Kildehenvisninger
1. [Født: Apr 1776 i Nors Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt]
- kilde: Titel: Peter Wegebergs Hjemmeside - http://peter.wegeberg.dk/default.htm¨ , i arkivet:
2. [Død: 1 feb 1827 i Klitmøller, Vester Vandet Sogn, Hillerslev Herred, Thisted
Amt]
- kilde: Titel: Peter Wegebergs Hjemmeside - http://peter.wegeberg.dk/default.htm¨ , i arkivet:
Biografi Historisk Årbog 1957 - Mindeplader fra Vester Vandet Kirke - Af Henning Jensen og G. Krogh-Jensen
Christen Pedersen Norntoft bragte navnet Nordentoft til Klitmøller.
Peter Wegebergs Hjemmeside - http://peter.wegeberg.dk/default.htm
Navnet Nordentoft fik han ved opkaldelse. Han nedstammer således ikke fra slægten Nordentoft. Han
blev opkaldt efter sin moders fætter, der døde ugift i en forholdsvis ung alder og derfor efter
egnens navneskik var kvalificeret til opkaldelse. Mormoderen Kirsten Jensdatter Dige havde en
søster Anne Jensdatter Dige, som var gift med Poul Bertelsen Nordentoft. De havde sønnen Christen
Nordentoft, som døde 1773 og som ovennævnte blev opkaldt efter. Han var den eneste af sine
søskende, som fik navnet Nordentoft.
Poul Bertelsen Nordentoft synes at have fået navnet ved tilknytning til gården Nordentoft i
Sjørring sogn syd for Thisted. Stedet og navnet kan føres tilbage til den tidlige middelalder. Det
har ikke noget med verdenshjørnet at gøre, men kommer fra Nor, som er en indsnævring på en fjord.
Før i tiden gik der en fjord op forbi Nordentoft og terrænforholdene viser, at der var et smalt
sted på fjorden hvor gården lå (lidt syd for den nuværende Sønder Nordentoft) (jvf. Historisk
Aarbog for Thisted Amt 1919).
Knud Mortensens arkiv - http://www.thistedmuseum.dk/Klitmøller/index.htm
Matrikel nr. 45
Fra Slægten Nordentoft:
De nygifte fæstede Bo i en Ejendom, der laa ca. 100 m. Vest for den nuværende Amtsvej og ca. 700 m.
fra dennes Udmunding paa Stranden ved Lejets gamle Pakhusplads nær det Sted, hvor Klitmøller
Badehotel nu er bygget. Den betegnedes med sit Jordtilliggende efter den nuværende Matrikel som nr.
45 og bestod af en “bebygget Hovedlod mellem de nordvestligste Huse” i Klitmøller By og af “en Lod
i det nordlige Klitfælled, dets østre Afdeling” og vurderedes i Hartkorn til 2 Skp. 1 Fdk. og 23/4
Alb. Ifølge Oppebørselsregister over umatrikulerede Jorder (1812-15) var Ejendommens
Jordtilliggende i Flademaal 1½ Td. Land, hvoraf der i aarlig Afgift svaredes 1 Skp. Rug og 1 Skp.
Byg. Jorden var ikke god, men efter en Udtalelse af Skattereguleringskommissionen 1802 kun ringe og
sandig. Bygningerne omfattede et Stuehus og en lige overfor liggende Stald- og Ladebygning, som
vurderedes til henholdsvis 870 og 500 Rdl. Begge Huse laa solret.
Hvorledes Beboelseshuset, der var 30 Alen langt og 10 Alen bredt, var indrettet vides ikke nu, men
vi kan af Fortegnelsen over de Landbygninger, der skulde svare Ildstedsskat, se, at der foruden
andre Rum, som ikke kunde opvarmes, fandtes en Dagligstue, der var 6 Alen lang og 5 Alen bred, samt
et Køkken og et Bryggers, der hver især var 4 Alen langt og 3 Alen bredt. Samtlige Rum var i
Overensstemmelse med Tidens Skik og Brug ret lavloftede og maalte kun 3 Alen fra Loft til Gulv”.
Christen Pedersen Nordentoft var den første af navnet Nordentoft i Klitmøller. Han blev med tiden
en meget velhavende skipper og rheder og var under Englandskrigen leder af et lods- og
transportselskab, hvis opgave var, at holde orden og hjælpe de mange fremmede skibe, der anløb
Klitmøller. Han var ejer af sandskuden “Ora et Labora”, som han selv sejlede med som skipper i
mange aar.
Han efterlod et bo opgjort til l0000 Rdl. sølv. Efter mandens død flyttede Maren Nielsdatter Møller
til sønnen Peder Christensen Nordentoft paa matr. nr. 57 i Klitmøller. Matr. nr. 45 blev overtaget
af en anden søn.
Ildstedsskatter var en form for ekstraordinære skatter, der hyppig benyttedes i ældre tider, som
regel i forbindelse med andre skatter. Som staaende skat indførtes Ildstedsskat ved forordning af 6
Maj 1812. Den skulle svares af alle ildsteder, være sig i værelser, køkkener, bryggerser o.l.,
efter disses kubiske indhold, som de var bestemte til at opvarme eller hvori de fandtes.
Ildstedsskatten blev ophævet i 1816.
Ildstedsskat 1812—1814.
Klitmøller: Skipper Chr. Nordentoft.
Værelse aflukke
Største Højde
Største Længde
Største Bredde
Cubic Indhold
Skat i Skilling
i Politisagen indklaget af Kiøbmændene Mads Agerholm, H. Chr. Grønlund, Mads Holler og Jens Thomsen
m.f1. af Thisted, contra Skipper Christen Nordentoft i Klitmøller angaaende ulovlig Handel, afsagt
24 April 1822.
Kiøbmændene Jens Thomsen, Revelius M. Møller, H.C. Grønlund, Henrich Jepsen, A. Griishauge, L.A.
Grønlund, Lauritz Søbye, Niels Neergaard, Agerholm, Smitz, Joh. Schütte, Heedegaard, J.L. Møller,
J. Griishauge, L.C. Jensen, O. Høye og Thaarup af Thisted have anklaget og anlagt Sag imod Christen
Nordentoft i Klitmøller, Christen Hyldgaard i Nors, Lars Nordentoft i Nordentoft og Poul Skadholm i
Skjoldborg for forøvet Land og Forprang. Med de 3de Sidstnævnte er Sagen afgjort ved Forlig, og
altsaa er Sagen imod Christen Nordentoft allene forfulgt til Dom, og ham have Klagerne paastaaet
dømt til at betale en Mulkt af 200 Rdlr. Sølv til Deling imellem Klagerne og Thisted Byes
Kæmnerkasse og denne Sags Omkostninger 20 Rdlr. Sølv. Indstævnte Christen Nordentoft har derimod,
paa Grund af en Forespørgsel til det kongelige danske Cancellie, i hvilken Anledning han har
fremlagt flere Attester, havt ofte en Anstand og paastaaet sig frifunden og tillagt i
Perconomkostninger for hvert Møde 5 Rdlr. Sølv. Det er inconfesso og erkjendt, at anklagede eller
indstævnte Christen Nordentoft er Sandskudeeier, boende ved Klitmøller, og derpaa grunder sig
iblandt andet denne Paastand om Frifindelse m.v.
Efterat benævnte Indstævnte ved Retten den 26 Octbr. f. A, har tilstaaet, at have solgt noget
ubetydelig af Kiøbmandsvarer, Kaffebønner, Rum og Sukker m.v., samt at han har opkjøbt Landets
Producter af Uld m.v., og endvidere extenderet denne Tilstaaelse i Indlæg af 20 Decbr. sidst,
efterat Klagerne eller Citanterne, paa Grund heraf, have frafaldet den intenderede Vidneføring,
have disse, under videre Trudsel af at føre vidner, bemærket, som ikke speciel modsagt, at
Indstævntes Handel har været betydelig, og opfordret til en yderligere Erklæring i Henseende til
det paaklagede Landprang, hvorefter Indstævnte til Klagernes Fyldestgjørelse, og endelig end
ydermere, Retsdagen den 22 Januar sidst, har afgivet Tilstaaelse at hans Handel ikke har været saa
ubetydelig.
Det røber en borneret Kundskab om Retsforhandlingens Virkning, at Klagerne skulle være beføiede
til, efter at Indstævnte har givet Erklæring og Tilstaaelse om et paatalt Factum som Citanterne
eller Klagerne have antaget og paa Grund deraf frafaldet Vidneføring, at fordre endmere udstrakt
Tilstaaelse eller fremme Vidneføring, men det er overflødigt at Dommen videre herover udvikler sig,
ligesom der nu ikke findes Anledning til at afgjøre det Spørgsmaale, om Klagerne havde været
berettigede til at fremme den Vidneføring, som de synes at intendere, med Hensyn til Forordningen
af 25 August 1741, som vil, at Sager som nærværende ikke maae begyndes med Inqvisition.
Det er, som allerede bemærket, med Indstævnte Christen Nordentofts Tilstaaelse godtgjort og
beviist, at han har solgt Kiøbmandsvare af Kaffebønner, Sukker, Rum m.v., samt at han har opkiøbt
og handlet med Landets Producter af Huder, Skind, Uld og Vox m.v., og det bliver da nærmere at
undersøge om han derved har forøvet Land- og Forprang eller ikke? Ligesom endeel Lovstæder, hc:
Reskript 14 Febr. 1741, Cancellieskrivelser 1 Marts 1794 og 31 Decbr. 1796, Forordningerne 16 April
1681, 11 Junii 1788, Reskript 26 Octbr. 1764, Placaterne 22 Martz 1793 og 11 April 1797 m.fl.,
synes at tillade fri Handel med endeel af Bondens eller Landmandens Producter og Fliids
Frembringelser, saaledes tillader kongelig Obet Brev 21 Januar 1688, Toldforordningen af 26 Novbr.
1768 og Cancellie Resolutionerne 20 Maii og 5 August 1797, der ved Nordstranden og Vesterhavet
værende Skudehandlere eller Skudeeiere at opkjøbe Landmandens Producter og bringe dem til Norge
eller andre indenrigske Steder og igjen at hjemføre til Landmandens Fornødenhed Tømmer, Kalk og
Steen m.v. Benævnte Forordning af 26 Novbr. 1768 bestemmer iblandt andet, at de som ere boende
imellem Klitmøller, Blokhuuset og Tornbye Strand, maae tilforhandle sig Landets egne Vare m.v., og
om denne Forordning end er hævet saavidt Tolden betræffer, synes dog den af Parterne paaberaabte
Cancellie Resolution, i Kollegialtidenden pag. 473 og 474, at forkynde, at den endnu er i Kraft i
Henseende til Skudeeiere og Skudehandlere. Med Hensyn hertil og det ikke er beviist, at Indstævnte
har bragt de af ham kiøbte Landproducter til noget Udenrigs Sted, skiønnes det ikke, at Indstævnte
kan ansees for Forprang. Derimod er det beviist med Indstævntes Tilstaaelse, at han har solgt
Kiøbmandsvare, nemlig Kaffebønnder, Rum og Sukker m.v., og da de foran citerede Lovsteder dertil
ikke hielmer ham Ret, saa han i denne Henseende forbrudt sig imod Lovens 3 B. 13 C, Forordningen af
25de August 1741, 4 August 1742, Placaten af 22 Decbr. 1808, 24 Januar 1809 og 15 Martz 1814 med
flere Lovsteder, og han vil altsaa for det saaledes forøvede Landprang blive at ansee med Mulct.
Begrebet om betydeligt og ubetydeligt er altid relativ, og om det af Indstævnte forøvede Landprang
eller Handel med Kiøbmandsvare i Modsætning med nogle af Klagerne , hvis Handel vistnok er saare
ringe, kunde ansees for betydelig, saa ville den dog sikkert, i Forhold til andre, kunde ansees for
ubetydelig. Imidlertid synes Mulcten streng bestemt til 30 Rdlr. Sølv i Analogie med Forordningen
af 25 Aug. 1741 og Placaten af 4 Julii 1817, hvorefter den og vil blive at dele imellem Thisted
Kiøbstads Kæmnerkasse og Klagerne som Angivere. Herhos vil Indstævnte og blive tilpligtet at betale
denne Sags Omkostninger efter Forordningen af 22 Martz 1814.
I Henseende til Sagens Optagelse over den bestemte Tid bemærkede Dommeren, at han deels i længere
Tid har været syg, deels samtidig med denne Sag har havt 5 meget vidtløftige Deliqventsager under
Behandling og optagen til Dom, at der i disse offentlige Sager, hvori i 2de have været tilkaldte
Meddomsmænd, er afsagt Domme hvorved de Tiltalte, som tildeels vare undergivne Arrest, ere hendømte
til Fæstnings- og Tugthuusarbeide i flere Aar og Maaneder, at der desuden flere andre betydelige
Tyvssager siden Sagens Optagelse ere behandlede ved Forhører, og at det derfor ikke har været
mueligt før at afsige denne Dom.
THI KIENDES FOR RET.
Indstævnte Skipper Christen Nordentoft bør, som han herved tilpligtes, betale en Mulct af 30 Rdlr.
Sølv til lige Deeling imellem Klagerne og Thisted Byes Kæmnerkasse, samt denne Sags Omkostninger
efter Forordningen af 22 Martz 1814. Det idømte udredes forinden 3de Solemærker efter denne Doms
lovlige Forkyndelse under Lovens videre Tvang. Iøvrigt frifindes Indstævnte for Klagernes Tiltale
under denne Sag, hvorunder intet ulovligt Ophold har fundet Sted.
Under mit Navn og Segl.
Hillerslev Hundborg Herreders Politieret den 24 April 1822.