Skiftet er ganske omfattende, men giver et udmærket indblik i et pænt stort skiftebo, som ikke
alligevel er solvent, ligesom det antyder nogle arvestridigheder. Det er usædvanligt smukt og
læseligt skrevet, omend skriveren er meget inkonsekvent både i stavemåder og i anvendelsen af store
og små bogstaver samt i sammenskrivning eller adskillelse af sammensatte ord. Skiftet følger her i
sin fulde ordlyd med den oprindelige stavemåde (kursiv markerer, at ordet er skrevet med latinske
bogstaver, det øvrige med gotiske).
Anno 1706 Dend 9. November vare paa Rættens Veigne Jens Godsen Sognepræst till Wang og Thorop
Meenigheeder og Proust udi Hundborg Hærred med sine Assessorer Hr. Ole Nielsen Hosum, Sognepræst
till Hundborg og Jannerop Meenigheeder, og Hr. Anders Harding Sognepræst till Siøring og Taarsted
Meenigheeder, med hver andre forsamblede udi Nørhaae Præstegaard. Der at holde en rigtig
Registeering, Vurdeering, Skifte og Deeling efter dend Hæderbaarne nu Sahli (salige) Matrone Maren
Andersdaatter Hr. Christen Hiortzwangs, som døde dend 3. April 1705. Imellem dend Sahli Matrones
høybedrøfvede Mand, Ærværdige og meeged Vellærde Hr. Christen Sørensen Hiortswang Sognepræst till
Nørhaae Meenigheed paa dend Eene, Og Deeris sammenauflede 4 Børn Nemblig: Een Søn Sahli Hr. Anders
Christensen Hiortzwang fordum sognepræst till Lime Meenigheed hans Søn Jens Andersen Hiortzwang paa
hvis Vegne, efter en indkaldelse som herefter skall vorde indførdt, var tillstæde hans Stiffader
Ærværdige Hr. Jens Hawerlund Sognepræst till Lime Meenigheed. Een Søn Villum Christensen Hiortzwang
Sognedeign till Siøring og Taarsted sogne. Een Søn Niels Christensen Hiortzwang (tom plads) Aar
gammel tienende hos hans Fader, og Een Daater Maren Christensdaater Hiortzvang paa hvis Vegne var
efter Begiering Ærværdige og Høylærde Mag. Holger Schandorf Sognepræst till Snedsted Meenigheed
overværende paa dend anden Siide.
I ligemaade var og tillstæde tvænde Vurdeeringsmænd Nafnlig Christen Knudsen i (ulæseligt stednavn)
og Anders Nielsen i Syndergaard begge boende udi fornt. (fornævnte) Nørhaae Sogn. Og mælder dend
her oven till omschrefne Indkaldelse Saaledis: Efter som det hafver behaget min Ærværdige
Hærredsprovst, den Ærværdige, Hæderlige og Høylærde Mons. Mag. Jens Godsen, Sogneherre for Wang og
Thuorop Meenigheeder, at holde Skifte og Deeling imellem mig og mine Børn, efter min Sahli Hustrues
død og afgang, og som dagen er berammet dend 25. october førstkommende schifted at holde,
indstefnes hermed i sterfboen at møde till bemeldte tiid Jens Andersen min Sahli Sønne Søn med sin
Stiffader og Lavværge dend Ærværdig hæderlig og vellærd Mand Hr. Jens Haurelund, Sogneherre for
Lime Sogn udi Saling paa Schifte at møde her udi Nørhaae Præstegaard, om hand hafver videre at
prætendere end min Sahli Søn af fælledsboe forud bekommet hafver, till hvilchen tiid Venerandus
Dominus Haurelund hafver med sig at tage det Skiftebref in originali, som efter min Hr. Søns Sahli
Hr. Amders Hiortsvangs dødelige afgang er giort i Aalbech Præstegaard, at mand deraf kand hafve
Videnhed om Skifteds forretning og deds endelig Sludtning, Datum Nørhaae Præstegaard dend 5.
october 1706. stoed underskreven Cshvang.
Anno 1706 dend 8. october forkyndet vi Underskr. Laurs Jensen i Røding og Christen Nielsen i
Nørhaae denne Kaldssæddel for Hr. Jens Haverlund sielf i Aalbech Præstegaard Og lefveret hannem en
Copiæ deraf.
Christen NielsenLauridz Jensen
Efter at den samme Dag var læst, blef nogle ganger af Rætten erindred om nogen var paa dend
U-myndiges Vegne tillstæde. Mend som ingen paa hans Vegne da indfandt sig, blef Forretningen for (1
ord ulæseligt) Aarsages skyld opsadt till i Dag. Hvor da efter Velbemeldte Ærværdige Hr. Christen
Hiortsvangs og Børnenes forevisning udi atter Velbemeldte Ærværdige Hr. Jens Haverlundz Nerværelse
er blefven forretted, saaledes som efter følger: (1 sletdaler = 4 mark; 1 mark = 16 skilling)
Sølf
sldrmsk
1 Indianisk Kruus med Sølf Laag og Beslag vurderit for10--
1 Sølf Begger med C.S.Hv.M.A.D, vog 5½ lod à 3m er 4-8
6 Sølf Skeer med C.S.Hv.M.A.D, vog 17½ lod à 3m er13-8
er 27 sldr 1 m
Kober
1 gl. Kaaber Kiedel i grue vog 3½ (3 forkortelser) 15 sk. er13-8
1 ditto mindre i gruen vog 17 (3 fork.) 1 m 2 sk er 432
1 liden Kaaber Kiedel med fire ører vog 3½ (3 fork.) 1 m er -38
1 Kaaber Fyrbechen med jern stang -18
1 Kaaber Fyrfad --8
er 19 sldr 1 m 2 sk
Tinn
6 gl. Tin fade af Mangut vog 1 pund(?) (2 fork.) er 32-
8 Tallerchener af Mangut vog 7½ (3 fork.) 12 sk er 1110
Een Bordkrands --12
1 gammel Sarsirchen(?)/Savsivchen(?) -- 2
1 gl. Saldt Karr -- 3
er 5 sldr 1 sk
Messing
1 pahr gl. Liusestager-2 8
1 pahr mindre gl. Ditto-112
1 Senge Bechen-2-
1 liden Kiedel--12
er 1 sldr 3 m
Malm
1 Malm Pande-2-
1 liden gl. Mordter med en afbrudt Støder-1-
er 3 m
Boeskab
I StoerStuen
1 Fuurskifve med aaben Foed og Dekke12-
1 mindre Ditto med blaa Deche-2 8
1 grøn Ørcki (en slags kiste) for3--
1 beslaget skriin-3-
1 Furskab-3-
1 mindre Ditto-2-
1 Eegeskab med 3 kommer1--
4 Stoele-2-
Stuude, Kiør og Quier
1 graae og 1 Raufnsordt (ravnesort) Stud i 3. Aar10--
1 graae og 1 sordt hielmed Stud Ungnøed5--
1 gl. Raufn sordt Koe3--
1 gl. graa Ditto31-
1 sordt hielmet ditto5--
2 Unge Raufnsorte Kiør9--
1 sorthielmed og 1 sort Quie52-
er 40 sldr 3 m
Faaer og Vederer (væddere)
8 Faaer og 2 unge Veirer (væddere) for41 8
er 4 sldr 1 m 8 sk
Sviin
1 (1 ord) Sviin med 6 Griise21-
er 2 sldr 1 m
Dernæst blef Hr. Christen Hiortzvang af Rætten tilspurdt, om hand vidste noget videre Boed till
beste at angifve, og Særdeles om det Aaars Tiende 1705, som dend Sahlie Matrone døde in Aprili,
tillige med Gaarden sins Aufling, saavelsom om iche Boed er bleven siden hans Sahlie hustrues døed
svæchet og formindschet, hand herpaa det nu ville udsige og tillkiændegive; hvor till hand svarede
sig i saa maader ey videre Videndis var, end hvis (der skulle vel stå "hvad") tillforne her
angifvet er. Derhos erklærede velbemeldte hr.Christen Hiortzwang sig ved Ord, at der var indtet
tillovers fra Husholdningen, og at hand indtet hafde soldt, men hand till Vaar Sæden maate laane
Korn till at Saae. Og for det øvrige bekræftede hand, at Boen till Visse er saa goed nu - om iche
bæder - som dend var, da hans bemeldte Sahlie Hustru ved Døden afgich, hvilchet med hannem tvende
af hans Sognemænd og Naboer Nemblig Hans Thomsen og Anders Nielsen bestoede, som og erbøed deeris
Æd (=ed)derpaa at giøre, naar det dennem vorder begierendis.
Summa
Boens Registeerede og Wurderede Midler bedrager sig i Penger = 266 sldr 3 m 1 sk.
Herhos loed Æværdige Hr. Christen Hiortzvang efter en skriftlig forfatted opteignelse erindre, som
hand for Retten loed oplæse, hvad hand paa fremmede Stæder, paa sin Sahlie Søn Hr. Anders
Hiortsvang i Aalbech hafver bekaasted,
Nemblig: Paa hans Skoelegang udi 9 Aar aarlig 12 Rdr (rigsdaler) till kaast og klæder er tillsammen
108 Rdr. Der hand første gang Reyste till Kjøbenhafn, bekom hand udi reede penge 19 Rdr. Betaldt
for Hannem udi Lars Nielsens Boe i Tidsted penge 5 Rdr 4 m 11 sk. Der hand anden gang reyste till
Kjøbenhafn for at giøre sig klar bekom hand udi reede penge 28 Rdr 4 m, betalt till Svend
Kirchetorp i Aalborg for hannem 1 Rd 2m. Bekom hand et pahr guld dupper for 2 Rdr. Noch adskilligt
som ieg kiøbte paa Auction i Aalbech Prestegaard og leverede samme min Søn, beløber sig 10 Rdr, et
Sølfstaab (?) kaasted 3 Rdr, Een opreed Seng med Dyner, Lagner Puder og Teche 20 Rdr: er tilhaabe
197 Rdr 4 m 11 sk giør = 296 Sldr 2 m 11 sk.
Der foruden angaf Ærværdige Hr. Christen Hiortzwang Boens efterskrefne Bordtskyldige Giæld som hand
ved Æd tilstoed Saaleedis at være, Nemblig:
1. fordrede Christen Knudsen som hand d. 10. Aug. 1701 till Hr. Christen Hiortzwang hafde laandt,
hvilchen Krav hand ved Æd tillbøed sig at være rigtig, Penger 30 Sldr.
Noch fordrede bemeldte Christen Knudsen 15 Sldr, som hand dend 11. Junii 1705 hafde laandt till
bemeldte Hr. Christen Hiortzwang. Men saasom de siden dend Sahlie Matrones døed til Hr. Christen
Hiortzwang ere forstragte, siunstest (syntes) Retten at fornævnte 15 Sldr. iche kunde føres denne
Sterfboe till nogen Udgift.
2. Niels Jensen fordrede, som hand till Hr. Christen dend 24. Martii 1705 hafde laandt 30 Sldr.
3. Niels Christensen udi Nørhaae Præstegaard fordrede, som hand sin Fader Anno 1704 og 1705 tiid
efter anden till Kongelie Skatter og anden gaardsens Fornødenhed hafde laandt, penger 56 Sldr 8
sk.
4. Resteerende Folche Løn: Auflskarlen Niels Christensen for 1½ Aars Løn 15 sldr 1 m 8 sk.
5. Villum Christensen degn i Siøring og hans yngste Broder Niels Christensen pretenderede og
formoedede enhver af dem at nyde lige saa meeget, Imoed hvis som deeris Sahlie Broder Hr. Anders
Hiortzvang af Boen efter forhen indførte opsadz i en og anden Maade hafde udfaaed.
Lige saa pretenderede Mag. Holger Schandorph paa daateren Maren Christensdaaters Vegne, og meente,
at saasom hun paa 21 Aars Tiid till visse iche har villet forladt sine gamle forældre, men dis (?)
der imellem kunde have tiendt temelig goed Løn hos andre Gaatfolch, hun i det ringeste maate
aflegges med 8 sldr Aarlig, og niude (nyde) half niefning imod sin Sahlie Broder Hr. Anders
Hiortzvang, hvor imod ingen af Arfvingerne eller de overværende giorde nogen Prætention. Af dedz
Aarsage gaatgiøres hindes paastaaende Løn som bedrager sig 168 sldr.
6. Stemplet Papiir 3 Arch à 24 sk.1 sldr 8 sk
Skifteds Forvaldter for Reyser og Umage efterlader deeris Salario.
For Skiftebrefvene at reenskrifve5 sldr.
Summa
Dend Bordtskyldige Giæld Beløber sig tilhaabe i Penger = 305 sldr 2 m 8 sk.
Derpaa fremlagde Mons. Niels Tommessen af Holstebroe it Indlæg, som for Rætten blef læst og
paaskrefven af følgende Indhold:
Velærværdige Hr. Provst, saavelsom hans Ærværdige Assessores ! Som Ærværdig Hr. Christen Hiortsvang
Sognepræst for Nørhaae Meenighed mig ved en skriftlig Stefning under sin egen Haand af 5. October
1706 ladet paa min Stif Søn Jens Andersens Vegne indstefne till Skifte og Deeling afvigte 25. oct.
at møde, som hand først Ungefehr efter 2 Aars tids forløb behaget i samme Præstegaard at holde, og
ieg iche da for mit Embedes besverlighed kunde comparere, dis Aarsage samme till i dag som er dend
fiortende dag der efter er blefven opsadt. Da ieg mig paa fornefndte min Stif Søns Vegne, som er
arfvingen hans Beste at tillsee hafver comparerit tilligemed min Fuldmegtige Mons. Thomesen
Byeskrifver i Holstebroe og Herridzschrifver udi Hierrum (Hjerm) Ginning Herreder, og ved Schifteds
Anfang og Fortahle førend Vurdeeringen angich, begiert min paastand at faae indførdt hvad
Formeening ieg Særlig kunde hafve som mig er bleven negted. Saa foraarsages ieg dette for derris
Ærværdigheder till paa schønnende at lade indkomme 1) maa ieg erfahre till hvad Ende ermeldte Hr.
Christen Hiortzwang mig med min Sahlie Formands Skiftebref her i Boen indkaldet som i ingen maade
samme er vedkommende; men hand derved forvoldet mig denne reyse og ombkostning, hvilchen Skiftebref
her i dag for Retten præsenteris, og begier paateignet at være fremviist, 2) at maatte forklares og
i skifteforretningen egentlig indføres , naar fornefndte Sahli Matrone er ved døden afgangen, og
hvorfore her med saa Lengemoed (langmodighed?) Hans Kongelii May. Allernaadigst Forordning hafver
henstaaed, Saa og hvortill Sligt givet anledning, og hvem dertill schall svare, 3) I hvor vel mand
paatviler at med nest omrørte alt forlenge er forhalet, saa Boen der over Myndlingen till skade er
opholdet, Paastaaer ieg i kraftigste maade at hæderlig Hr. Christen hans Søn, daater og sambtlige
arfvinger bøer ved Æd at bekræfte det de iche denne min Stif Søn till schade i nogen optænchelige
maader Boen at have forringet eller formindschet, naar ald Boens Midler blifver foreviist og
Vurderit, 4) desligeste formodes at ingen gield blifver accepterit eller anseet till betalling i
oven ermeldte henseende, mens (=men?) af baade Creditor og Debitor Lovmessig BeEediget, 5) Skulde
Hr Christen efter sin Citations Formelding paastaae min Sahli formand endeel af fællesboe Schulle
nøt (nydt?), og min Stif Søn der over ey meget efter sin Sahli Mormoder (! det skulle jo være
farmor) kunde arfve, Saa udviiser bemelte Skiftebref, at Hr. Christen i Boen har været indstefnet
og da ey haft nogen prætentioner i nogen maade. Endelig till Slutning begier ieg paa Arfvingens
Vegne at aldt forefundente i Boen af Qvæg og Bæster maate andtegnes for at viide hvo sig det
tilholder og hem Eyere deraf maatte være, item esches dend Attest kongelii Forordning af 10.
Augustii 1697 om formelder (?), at Hr. Christen Hiortzvang betimelig gifver Provsten sin Sahlii
Hustrues døed tillkiænde. Beeder tienstlig dette for Retten paalæses, paaschrifves og i
Forretningen indføres og mig gienpart af denne forretning for betaling tillstilles, Som nest beste
Vellstandz ønske forblifver deeris Ærværdigheders tienstvillige
Nørhaae d. 9. nov. 1706Jens Haverlund
Derhos begierede hand, at Ærværdige Hr. Christen Hiortzvang og sambtlige derudi maintionerede,
samme billig Begier ville efterkomme og sig derpaa erklære saavel og till beviis, at ermeldte Hr.
Christen Hiortzvang indstefnet Schiftebrevet efter sin Sahli Søn Hr. Anders Christensen Hiortzvang,
fremblagde hand andbemeldte hæderlig Mands schriftlig Steufning under hans egen Haand af dato dend
5. october1706, som forklarer, at hand till afvigte 25. october her i Boen inciterit forberørte
Skiftebref, hvis Præambulum begynder saaledis: Anno 1700 dend 19. Julii som var rette 30. dagen
efter den meeget hæderlig og Vellærde nu Sahlii Mand Hr. Anders Christensen Hiortsvang forrige
Sognepræst for Lime Meenighed hans dødelige afgang. Vare vi efterschrefne Anders Albertzen
dombprovst for Røding Hærred, og Sognepræst for Balling og Røding Meenigheder, Jens Laursen
Blyetecher Sognepræst for Lemb og Veybye, og Jesper Hansen Sognepræst for Hosum og Ramsing
Meenigheder, tillige med over værende disse Velagte Dannemænd Peder Christensen og Anders
Christensen i Balling, sambt Jens Christensen og Niels Kiældsen i Liime som Vurderingsmænd her udi
Aalbech Præstegaard forsamblede at Registeere og Vurdere Velbemeldte Hr. Anders Hiortzvangs Boe og
Middel. Saavit der blef foreviist og forefandtest, Og derefter naar først den Sahlii Mands
Creditorer vare blefne afbetalte, Skifte og Deeling at holde imellem den Sahlii Mands efterladte
Enche, hæderbaarne og Gud Elskende Matrone Karen Nielsdaatter Galten og hindes mindste Søn Jens
Andersen Hiortzvang, hvor da tillstæde var den Hæderlig og Vellærde Mand Hr. Laurs Jensen Holdst,
Sognepræst for Estvad og Ronneberg (Rønbjerg) Meenigheder, som Enchens Lavværge, og var tillige
indkaldet dend Hæderlig og Vellærde Mand Hr. Christen Sørensen Hiortsvang, Sognepræst for Nørhaae
Meenighed i Tye, som hindes Søns Jens Andersens Farfader og rette Formønder, hvor efter blef da
foretagen med Regestering og Vurdering her i Sterfboen som følger, etc..
Till dend første Post af Hr. Jens Haverlunds Indlæg svares, At hand till dend Ende har indkaldet
Schiftebrevet, at det var kommen ham for Ørrer, at der var holdt schifte efter hans Sahli Søn, og
hand som en ret Formynder efter Loven aldrig var indsteufndt, men nu fornemmer at Provsteretten
u-trøchelig melder at hand var indstefnet, som anderledis (1 ord) bevisis: (1 ord) noch till dend
1. post at være besvaret.
2. Post tillsvares: At det er forhen i Skifteforretningen indførdt, naar dend Sahli Matrone er
døed, og naar nogen er beføiet at tale paa Skiftens ophold, Da ved Lovlig Paatahle etc.: Till det
3. ihvorvel Hr. Jens Aalbech iche at være beføiet, eller gandske iche at være hans Fæt (??), der
paa at tahle, Saa der paa at fornøye retten, hafver ieg derpaa tillforn giort min Æd, Og efter at
Lovens Æd efter Mons. Thomesens Begiering var oplæst, Paalagde Provsten Hr. Christens Børn som alle
for Retten var tillstæde, eftersom Hr. Christen sielf tillforne her forhen i Skifteforretningen sin
Æd har aflagt, sig paa deeris Æd erklære.Saa frembstoed Villum Christensen Degn i Siøring og med
opragte Fingere efter Loven giorde sin Æd, at hand vidste iche Boen i nogen Maader var forrygt
siden hans Sahlii Moders døed. Dernest frembstoed Niels Christensen og hans Søster Maren
Christensdaater som i Boen hafver været hos deeris Fader, og i liige maader giorde deeris Æd, at
Boen iche med deeris Vidskab i nogen maader er forværred.
Till det 4. at hvad Giæld der i Boen er fordret, er baade af Creditor og Debitor bekræfted ved Æd
at være rigtig.
Till den 5. Post refererer Hr. Christen sig till at være besvaret. Mons. Thomesen blef tillspurdt
af hvad Aarsag hand første gang var u-fornøyet med rettens Administration, og siden moed Skiftedz
Endskab der hand indleverede Schifte Brevet efter Sahli Hr. Anders besværgede sig over Retten og
ville klage sig rettis løs. Hvortill Mons. Niels Thomessen kortelig svarede: at hand iche
formoedede Mag. Holger som actor og fast Sagsøger, sig over noget af nest indførdte kunde med
Billighed hannem Sligt tillsige, mens hafver gifvet Svar, som tilltahle, og hafde Aarsag nermere
Saadandt at besvare, som denne gang for Vitløftighed forbigaaes.
Naar nu Boens Middel moed dend forindførdte Bordtskyldige Giæld fra Drages, Da befindes Giælden at
blifve 38 Sldr 3m 7 sk meere end som Boens Middel kand tillstræche.
Hvilchen før indførdte Bortskyldige Giæld som paa Skifted er angifved og tillstaaed.Ærværdige Hr.
Christen Søfrensen Hiortzwang hafver lofved till enhver naar begieres uden afkaartning rigtig at
betahle, Saa Skiftedz Forvaldter og enhver Vedkommende skall være skadissløes, hvor imoed hand
beholder og till sig tager dend heele Boes Registeerede og Vurdeerede Midler.
Videre blef Ærværdige Hr. Christen Hiortzwang og de andre Vedkommende af Retten tillspurdt, om der
var meere som endten burde komme till Boens Ind eller Udgiæld, hvortill de svarede ney. Alt
saaledis Registeeret, Vurdeeret, Sludtet og passerit er, som forschrefvet staaer, bekræfter Vi
Underskrefvene med Egne Hænder og hostrøgte Zigneeter. Actum Nørhaa Præstegaard Anno et Die Ut
Supra.
J. GodsenOleNielsen Hosum egen HaandA. Harding