Oplysninger om Christen Nielsen Løfting

http://cupit.dk/Joyce.web/per00028.htm#0
 
Noter : Tingbog, Thisted 1679, 18. oktober:
Sal. Christen Thomsens enke, Ingeborg Lauritsdatter har solgt til Anders Pedersen på Torvet 3 bindinger hus vester i byen i Nørre ende af Christen Jensens hus, Jens Svendsens ejendom på vestre side og det hus, Christen Nielsen Løftting ibor, på østre side og med nærre ende til gade og med den fjerde stolpe og bjælke fra norden.......
 
1690, 22. juli:
(1/7) Peder Thomsen på amtsforvalterens vegne tiltaler folk for resterende kongetiende. Isach Pedersen og Christen Nielsen Løfting af Tilsted mødte og sagde, at de havde betalt efter kontrakten, og at husmændene burde være fri, da gårdmændene betalte hele tienden.
Dom: Da der ikke fremlægges beviser, skal de alle betale, og hvis de ikke leverer tienden i skæppen, skal de levere den in natura på de tilbørlige steder.
 
1690, 4. november:
Christen Christensen af Knakkergård i Skyum på sin broder Jens Christensens vegne har stævnet Jens Laursen i Tilsted angående en ko, som Jens Laursen har købt af Jens Skyum. Borgmester Christian Mortensen Lelius spørger Jens Laursen og andre Tilsted folk, nemlig Peder Pedersen Fjerritslev, Christen Michelsen,
Christen Nielsen Løfting og Anders Christensen Skårup, om det var den ko, som blev fundet hos Jens Skyum ved visiteringen. Det vidste de ikke. Han spurgte også om, hvor den kalv var blevet af, som koen skulle have fået. Mads Jensen i Skindrup og Falkvor Christensen i Malle vidner, at de havde set nogle dragoner, der tog skindet af kalven i Jens Skyums bryggers, men Jens Skyums kone var der ikke, og Jens Skyum lå på sin seng.
 
Tingbog, 1691,23. Juni.
Kirkeprior i Thisted Simon Nielsen på mag. Anders Nielsen Heedboes vegne har stævnet Christen Nielsen Løftings kone Karen Jepsdatter i Tilsted for de "ubillige og ubequemmelige ord", hun har sagt til Karen Pedersdatter i Tilsted om hr. Anders og hans kæreste. Som vidner er stævnet Karen Pedersdatter, Knud Sørensen og Christen Michelsen, alle i Tilsted. Karen Pedersdatter havde på præstens vegne krævet Karen Jepsdatter for nogle æg, "som rester både for i fjor og i år". Karen Jepsdatter havde svaret, at præsten og hans kone kunne tage de penge og købe æg for, "som de tog af dem for uret af deres øghøfder". Karen Pedersdatter havde spurgt, om hun skulle svare præsten således, hvortil blev svaret, "Ja gud skal du så". Tingsvidne. (7/7)
 
30. juni:
Knud Pedersen Riber på amtmandens vegne har ladet Christen Nielsen Løfting i Tilsted og Christen Ladegård i Tinstrup syne græsning og enge til Norringtoft mølle. Vurdering 8 sldl. Knud Riber har regimentskriverens anpart til leje, som efter Birgitte Tomasdatters sal. Eyler Jacobsens, beretning andrager efter gl. matr. htk. 1.3.2.1./5.
 
 
Tingbog 1694, 27. Februar
(20/2) Immer Nielsen i Skjoldborg har på en del Tilsted mænds vegne stævnet mag. Olle Jensen Bjørn vedr. deres tilbud på tiende i kærv og neg samt som vidner. Christen Pedersen Frost i Søndergård og Peder Yde i Tilsted, der d. 22/6 sidst var i Thisted præstegård og tilbød Bjørn tiende som beskrevet for Peder Frost i Søndergård, Anders Schorup, Anders Madsen, Christen Løfting, Niels Galtrup samt Jens Christensen, Poul Pedersen og Jesper Tomsen i Silstrup. Tingsvidne. (Se næste indførsel).
26. juni: Jens Christensen i Silstrup fremstiller på sin husbond justitsråd Gyldensparres vegne Christen
Nielsen Løfting og Anders Schorup, Peder Madsen i Tilsted og Jep Nielsen i Tingstrup, der har synet græsningen til Isach Pedersens gård i Tilsted. Niels Mortensen og Anders Ulgård i Thorsted har synet Peder Madsen Holms og Niels Tomsens ødegårdes græsning ibd.
17. Juli: Læst forordning om veksler med ulovlig løbetid.
Mag. Bjørn, sognepræst i Thisted, har ladet Peder Madsen, Anders Madsen, Peder Christensen,
Laurs Løfting, Christen Tomsen og Niels Galtrup (alle i Thisted) stævne til påhør af syn over skade
på mag. Bjørns græsning. Synsmand Anders Tilsted af Thisted oplyste, at græsset på agrene var afædt af store kreaturer, og at det på gødningens placering skønnedes at være med forsæt. Tingsvidne. (24/7)
Samme har ladet Niels Galtrup og Christen Løfting af Tilsted syne bygfald hos Christen Smed i
degnbolet i Tilsted. (24/7)
24. Juli: (17/7) Mag. Bjørn kræver dom over de Tilstedmænd, der har tøjret på hans græsning, dog kunne
Laurids Løfting, der påstod at have fået lov af mag. Bjørns karl, slippe med at godtgøre den skete
skade. (21/8)
 
Tinghørere for 1696: Christen Løfting i Tilsted, Niels Andersen i Tved sogn, Christen Jørgensen i
Øster Vandet, Anders Michelsen i Thorsted, Niels Frost i Hovsør, Anders Jørgensen i Skovsted,
Mads Andersen i Klit, Christen Knudsen i Sennels og Jens Christensen i Vesterby i Østerild.
 
Tingbog, Thisted 1697, 1. marts:
Christen Christensen af Tilsted på m. Anders Heeboes vegne tiltaler Christian Mortensen Lelius, Jens Pedersen ved kirken og Christen Nielsen Løfting. Christen Mortensen Lelius har stævnet m. Anders. Christen Christensen fremlægger en attest fra Jens Pedesen ved kirken og Christen Nielsen Løfting. Borgmesteren svarer, at da de to mænd ikke kan læse og skrive, bør de afgive mundtligt vidnesbyrd.
 
Tingbog 1697, 19 oktober
Amtsforvalterens fuldmægtig Poul Pedersen har stævnet Mikkel Christensen i Tingstrup vedr. en
grøft, han har gravet øst for sin gård til forhindring for naboen Jeppe Nielsens færdsel.
Amtmandens fuldmægtig og byskriveren er ligeledes stævnet til synsvidnet, og som synsmænd blev
udnævnt Christen Løfting i Tilsted, Christen Mortensen i Thorsted, Peder Sørensen i Skårup,
Thord Madsen på Holm, Mads Pedersen ibd., Salmand Holm i Thorsted, Christen Bertelsen ibd. og
Laurids Pedersen Løfting i Tilsted. (26/10)
 
Tingbog 1698, 20 sept
Hans Axel Pors har ladet stævne Jesper Tomsens hustru i Silstrup og (ulæseligt) ibd. for vold mod
Pors' tjener, samt Christen Smed og Christen Løfting i Tilsted til at afhjemle syn. (27/9)
 
Tingbog 1699, 27. Juni.
Hans Axel Pors af Silstrup har stævnet bymændene ibd. angående deres efterladenhed vedr. digers og hegns vedligeholdelse samt Christen Smed og Christen Løfting af Tilsted for at afhjemle deres syn på sammme. Endvidere er stævnet Jens Andersen af Tilsted, Anders Nielsen Ulgård af Thorsted som vidner, Niels Østergård i Silstrup vedr. syn, han har ladet tage, og synsmændene Anders Vang og Christen Andersen af Tilsted.
Jens Andersen, der for ca. 20 år siden boede i den gård Pors nu bebor, da holdtes digerne om gaden vedlige, "og vedligeholdt Michel Sørensen, som Jesper Tomsen sidst boede, det søndre led mellem Tomas Ulgårds nu påboende og ritmesterens gård". Anders Ulgård vidnede, at frem til 1657, da holdt de gaden inddiget, men ikke så godt siden svenskens tid og til han kom derfra ca. 3 år senere. Begge vidner oplyser, at de få gårde havde 1 eller
2 svin hver på gaden, men at den ikke var stor nok til at føde dem. Syn afhjemles. Tingsvidne. (Se næste indførsel). Sammme sag. Anders Vang af Tilsted og Christen Andersen ibd. havde været i Silstrup og synet 3
svin tilhørende Pors, som Niels Østergård havde taget i hus. Pors fik svinene tilbudt mod løsningspenge og skadeserstatning. (Se næste indførsel).
Samme sag. Envold Nielsen på sin bonde Niels Østergårds vegne i Silstrup har stævnet Pors og fremstiller Laurs Frost og Peder Christensen i Tilsted, som på samtlige bymænds vegne havde været hos Pors angående dennes svin og gæs, som gik på hans bymænds marker. Pors havde svaret, at når de digede ordentligt, ville han betale den skade hans dyr forårsagede. Tomas Nielsen Ulgård og Poul Pedersen af Silstrup vidnede, at de havde set fremmede svin i Niels Frosts byg. Nu tilbød Niels Frost de indtagne dyr til Pors uden indløsningspenge og
skadeserstatning, blot han ville holde styr på dyrene og skåne deres korn. Bymændene indrømmede, at de nu i 2 år havde måttet holde digerne i orden, da Pors ikke ville hægte sine dyr. Nu ville de have et grandebrev, hvilket Pors godkendte, blot det var efter loven. Hvad svinene angår, som Niels Østergård tilbyder, så kunne Niels slippe dem ud på gaden, hvorefter Pors ville lade sine folk tage dem. Tingsvidne. (11/7)
 
Tingbog, Thisted 1709, 17. august:
Skøde fra Christen Nielsen Løfting med hustruens Anne Andersdatters råd, vilje og samtykke til unge Hans Simonsen på et stykke jord i Nørregade "mellem vores hus vi hu ibor og sal. Jens Lauritsen Skrædders gård næst sønden til, strækker sig til gaden på østre side og til bækken på vestre side "sønden vores iboede hus" og næst nordentil sal. Jens Lauritsen Skrædders gård.
 
Ifølge Torsten Balles notater:
Jens Raadsted 1688: Christen Nielsen Løfting, nu Erik Christensen Løfting.

Siderne er lavet den 17-feb-2014 med GEDHTanc Version 2.37.6   © 2006