Kildehenvisninger
1. [Født: Ca. 1590 i Nors Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Peter Wegebergs Hjemmeside - http://peter.wegeberg.dk/default.htm¨ , i arkivet:
2. [Død: 1657 i Hinding, Nors Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Peter Wegebergs Hjemmeside - http://peter.wegeberg.dk/default.htm¨ , i arkivet:
Biografi Peter Wegebergs Hjemmeside - http://peter.wegeberg.dk/default.htm
Gård i fæste 1614 i Hinding. 1625 overtog han et hus. Gift 1610.
Anne Katrine og Claus Bjørn Jørgensens hjemmBiografi
Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft: Christen Nordentoft:
Christen Christensen:
Christen må være født ca. 1590. 1614 fik han gård i fæste i Hinding i Nors sogn. Gården ejedes af
herren til Søgaard, først af Hans senere Jørgen Lykke. Den betegnedes i 1657 som en halvgård.
1625 overtog han ved siden af sin gård et hus i Hinding, som hørte under Thisted Bispe-gaards gods,
og som før havde været beboet af Christen Jespersen: og året efter overtog han yderligere samme
sted et boel, som Christen Yde forhen havde til brug.
I ekstraskatter svarede han gennem næsten hele sin levetid årlig alt efter skattens art 1 aþ2 rdl
eller nu og da en mindre naturalieafgift på ˝ skp. rug og 1 skp. byg. Af bispegodsets hus betalte
han 4 skilling i skat.
Ved enkelte lejligheder var han mellem de 8 "trofaste Dannemænd", der udtoges i Nors og omliggende
sogne for at syne øde gårde eller skønne om bønders manglende skatteevne. Således ses han i 1632
tillige med de øvrige udmeldte mænd ved tingsvidne at erklære 10 gårdmænd, inderster og boelsmænd i
Nors for at være så forarmede, at de ikke kan "formaa at udgive Kgl. Majestæts Pengeskat i dette
Aar."
I 1637 erklærede han efter syn og skøn Niels Nielsens og Jens Jensens gårde i Nors for øde, og i
1638 mente han det samme om Christen Nielsens gård.
Af disse få oplysninger kan vi imidlertid slutte, at han i gammel dansk lovs forstand må have været
en retskaffen og troværdig mand.
Han levede endnu 1657, men er sandsynligvis gået bort kort herefter og inden 1661.
Med vejledning i boglig lærdom har det været så som så.
I 1662 fandtes ganske vist i Nors et lille skolehus "paa Kirkens Fortog" på det "belejligste Sted i
Sognet", men med lærerkræfterne var det op og ned. 1720 kom Gefrejter Christen Nors ved Dronningens
Livregiment til sin fødeby og slog sig ned som skoleholder efter i 21 år at have været i Hans
Majestæts tjeneste.
Da han imidlertid kun virkede i skolen om vinteren fra jul til påske og kun kunne " skrive
nogenledes", har semesteret på dette stedlige universitet næppe givet megen valuta for de 2
skilling pr. barn, der betaltes ham om ugen for at øse af videnskabens kilder. Et held at han var
"en god Regnemester", så har han sandsynlig-vis ikke haft større vanskelighed ved at beregne sin
indtægt som skoleholder.
For sognebørnenes videre åndelige udvikling sørgede degn og præst. Omkring 1740 katekiserede degnen
Lars Hundborg i byen om aftenen "med megen Flid". Men det har åbenbart ikke frugtet overvættes, thi
biskop Brodersen betegner nævnte år menigheden som værende kun "maadelig undervist".Ved næste
bispevisitats var resultatet bedre, thi "da svarede Ungdommen helt vel for sig", og i 1754 var der
overhovedet ingen anledning til klage.
Sognepræsten, Hans Christian Begtrup (1733-59), der var "en aarvaagen Vogter paa Zions hellige
Bjærg" og fór til sogns med fire heste for, da han var "saa ualmindelig svær og der i Tved fandtes
dybe Moradser", synes således at have haft en heldigere hånd end degnen, og dog - ved visitatsen i
1757 var han så uheldig "at have saare faa Tilhørere baade af unge og gamle, fordi det just var
Markedsdag i Thisted. De, som var til Stede, vidste noget af deres Christendom, men der blev
foregivet, at de bedste var borte". Om vore da levende slægtninge har været i kirke eller til
marked, ja, derom tier kilderne.
Menighedens medlemmer var iøvrigt efter præstens mening "skikkelige og lod sig gerne rette ved
sagtmodig og kærlig Undervisning"; de var tilmed "andægtige og lydige mod Guds Ord - mestendels
da".
Helt for døve øren kan han nu ikke have prædiket, thi i hans tid skete der en stor forandring med
helligdags-arbejdet, som 1762 siges at være helt ophørt.
Interessant var det at vide, i hvor stor udstrækning det 17. århundredes krige har berørt slægten.
Men der vides intet om dens forhold, da fjenden i "Kejserkrigen" og de følgende svenskekrige
trængte op i Thy over Aggertangen. Man kan kun gætte på, at enkelte medlemmer har været i
landeværnet og deltaget i dettes forsøg på at spærre tangen med skanser i 1657 og muligvis har
været til stede, da thyboerne den 3. okt. samme år i kampen ved Nabe, en lille by ved Agger, som
havet forlængst har opslugt, bukkede under i en ulige kamp med svenskekongens krigsvante folk.
At de har lidt både under den svenske besættelse af landsdelen og efter krigene, hvor dyrtid
trykkede både by og land, kan næppe betvivles, selv om 1 td. byg kunne sælges i Thisted for 20 aþ21
mark dansk.
Markens produkter, fedevarer og andre frembringelser solgte bønderne fortrinsvis til de såkaldte,
langs Vesterhavskysten boende, skudehandlere.
Til købmændene i Thisted solgte de i det 18. århundrede lidet eller intet, da byen dengang kun
havde få muligheder. Aggertangen og sandgrunde ved Løgstør spærrede nemlig for skibsfart i større
stil, indsnæv-rede købmændenes afsætningsområde og mindskede derved deres betalingsevne.
Over Vesterhavet kunne skudehandlerne derimod efter en forholdsvis kort sejlads komme ind på et
godt marked i Sydnorge og sælge næsten alle de produkter, som bønderne kunne frembringe, og medtage
tilbage flere af de varer, som disse havde brug for. Og samtidig slap bonden for at betale den
forhadte port-konsumtion. Det faldt derfor ganske naturligt, at bonden i Thy hellere søgte til
havet end til købstaden, og at folk i Nors helst vendte sig til Klitmøller, skudehandelens
hovedsæde.
I økonomisk henseende blev de to parter i tidens løb stærkt afhængige af hinanden, og familiebånd
bandt dem ofte snævert sammen.
I administrativ henseende har Nors og Vester Vandet sogne altid hørt hjemme under Hillerslev
herred, der før enevældens indførelse lå under Ørum len. Efter dennes indførelse lagdes herredet
ind under Ørum og Dueholm amt, der fra slutningen af det 18. århundrede kaldtes Thisted amt.eside -
http://www.akj-cbj.dk/