Kildehenvisninger
1. [Født: 1764 i Aas, Skjoldborg Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Joyce Cupits hjemmeside http://home13.inet.tele.dk/JCupit/Joyce.web/default.htm ,
i arkivet:
2. [Død: 2 nov 1803 i Skjoldborg Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Preben og Per Gravgaard Kristensens Hjemmeside - http://pgk.dyndns.dk/
Biografi Preben og Per Gravgaard Kristensens Hjemmeside - http://pgk.dyndns.dk/
Niels Lavrsen, har vistnok ført et noget romantisk Liv. Han blev som anført dræbt af Stenhugger
Peder Høj Natten til 3. November 1803. Naar min Fader en Gang imellem men kun sjældent talte om
denne Begivenhed, kaldte han altid sin Farbroder for Dykker og fortalte, at han havde arbejdet ved
Dykkeriet for at opfiske af det, der var gaaet til Bunds i Slaget paa Københavns Rhed 1. April
1801; men i Justitsprotokollen, hvor Forhørene over hans Mord er nedskrevne. er Niels Lavrsen
betegnet som Sømand; det kan jo være, at han baade har sejlet ovenpaa Vandet og dykket under
Vandet. Min Bedstefader derimod talte næsten aldrig om sin Broders Mord, og de syntes, som om han
var ked af at faa dette Emne frem. Efter min Faders Forklaring er det gaaet omtrent saaledes til:
Niels Lavrsen var i Efteraaret 1803 rejst hjem til Thy for at besøge sine Venner og Slægtninge. Da
han om Aftenen den 3. November besøgte sin Søster, der boede i Bakgaarden ved Vildsund, sad Peder
Høj der og var noget beruset; da de blev enige om at følges ad, kaldte Niels1 Søster ham ud i
Køkkenet for at advare ham mod at følge med P. Høj, da han var et Stykke Skarn, men da han hørte,
hvad hun vilde, vendte han sig ind gennem Døren igen, idet han sagde: Tror Du, at jeg er bange for
P. Høj. Dette hørte P. Høj, og saa fulgtes de ad, men man saa ikke N. Lavrsen mere, man fandt ham
nogle Dage efter liggende kvalt nede under Aas Bjerge. Efter min Faders Udsagn havde N. Laursen om
Halsen en tynd, sammenlagt Silketørklæde, der var 2 Gange om Halsen og knyttet i en Knude under
Hagen; P. Høj havde saa grebet N. L. i Knuden af Halstørklædet, trukket saa stærkt til, at han
havde kvalt ham; men det var ikke sket paa det Sted, hvor man fandt Liget, dette var slæbt eller
baaret et langt Stykke Vej for at forsøge at skjule Forbrydelsen. P. Høj tog N. Lavrsens Stok, en
Spansk-rør med Sølvknap, og forsøgte at flygte, men han blev funden og anholdt nogle Dage efter i
Agger, hvor han gik og spadserede med N. Lavrsens Stok. Han blev fanget, kom i Forhør og tilstod
Forbrydelsen, men paastod i Forhørene, at det var af Nødværge, da N. L. ellers vilde have dræbt
ham, og da hans Mester, Stenhugger Bertel Bundgaard var en rutineret Lovtrækker, fik han ført nogle
Vidner paa, at de kendte N. Lavrsen som en forvoven Karl, der vilde drikke andre paa Pelsen for
derefter at afprygle dem, saa slap P. Høj fri for Straf. Dette er i Korthed Niels Lavrsens Saga;
den er baade tragisk og sørgelig.