Iversen
Der var nu afsat forskellige datoer til samlinger om afslutning af boet der således udsattes flere
gange på grund af de enkeltes fravær.
6. april, 18. maj, 29. juni og 6. juli for endelig at slutte d. 18. juli 1774
på Aalborg slot, hvor det oplystes at sønnen Thomas Bast nu havde fået udbetalt de 1400 rd og
datterdatteren Dorethea nu i ægteskab med selvejer Peder Hansen boende i Kolkiær de ved
registreringen tildelte klæder efter mormoderen.
Skiftets omkostninger betalte sønnen Thomas Bast med 33 rd 3 mk 12 sk.