Kildehenvisninger
1. [Født: 4 nov 1902 i Fjand, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt]
- kilde: Titel: Information fra Sonja Thorup 20 oktober 2005 , i arkivet:
- kilde: Titel: www.ancestry.com , i arkivet:
2. [Død: 22 feb 1940 i Vesterhavet]
- kilde: Titel: Information fra Sonja Thorup 20 oktober 2005 , i arkivet:
- kilde: Titel: www.ancestry.com , i arkivet:
Biografi Esbjerg Ugeavis:
Gerald Charles Christensen, Gerda Jensens far, var ombord på Ejjam.
Onsdag den 4. oktober 2006
Vore fædre blev myrdet
[ Vished: ]
Gerlis Baun og Gerda Jensen har en fælles skæbne. Begge mistede deres fædre, da fire
Esbjerg-kuttere i februar 1940 blev sejlet i sænk af en tysk minestryger.
Ingen af af de to kvinder kan huske deres fædre. Gerlis Baun blev først født nogle måneder efter
katastrofen på havet, mens Gerda Jensen kun var tre måneder gammel, da hendes far gik ned sammen
med 14 andre fiskere.
- Min far hed Anton Ing-vard Jensen. Han var 38 og sejlede med E 348 Mercator. Og i alle de år har
hans skæbne været et stort tema i familien. Det har virkelig givet mig fred i sindet, at jeg nu
ved, hvad der skete. De fiskere blev jo myrdet med koldt blod, siger Gerlis Baun.
Gerda Jensen er enig. Hendes far var den 27-årige Gerald Charles Christensen, som sejlede og gik
ned med E 92 Ejjam.
- Det er godt at vide, hvad der skete. Og derfor håber jeg, at andre efterkommere, som læser om
hændelsen nu, kommer til det møde næste onsdag, hvor Johannes Bredmose Simonsen vil gennemgå det
materiale, der har kastet nyt lys over sagen, siger Gerda Jensen.
De to kvinder undrer sig stadig over den koldblodige vædring af de fire kuttere. Danmark var endnu
ikke i krig med Tyskland eller besat i februar 1940.
I alt otte Esbjerg-kuttere var på havet samtidig. Måske lever der stadig nogle, som var ombord på
de fire kuttere, der ikke sank, håber Gerda Jensen.
Onsdag den 4. oktober 2006
Dødens drejebog
Esbjerg-kutterne Ejjam, Gerlis, Mercator og Polaris blev sænket af et tysk krigsfartøj natten til
lørdag 24. februar 1940. 16 fiskere mistede livet. Først nu er der kommet et dokument frem, hvori
kommandanten på den tyske minestryger M1 kaster lys over de voldsomme begivenheder ved Clay Deep i
den sydlige del af Nordsøen. Her er uddrag af kommandantens rappor
00.14 To hvide lys forude. (En opankret større fiskekutter).
00.15 Fartøjet belyses med håndprojektører, da sigtbarheden kun var 150 m. Det handlede om den
danske fiskekutter Ejjam E 92 fra Esbjerg.
00.17 Stikprøvesejladsen fortsatte. Da kutteren var ude af syne hørtes morsetegn. Bogstaverne kunne
ikke tydes, da de blev sendt hurtigt og utydeligt. En anden fiskekutter observeres på tværs af M.1.
På samme tid opfanges en længere og tre korte toner. Distancen mellem kutterne er fire sømil.
00.45 Jeg beslutter, at begge kuttere skulle sænkes. Det skulle gøres lydløst, for at undgå at en
efterretning kunne få en kutter til at undslippe i den tætte tåge. Det var kun muligt ved at vædre
kutterne.
01.35 Efter en nøjagtig kurs til en opankret kutter blev den med 17 knobs fart (31 km/t) vædret og
sænket. Kutteren (Polaris) blev ramt midtskibs og skåret over i to stykker. Den sank på 1 minut og
10 sekunder.
01.46 Sænkes Mercator E 348. Skibet sank på 40 sekunder.
01.50 Med siksak kurs gennemsøges området for andre kuttere.
02.30 To hvide lys i syne.
02.34 Tredje kutter, Gerlis E 456, vædret. Påsejles tre gange med 17 knobs fart. Forskibet sank
ikke.
02.48 Skibet synker.
02.55 Fjerde kutter, Ejjam E92, sænket efter to anløb. Kutteren havde en længde på over 50 meter.
Defor måtte de sænkes.
Den tyske kommandør valgte at vædre kutterne især af disse fire grunde:
1. Jeg fandt de danske fiskere mistænkelige.
2. Danske fiskeres har intet at gøre på de positioner, hvor vi de blev antruffet.
3. Vi opsnappede, hvad der lignende kodede radiotransmissioner. Det behøver ”harmløse” danske
fiskere ikke at udsende.
4. Som kutterne sejlede, tyder alt på, at de - ved at ligge på linie - i fællesskab har målt tyske
fartøjers kurs og fart for at sende informationerne videre til engelske ubåde.
Kommandanten registrerede efter vædringerne, at der ikke kom fisk op til overfladen. Det, mener
han, bekræfter, at fiskerne fiskede på skrømt. Han hæfter sig også ved morsemeddelelser, som
tyskerne ikke kunne tolke – og derfor vurderede som fjendtlige.
På to af kutterne stod der i øvrigt folk på dækket, da minestrygerne nærmede sig. Men de gav ikke
advarselsignaler med lamper eller tegn, hvad der tidsmæssig var rigelig mulighed for.
- De anede, hvad man havde for med dem og føjede sig ordløst, skriver kommandanten i sin
redegørelse - og tager det som bevis på fjendtlige hensigter, som de 16 Esbjerg-fiskere måtte dø
for.
Så af militære grunde ”wurde niemand aufgenommen” hedder det lakonisk i dokumentet, som er
underskrevet af Bartels - Kapitänleutnant og Kommandant M.1.