Kildehenvisninger
1. [Født: 1759 i Skjoldborg Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Preben og Per Gravgaard Kristensens Hjemmeside - http://pgk.dyndns.dk/
2. [Døbt: 5 aug 1759 i Skjoldborg Kirke, Hundborg Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Preben og Per Gravgaard Kristensens Hjemmeside - http://pgk.dyndns.dk/
3. [Konfirmeret: 1777 i Skjoldborg Kirke, Hundborg Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Preben og Per Gravgaard Kristensens Hjemmeside - http://pgk.dyndns.dk/
4. [Død: 7 dec 1845 i Nørgaard, Helligsø Sogn, Refs Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Preben og Per Gravgaard Kristensens Hjemmeside - http://pgk.dyndns.dk/
5. [Begravet: 21 dec 1845 i Helligsø Kirkegård, Refs Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Preben og Per Gravgaard Kristensens Hjemmeside - http://pgk.dyndns.dk/
Biografi Preben og Per Gravgaard Kristensens Hjemmeside - http://pgk.dyndns.dk/
Flyttede efter bryllupet til Elsø paa Mors, hvor de boede til 1787, da han købte halve Nørgaard i
Helligsø for 599 Rdlr., af Hartkorn 3 Td. 5 3/4 Skp. Det var den vestre halve Nørgaard, som min
Bedstefader købte af Jens Jakobsen, der flyttede til Villerslev; en Sønnesøn af ham tjente omkring
1840 i 7 Aar hos mine Forældre i halve Nørgaard. Den anden halve Nørgaard laa lidt østenfor, og der
var kun en smal Vej imellem begge Gaarde; de havde alle Steder deres Mark, Hede og Englodder Side
om Side og af samme Størrelse, saa der er meget der tyder paa, at begge Nørgaarde før Udskiftningen
har været samlet som én Gaard paa omtrent 7 Tdr. Hartkorn. Jeg har liggende for mig det Skøde, som
Jens Jakobsen har udstedt til min Bedstefader som Hjemmel paa halve Nørgaard; det ligner mest et
Stykke gammel garvet Læder, men det er ogsaa 120 Aar gammel: Dette Skøde har jeg for 5 a 6 Aar
siden erobret hos min Broder-datter i Aversi ved Haslev; hun havde fundet det mellem noget andet
gammelt Papir i en gammel Chatol. Endelig foreligger her ogsaa et Skøde fra Lars Larsen Ting og et
Skøde til Povl Nørgaard, paa et Stykke Brodjord, Eng og Hede, alt af Hartkorn 3 Skp. 3 Fdk. l 2/3
Alb. Købesummen og Dokumentets Datering er gaaet væk, men det ser af det tiloversblevne ud til, at
de solgte Jorder ifølge det høje kongelige Rentekammers Tilladelse af 2. Juni 1788, er tilladt Lars
Ting at afhænde det fra sin Ejendom. Derimod vides ikke noget om i hvilket Aarstal Povl Nørgaard
har købt den saakaldte lille Gaard, der var beliggende øster ude i Byen; han nedbrød Bygningen og
flyttede det hjem til Nørgaard, den havde omtr. 25 Tdr. Bygsædeland, der blev lagt til Nørgaard,
hvorved Nørgaard fik 6 Tdr. 2 Skp. Hartkorn. Derimod ved man, at det var i 1804 at Povl Nørgaard
opførte et nyt Stuehus ved Nørgaard; men den Gang var der gode Tider for Landbruget i Danmark,
ligesom nu, idet hele Europa den Gang ligesom nu laa i Krig, og vi den Gang ligesom nu ved den
dygtige Statsminister Bernstorfs Ledelse blev holdt udenfor Krigen, men kunde sælge baade Heste,
Kvæg og Korn til høje Priser, jeg antager, at vor Bedstefader har solgt Kreaturer og Korn og købt
Jord for Pengene, eller maaske han har laant Pengene eller købt Jorden paa Kredit og betalt det
naar han fik Penge ind; der var jo ligesom nu høje Priser paa alt, hvad Bønderne og Herremændene
havde at sælge for 100 Aar siden, men de, der var letsindige nok til at agere stor og ikke betale
deres Gæld mens Pengene flød i Masse, gik efter Statsbankerotten bag fra det hele, da de af
Statsbanken udstedte Sedler ikke kunde indløses, men omskreves til Rigsbankdalere, uagtet de var
udstedte som Kurantdalere, og dernæst ved den lave Kurs paa disse nye Sedler, saa der var en Tid
mellem 1814 og 20 at man for en af de gamle Rigsdalersedler ikke kunde faa mere end 1 Skilling
kurant, men Kursen var varierende og var fastsat for korte Tidsperioder. Jeg har set i min
Bedstefaders Skattebog fra den Tid, at Skatten var meget forskellig om den betaltes i „Sedler og
Tegn" eller i Metalværdi, f. Ex. Sedlernes laveste Kurstid: „1 Sedler og Tegn 100 Rd., i Metalværdi
1 Rd."; men disse fortvivlede Pengeforhold synes ikke at have berørt min Bedstefaders økonomiske
Tilværelse, uagtet de foregik i hans bedste Manddomsaar, fra han var 50 indtil han blev 70 Aar. Det
var netop i den Tid, da hans Børn blev voksne og gifte, og han hjalp dem allesammen til at bo i
gode Hjem; men Landejendommene kostede ogsaa den Gang smaa Priser, det gjaldt jo om at tage noget
for sig, holde sammen paa det man havde og ikke gere Gæld, saa gik det som af sig selv, da
Værdierne var stadig stigende, Skatter og Udgifter var smaa, Livsfornødenhederne faa og
Arbejdskraften kostede næsten ingenting, især i et Hjem, hvor der var voxne Børn, der var opfedt
ved at arbejde baade ude og inde, saavel Sønner som Døtre, og skulde holde Tjenestefolkene ude.
Povl Lavrsen var lille, lav af Væxt, tør og mager, energisk og arbejdsom, noget fremtalende og
kunde til Tider være noget grov i Munden. Naar han kom i Ordstrid med nogen, bandede han
undertiden, hvad der den Gang ikke blev anset for uopdragen. Da han var over 80 Aar, kunde han gaa
tilfods hen at besøge sin Datter i Svegaard og tilbage 1 Dagstid efter 4 Mil, og til Stagstrup til
sin Søn og hjem igen 7 Mil. Ved Familiehøjtideligheder havde han gerne en lille Rus paa, og naar
der saa var en eller flere, der vilde diskutere med ham, raabte han saa højt, at man kunne høre ham
over alie andre. Hjemme drak han vel nok en Pægl Brændevin eller lidt mere daglig, men jeg har
aldrig set ham kendelig beruset, en saadan lille Opstrammer var hans normale Tilstand. Han havde en
sort 3 Pæglflaske staaende i Bunden af Skænken med Brændevin; naar den var tømt, satte han den op
paa Skænkedøren, der altid stod nedslaaet, saa vidste min Moder at den skulde fyldes igen, og var
det ikke besørget, naar han kom ind og vilde læske sig, gik han ud igen og mukkede nogle onde Ord
af sig. Han skar Hakkelse med en Haandskærekniv til 6 Heste og passede disse indtil 5 á 6 Dage før
sin Død; saa gik han ind og gik i Seng, idet han sagde til min Moder: Nu kan jeg ikke mere; men
indtil den Tid var der ingen der maatte skære Hakkelse eller give Hestene, det vilde han alene
besørge; han døde nogle Dage efter, omtr. midt i December 1845, blev altsaa 86½ Aar gammel. Han
havde betinget sig Aftægt og Beboelseslejlighed i Gaardens Østrehus, men han blev gaaende i Gaarden
og fik Kosten, og det gik ret godt, da min Moder var en hjertensgod Kvinde.