Noter : Thomas Peter Pedersen
* 20. september 1859 i Vibberstoft, Villerslev
+ 7. oktober 1910 i Kjæstrup (på sygehuset i Koldby) Heltborg
gift 28. april 1882 i Boddum
med
Ane Dorthea Bertelsen
* 9. juni 1857 i Vestervig
+ 29. december 1941 i Skyum
Thomas der officielt ifølge kirkebogen er født d. 20. men var rettelig født d. 19. september ,
holdt da også altid sin fødselsdag på denne dag.
Thomas var udlært smed , som forfædrene i mange generationer før ham også havde været.
Om Bedstemor Ane Dorthea kan fortælles at hun hele sit liv kun var kendt under navnet Dorthe.
Hun kunne levende fortælle om krigen i 1864 , da hun var skolepige og forældrene endnu ikke flyttet
til Boddum. Hun fortæller således at forældrene havde gemt nogle penge i læderposer , som hun og
søsteren Andrea gik med om halsen , hvori de tillige hver havde et ur. Ligeså havde forældrene også
skjult nogle lysestager, fordi rygterne gik at soldaterne var kommet og nået over Limfjorden,
hvilket de dog aldrig gjorde. Både ure og lysestager havde bedstemor stående.
Thomas havde sin første selvstændige smedeforretning i Boddum også i (Josefsens) , det var derovre
han mødte Ane Dorthea.
De blev gift i Boddum kirke d. 28. april i 1882.
Til deres bryllup fik de bl.a. et spisestel med motiv af de "Sønderjyske Piger" , som ifølge
snakken skulle være Ane Dortheas kusiner.( Jeg har endnu tre af disse tallerkener.)
Ved brylluppet i 1882 var Thomas kun 22 år, han skulle være 25 for at blive selvstændig smed, så
Bertel Chr. (svigerfaderen) måtte søge i hans eget navn, hvorefter de fik tilladelsen med ham som
garant.
Deres første 5 børn var født i Boddum.
Fra Boddum flyttede Thomas smedeforretningen til Doverodde, hvor smedien var indrettet i det lange
hvide hus efter kroen, som Ester Vestergård bor i . Det må jo være i Pinnerups.
Herefter flyttede de til Oddersholm i Helligsø (lige overfor hvor Gustav Skriver boede). Her fik de
også 4 børn .
Senere boede de i Ullerup.
Om denne flytning fortæller Helligsøboerne, at det kunne aldrig gå. Thomas havde nu pillet smedien
ned og taget den med til Ullerup, hvor han gik ud som daglejer og smedede om aftenen indtil de fik
købt ejendommen på Kjæstrup bakke, hvor Alfred og Martin er født.
Ejendommen her var en gammel landbrugsejendom, Thomas byggede selv bygningen mellem forhuset og
smedien. Resten var der da de købte det. Smedien lå i flugt med laden sydvest for stuehuset i øst -
vest.
Vi har et billede af huset.
I sommeren 1983 kunne det endnu ses på jorden hvor ejendommen havde ligget.
Der var 8 tdr sæde til huset, hvor de dyrkede korn, græs og roer. Kreaturerne passe Ane Dorthea,
der var 4 køer, et par unge kvier, en hest og nogle grise af hvilke der årligt blev slagtet en ved
juletid.
Huset var indrettet med en dagligstue , en storstue, som aldrig brugtes, men den var pænt møbleret.
Ellers havde de ikke så flotte møbler. Der var et sengekammer , som hendes far fik den korte tid
han boede hos dem.
Der var ingen værelser på loftet. Selve huset var bygget af grå teglsten og der var stråtag.
En tilhørende brønd til huset stod omme bag ved møllen. Her stod de altid og vaskede i et stort
kar.
Foruden ejendommen de boede i havde de også købt to huse der lå ved landevejen på Kjæstrup bakke ,
da deres jord gik helt op til begge huse. Det ene hus solgtes senere til murer Dueholm. I det andet
, der var mindre boede Trine eller Maren Karetmager, som havde en søn hjemme, der var lidt vild,
som en bandit.
I marken havde de også en lergrav, hvor deres ænder holdt til om sommeren, de havde et hus dernede
til disse hvor de skulle ind om aftenen, hvilket de dog ikke var interesseret i, derfor måtte
børnene altid ned og jage ænderne ind.
Hver uge købte familien en 12 punds firkantet rugbrød af bageren fra Heltborg , som kørte rundt og
solgte sit brød.
Ølkusken kom ligeledes kørende med øl til de fra bryggeriet i Hurup. De fik så et træanker med
hvidtøl , disse ankre indeholdt fra 10 liter og op efter.
Øltønderne hang i kæder på siden af ølkuskens vogn, der var lang, lavet af 4 tykke bjælker,
hvorover der også lå ankere. Ølkusken medbragte også nogle balloner med øl, som stod i træbeholdere
med 10 - 12 liter øl.
Hvis de købte snaps , blev det købt i en stor ølflaske , som rummede 70 cl. Det kostede 23 ører hos
købmanden.
Købmandsvarerne måtte de også selv hente. En pakke med f.eks. 10 motor cigarer kostede 10 ører.
Alle varerne blev hentet og købt hos købmand Legind i Visby Å. som var den eneste i nærheden.
Foruden Købmandsbutikken forhandlede han også grovvarer (foderstoffer)
Kolonialbutikken var lejet ud til Kbm. Howe. Legind selv købte korn op og sendte det videre med
skib. Skibene kunne ikke sejle helt ind og derfor måtte det stages ud og ind i små både og blev
også kørt med hest og vogne. Der blev også losset mange skibe med tømmer. Tømmeret blev brugt til
at bygge huse , selv byggede Legind en gård på Visby bakke.
Nord for åen lå der en vindmølle, hvori der var farveri.
Kbm. Legind havde Chr. Vangsgård til at køre ud i fjorden og hente varer fra skibene . Thomas Peter
ringede Chr Vangsgårds vognhjul , det var meget store ringe de var 2½ x 3/4 fordi det var så store
og tunge læs han kørte både ud til skibene og ind igen til købmandsgården.
Poul Andersen der var lagerforvalter hos købmanden byggede ligeså et hus oppe på bakken.
Inde i butikken hvor købmanden havde hylder og skuffer , lå der altid et anker med brændevin , ved
siden af stod en tobakstønde, der var fyldt med tobak. Der var også en kasse fyldt med skråtobak.
Ved brændevinsankeret stod et glas, som alle kunne drikke af. Både Poul Andersen og Chr, Vangsgård
skråede meget, men de kunne også begge tage frit af begge dele skrå og brændevin.
En dag havde de begge forsynet sig lidt rigeligt , Vangsgårds heste stod ude i gården læsset og
parat til at køre. Den ene hest var lidt irriteret , så da Poul Andersen vendte sig og spyttede
lige i dens hovede blev hesten vred og bed ham i kinden så det halve næsten forsvandt.
I 1904 - 05 havde Thomas lavet den indmurede pengeskab med et godt låsetøj til Legind. Pengeskabet
var ca. ½ m. høj.
Om sommeren havde de to fiskere fra Agger boende i hjemmet på Kjæstrup bakke. De fiskede nede i
fjorden , men både spiste og sov hos dem, foruden der skulle smøres mad til dem hver dag de tog ud
at fiske.
De havde en halvmåneformet kurv , der var lavet af tynd træ, som de kunne bære på ryggen, når de
gik ud og solgte deres fisk.
Ane Dorthea syede selv alt tøjet til børnene ligesom hun også både kartede og spandt al ulden.
Børnene legede ofte at spille Jeppe , samt røvere og soldater , ligesom de spillede både dam , ludo
og mølle.
Om deres heste fortælles : at de en gang havde en hvid islandsk hingst og en anden gang havde
Thomas været i Thisted og købe en hest hos hestehandler Søren Kjær , som han skulle have med hjem
ved at trække den ad landevejen , men ved Koldby løb den fra ham, måske var grimen for løs ? Det
var da blevet mørkt og han kunne ikke finde hesten og blev nødt til at overnatte på kroen. Næste
morgen da det var blevet lyst fik han fat i hesten og nåede hjem med den blåskimlede hest. Men da
den skulle spændes for vognen ville den kun stå på bagbenene.
De har også haft 2 norske heste og 2 russerheste , som kunne løbe meget stærk.
Deres hestekøretøj var en cha- ra- banc, som er et køretøj med et sæde foran og to på langs bagi,
så de kunne køre 6 - 8 personer alt efter størrelse.
Medens Thomas og Ane Dorthea var yngre tilhørte de ikke missionen, først senere i ægteskabet blev
de grebet af indre missionen.
Herefter blev børnene sendt i Søndagsskole, læreren her varJens Søndergaard fra Ginnerup, der
fortalte børnene om kristendommen og dens budskab.
I hjemmet er der altid blevet bedt bordbøn, og der er aldrig blevet smedet om søndagen.
Børnefesten i Agger var altid en tradition med børnene og samtidig til et kærkomment besøg hos
Thomas´es broder Søren og hans familie i Foldbjerg ved Vestervig.
Alle børnene gik året rundt med pløser , dvs. strømper uden bund. Thomas lavede selv de ringe deres
træsko var beslået med, både vinter og sommer smed de ofte træskoene og løb barfodede hvilket var
hurtigere.
Når Thomas´es søster Dorthe og hendes mand Niels Kirk fra Resen kom på besøg kom de altid i en flot
cha-ra-banc med 2 hvide heste børn, deres børn legede så med fætrene og kusinen.
Julen holdt de på den måde de havde et juletræ med lys på og børne havde selv fremstillet små
fettede kurve der hængte på træet, De havde bagt pebernødder som var fyldt deri , men der var
aldrig råd til julegaver, kun en enkelt gang fik Marie en hjemmestrikket dukke og drengene en
hjemmestrikket bold. Juleevangeliet læste Thomas altid for dem denne aften, de dansede om juletræet
og sang masser af salmer. Men juleaften røg Thomas gerne en cigar, hvilket ellers kun skete ved
sjældne lejligheder.
Thomas var meget opfindsom og havde altid en masser af arbejde, men han havde ikke nogen hjælp i
smedien , kun børnene hjalp derude og så Mads Ambys datter Margrethe engang imellem.
Thomas hans boremaskine var som et boresving, det var et stykke vinkeljern, der kunne sættes op på
en pind, borene dertil fremstillede han selv. Men det var langsommeligt at stå og bore i jern, Han
lavede derfor de fleste huller i jern med et varmt stempel, meget hurtigere end at bore, blot blev
de firkantede i stedet.
Den første blæsebælg blev gerne ved at blæse selv om de var holdt op med at trække den. Den brugte
derfor mere kul end en centrifugalblæser , som han senere fik, der virkede som en elektrisk blæser
en vinge der løber rundt og så et stort hjul og en lille snold, som skulle trækkes.
Den stoppede øjeblikkelig når børnene holdt op med at trække blæsebælgen.
Skulle der beslås heste , foregik det på en helt anden måde end nu . Karlen skulle holde hestens
ben op, hvorefter Thomas med et hovjern 50mm bred og 60 mm lang, der var sider på og et
kunstfærdigt skaft med en rund knop på. Håndtaget lignede en lille murske, den runde plade satte
han imod sig, medens han stod og høvlede, således stod han og høvlede hoven , men kunne dog ikke
rette hoven ordentlig op. Sålen kunne han rense, men ikke hovkapslen , herefter lavede han selv
hesteskoen.
Han kunne tjene 1 - ½ krone om dagen.
Om vinteren holdtes der noget der hed stævnesmede hvor gårdene kom med et helt læs harver og karlen
der bragte disse skulle så blive og hjælpe smeden hele dagen med at skille harverne ad, skærpe dem
og samle dem igen. Thomas var således også stævnesmed hver vinter.
Skikken var at karlen medbragte både mad og brændevin også til smeden , men Thomas gik nu oftest
ind til sig selv og spiste, ligesom han heller aldrig drak brændevin.
Mads Amby opfandt bl.a. en roeoptager, som Thomas lavede efter Mads Ambys ideer og fik patent på,
og som senere blev sat i produktion. I mange år blev den fremstillet hos Nørgård i Hurup, senere
solgte han rettighederne og den fabrikeredes herefter i Aalborg.
Thomas fik rejst en mølle ved hjemmet, som der skulle sejl på, hvad den brugtes til huskes ikke
længere, måske var det til at trække pigtærskeren, som de selv havde. En pigtærsker har navnet
fordi det er pigge der slår halmen i stykker og kornet af. Der skulle ellers to til at trække sådan
en pigtærsker en på hver side. (Der er en på museet i Heltborg).
Thomas ´es havde altid Peter Tølbøl til at tærske, han startede med at drikke omtrent 1 potte
brændevin 8% om morgenen for at komme i gang.
Pigtærskeren var plejlens afløser, antagelig købtes den i ca 1904 - 05.
Til deres sølvbryllup var alle børnene hjemme til festen.
Thomas døde ung , han havde været i præstegården i Visby for at hente noget, på hjemvejen regnede
det så meget at han blev gennemblødt , hvorefter han blev syg og aldrig rask igen,. Jeg ved nu at
han døde af mavekræft på Koldby sygehus , hvilket både far og bedstemor har fortalt.
Han var kun 48 år da han blev syg.
Det var læge Kjær fra Hurup som kom kørende i gig, senere fik Kjær en trehjulet bil, den første i
hele området. Ellers kørte både dyrlæger og læger i gig.
Da Thomas blev kørt til sygehuset i Koldby skete det i sygehusets ambulance , en lukket vogn
trukket af heste, her var han indlagt et stykke tid, men de kunne ikke hjælpe ham.
En kort tid havde han også været indlagt på Vestervig sygehus hos Toft, han kunne være en hård
læge.
Da Thomas døde blev Mads Amby værge for de umyndige børn.
Ane Dorthea blev boende i Kjæstrup i få år , og havde Lars Peter til at hjælpe i smedien, senere
solgte hun det hele til en anden smed og flytter selv til Heltborg i et nybygget hus, som murer
Frøslev havde bygget og selv boede i.
Økonomisk kunne hun lige klare dette , hun fik nu alt for lidt for ejendommen i Kjæstrup fortaltes
der.
Hun havde derfor ikke råd til at have Alfred hjemme om vinteren, da der var mange børn der kom hjem
, og det kostede jo en del, men hun fik altid lavet lækker mad til dem alle uanset om hun kun havde
de 20 kr hver måned , for der skulle både betales renter og skat.
Men hun forstod at lave godt mad af næsten "ingenting". Hun havde en lille rund pande med en hank i
, som hun lavede stuvede kartofler i, de undrede sig at det kunne blive så lækker, da hun stod og
blev ved at hakke i disse.
Ligeså var hun meget dygtig til at sy og strikke. samt en virkelig god fortæller, samt gennemført
akkurat , renlig igennem, alt var pudset og i orden allevegne. Ligesom hun selv var meget pænt i
tøjet.
Hun havde arvet mange dejlige ting , som blev passet godt på..
Huset i Heltborg solgte hun i 1933 for 4000 kr, og boede derefter i Grurup hos Otto og Anna i et
års tid hvorefter hun flyttede til Skyun Bjerge hos Lars Peters.
Ane Dorthea havde et postkort , som hun havde fået af hendes farbror Jacob Hjortsvang fra Bornholm,
det er en stor villa hvor han selv og en datter står udenfor, medens hustruen står inde i stuen. (
Dette kort har vi).
Bedstemor tilhørte Indre Mission og kom en del sammen med farfars søster Madsine Katrine og hendes
mand Jørgen Christian Madsen, som boede i en mindre ejendom i Heltborg, når hun skulle ned til dem
blev hun afhentet i en jumbe frem og tilbage.
Blandt hendes naboer i Heltborg var bl.a. Tømrer Chr. Overgaard også familie til farfar. Desuden
var der den blinde skomager , og Fhv købmand Visbys. Sagfører Visby er en barnebarn af dem.
Landevejen udenfor huset ,der dengang blev brolagt med sten omkring 1928 - 30 husker jeg også .
Hendes have var altid velholdt ude i den stod en meget stor kristtjørn, som jeg altid beundrede
især når den var fyldt med røde bær.
Ane Dorthea fødte selv 12 børn , men fik kun 6 børnebørn 3 enebørn og hos Lars Peter tre døtre.
To af Thomas´es søskende udvandrede til USA dels til Nebraska og dels til Chicago. Nebraska slægten
fik vi forbindelse med i 1981 og Chicago familien har vi ingen forbindelse med, også Ane Dortheas
søster Andrea udvandrede, men de vendte efter mange år tilbage hertil egnen, men efterlod så vidt
vi har kunnet spore deres søns 4 børn derovre.