Fødselsår ukendt. Sognepræst i Linnerup-Hammer sogn, Vrads herred. Kaldet 14. september 1651 og
præst i 30 år til sin død 1681.
Ifølge en artikel i Østjysk Hjemstavn 1941, p. 88ff., af J. Kristensen: Præsterne i Linnerup-Hammer
vides bl.a. følgende:
Den gamle præst Jens Poulsen søgte i 1650 sin afsked og invilligede i at afstå kaldet til Søren
Hansen Kjærteminde, men han ombestemte sig og ville have sin svigersøn til efterfølger. Det kom til
en retssag, og hr. Jens blev i embedet. Året efter overlod han kaldet til svigersønnen, men
herremanden protesterede og udvandrede af kirken og forsøgte at lukke den. Hr. Jens døde i 1651, og
præstegården brændte (mærkeligt nok) inden Søren Hansen Kjærteminde overtog embedet. Han skriver
selv en halv snes år senere: "Till Præstegaard fandt jeg ingen for mig, thi Gaarden var gandsche
afbrend. Den haffver jeg selff paa it bar Sted opbygt". Han blev ved strenge oplevelser knyttet til
sit jyske sogn, og blev 1. led i en 3-leddet præsteslægt her.
Om præstegården skriver han i en indberetning 1661: "Præsten tager [del med] di andre Bønders
Gaarde udi Ager og Eng, og ellers intet videre. Udi min Tiid der alle Ting bedst var ved magt, da
har jeg saaet: rug 4 tdr. lidet over, byg 2 tdr. undertiden 18 skæpper undertiden 20 skæpper...".
Til præstegården hørte 2 skovlunde.
Under krigen 1657-59 var sognet meget udsat. Et sørgeligt stort antal mennesker i sognet blev dræbt
eller døde af sult og sot. De værste røvere var polakkerne, Danmarks hjælpere. "Præsten i
Linnerup-Hammer, Hr. Søffren, blev alt frarøffvet og maatte flygte halvnøgen, baade han og hans
Familie". Men de reddede da livet. Hans embedsbrødre i nabosognene blev dræbt. Det berettes videre
i artiklen, hvordan sognet blev hærget: I Linnerup kirke blev alt bortrøvet. Mit kaldsbrev med
mine bøger og alt andet, hvad jeg havde blev af krigsfolket borttaget.
Som gammel fik han hjælp af sin søn Hans, der blev hans efterfølger i embedet.
Hans hustru kendes ikke.