Kildehenvisninger
1. [Født: 1610 i Nors Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Peter Wegebergs Hjemmeside - http://peter.wegeberg.dk/default.htm¨ , i arkivet:
2. [Død: 1683 i Nors Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Peter Wegebergs Hjemmeside - http://peter.wegeberg.dk/default.htm¨ , i arkivet:
3. [Begravet: 28 nov 1683 i Nors Kirkegård, Hillerslev Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Peter Wegebergs Hjemmeside - http://peter.wegeberg.dk/default.htm¨ , i arkivet:
Biografi Anne Katrine og Claus Bjørn Jørgensens hjemmBiografi
Biografi
Johan Nordentoft: Optegnelser over slægten Nordentoft:
Thomas Christensen Vestergaard.
Thomas er født i Nors som søn af Christen Christensen.
Hans fødselsår kendes ikke, men da han i 1649 fik en søn, kan han være født omkring 1625.
I "Designationer paa Gaarde og Boel fra Sognekaldene i Vendelbo Stift" ses han 1657 som
fæster i Nors af en helgård og en fjerdinggård. I kommissionsmatriklen af 1661 findes han ligeledes
dette år som fæster samme steds af 2 gårde. Den ene gård, der mærkelig nok betegnes som et boel og
som er identisk med den førnævnte fjerdinggård, tilhørte Jens Bjerring i Viborg. Den må have haft
god jord, da dens hartkorn både i matriklen i 1661 og i 1664 sattes til 7 td. 2 skpr. Den
landgilde, han årlig måtte svare deraf var 6 td. byg, 1 td. havre, 1 pund smør, 1 svin og 1 daler i
gæsteri. Udsæden sattes til 3 td. byg og 3 td. havre. Helgården, der tilhørte Mogens Høeg til
Todbøl, men efter hans død i slaget ved Nyborg i december 1659 solgtes til Jørgen Lykke til
Søgaard, var den gård, der allerede år 1600 nævnes som Westergaardt, og som gav dens beboere og
dermed slægten navnet Vestergaard.
Vestegaard lå ca. 1 km NV for kirken i Nors og ligger endnu den dag i dag på sin gamle plads.
Hvorledes den har set ud vides ikke. I 1736 omfattede bygningerne foruden stuehus i hvert fald et
såkaldet Øster Hus samt en lade- og staldbygning og i 1787 fem bygninger, hvoraf de fire lå i
firkant uden at være sammenbyggede. Det er derfor ikke udelukket, at gården allerede i Thomasþs tid
kan have været en firlænget gård. Nu er gården, der med have spænder over et areal på 1 td. land,
dog ombygget. Den nuværende hovedbygning stammer fra ca. år 1800.
På Thomasþs tid så terrænforholdene i gårdens nære omegn anderledes ud end nu om stunder. Nors Sø
rakte da en godt 2 km lang og 200-600 m bred arm ud i østlig retning helt ind til kirkegårdens
vestre dige, og fra denne arm, omtrent midt mellem søens nuværende østre bred og kirken skød en 800
m lang udløber, kaldet Søhale, ud mod nord tæt vest om Vestergaard.
Ca. 400 m nord for Vestergaard og på dennes jord lå bymændenes fælles nu nedlagte grusgrav, gennem
hvilken vor tids vej fra Nors til Hinding tilsyneladende er blevet ført. Den gamle Hindingvej gik
fra landsbyens nordvestre hjørne mod nord gennem sadlen i bakken umiddelbart nord for byen før, den
bøjede mod vest, og nord for Vestergaard ramte den nuværende vej, hvis spor fra Nors i retning af
Vestergaard vel eksisterede på Thomasþs tid, men kun for at tage færdslen mellem hans gård og byen.
Efter komissionsmatriklen var gården vurderet til 6˝ td. hartkorn og i udsæd ansat til 2o td. rug,
5 td. byg og 2 td. havre; i landgilde svarede han årlig 6 td. byg og 1 svin, men da gården
omvurderedes til hartkorn til brug for amtsstuematriklen af 1664 (protokol 1836, fol. 175), sattes
gårdens hartkorn væsentligt i vejret, nemlig til 12˝ td., og dens udsæd beregnedes for byg og
havres vedkommende til 5td. af hver sort. Hans landgilde ses ved samme lejlighed at være forhøjet
til 12 td. byg og 1 svin.
Disse tal fortæller os imidlertid noget mere. De siger ikke, hvad man måske kunne fristes til at
tro, at den første hartkorns-vurdering har været helt ved siden af sandheden eller, at den jord,
han hidtil havde drevet, var blevet så meget mere ydedygtig, at hans landgilde af den grund kunne
sættes i vejret. Nej, de kan sige, at han ved den anden hartkornsvurdering foruden sin egen hidtil
hafte gård drev yderligere noget jord, som tilhørte Jørgen Lykke. Og dette kan man slutte ved at se
landgilden forhøjet fra 6 td. byg og 1 svin til 12 td. byg og 1 svin. Det var nemlig en hævdvunden,
nøje overholdt regel, som iøvrigt senere optoges i Chr. Vþs Danske Lov, at der ikke kunne fordres
højere landgilde af en fæster end den, der fra gammel tid var svaret af den pågældende ejendom med
mindre vedkommende fik et til forhøjelsen passende, øget jordtilliggende, ret til at hugge i
hovedgårdens skove eller lignende; og da udsædens mængde i det foreliggende tilfælde samtidig blev
større, kunne der være mulighed for, at Thomas havde fået overdraget yderligere jord til dyrkning,
en omstændighed der i så fald gjorde ham til den største jordbruger blandt sognets bønder. Men da
der samtidig i Nors fandtes en anden gård, som også vurderedes til 12˝ td. hartkorn, og som i 1688
bebos af Søren Jensen med tilnavnet Vestergaard, ligeså vel som at denne gårds senere beboere, uden
at være ætlinge af Søren Jensen, kaldes med samme tilnavn, ligger det nærmere at antage, at
Thomasþs jordtilliggende ikke er blevet øget, men at "Westergaardt" oprindelig var en af de store
dobbeltgårde, som ikke er så sjældne i Thy, men hvis opståen og udvikling iøvrigt endnu ikke er
klarlagt.
I Thomasþs tid tog sandflugten rigtig fat, og Vestergaards jorder fik også sin part heraf, ja det
er vel endog højst rimeligt, at store dele af gårdens senere 36 td. hedeland er opstået oven på
sand, der er fløjet ind over gammel agerjord, hvis underlag iøvrigt nu overalt på ejendommen er
rødler oven på kalk.
Det vides ikke nu, når Thomas blev gift, ej heller, hvad konen hed, kun at hun begravedes 1681 i
Nors, 75 år gammel. På dette tidspunkt må Thomas have lagt op og opgivet sit virke til fordel for
sønnen Anders, der allerede i 1677 ses som bruger af gården. Hvor han har tilbragt sine sidste
leveår kan ikke angives med sikkerhed; men sandsynligheden taler for, at han er blevet boende på
gården til konens død og derefter har tilbragt sine to sidste år i Hinding hos en datter.
Han døde 1683 og begravedes i Nors under navnet Thomas Vestergaard af Hinding.
Et minde om ham findes endnu på egnen i stednavnet Thomasbakke, en bakke, som lå og endnu ligger på
en af Vestergaards agre, ca. 1 km nord for gården.
----------------------------------
Hillerslev herreds tingbog 1671:
Niels Jensen Østergård i Vorring fremfører en person, Niels Pallesen af Tingstrup, som havde med
sig et levende får, et fåreskind og en brun hest og en jerngreb. Han bekendte, at han havde stjålet
greben og det får, som skindet var af, hos Mads Pedersen i Vorring og bar det øster i marken til en
hest, som han selv havde sat i tøjr ved et dige. Desuden bekendte han, at han gik tilbage til byen
igen og stjal et får fra Niels Jensen i Østergård i Vorring, hvorved han blev grebet. Tomas
Christensen i Vestergård i Nors og vedkendte sig hesten, som tyven tilstod selv at have lagt tøjret
på. Tyvens husbond er Jacob Sparre til Råstrup. Herredsfogeden befalede de tre bestjålne at
hjemføre tyven og holde ham i forvaring. (15/10).
15/10 1671:
Tomas Vestergård i Nors og Niels Jensen i Vorring fremlægger tingsvidne af 8/10 angående tyven
Niels Pallesen eller Andersen af Tingstrup, som også nu er til stede i retten og tilstår mange
flere tyverier. Herredsfogeden spurgte, om nogen var til stede, som kunne befri tyven fra galgen
med forordninger eller anden kgl. befaling, men ingen svarede.
Så tog herredsfogeden til sig otte domsmænd, og dømte med dem, at da tyven stod ledig og løs her
for retten og bekendte sine tyverier med koster ved hånden, tilmed overflødige tyverier havde
vedgået, kan vi ikke rettere deri kende, end tyven at lide til galgen og bonden sine koster.
---------------------------------
Studiosus Christen Øland på hr. Oluf Jacobsen i Hunstrup hans vegne fremlægger Jørgen Lykkes skøde
til hr. Oluf på en gård i Nors, Vestergård, som Tomas Christensen ibor, dateret 28/11 1671. (11/11
1673).