MENU  
 

The Tactix
Lær at spille poker!
Din guide
til Online Poker!

 

 
     
   
 
Regler - Texas Hold 'Em

Texas Hold 'Em er, som det ser ud lige for tiden, den mest populære pokervariant, uanset om man spiller på nettet, eller om man spiller live. Før man giver sig i kast med at spille om penge, er det en rigtig god idé at sætte sig ordentligt ind i reglerne først. Man bør ikke spille om penge i et spil, hvor man er i tvivl om reglerne, da det kan have afgørende betydning for de beslutninger, man træffer. Jeg har her på siden beskrevet reglerne for pokervarianten Texas Hold 'Em, som er den mest spillede pokervariant. Se mere på The Tactix.

Reglerne forklares ud fra no limit varianten.

En rund knap på bordet viser, hvilken spiller der er dealer i den pågældende hånd. Denne knap flyttes en plads til venstre, for hver hånd der spilles. Før spillet begynder, lægger den spiller, der sidder umiddelbart til venstre for knappen "small blind". Den spiller, der sidder umiddelbart til venstre for small blind, lægger derefter ”big blind”. Disse blinds er en tvungen indsats og man kan ikke undgå, at skulle betale blinds, hvis man vil spille med i hånden. Efter dette modtager hver spiller to kort, som også kaldes hole-cards.


PRE-FLOP
Efter at have set sine egne kort, kan hver spiller nu spille sin hånd. Man får 3 muligheder: At calle, hvilket betyder, at man betaler op til big blind, raise hvilket betyder at man byder mere end big blind, eller folde, hvis man ikke ønsker at deltage i hånden, med de kort man har fået. Hvis man caller, lægger man samme beløb i potten, som det sidst bettede eller raisede beløb. Hvis der ikke er bettet eller raiset caller man big blind. Hvis man ønsker at raise, skal man minimum raise til det dobbelte af big blind eller det dobbelte af det foregående bet. Hvis ekempelvis blinds er $1/$2, skal man mindst raise til $4 og hvis en spiller har raiset til eksempelvis $6, skal man minimum raise til $12. Spilleren umiddelbart til venstre for big blind skal agere først.

FLOP
Nu lægges ”floppet” på bordet med billedsiden opad. Floppet består af tre fælleskort, som kan bruges af alle aktive spillere. Runden starter hos den første aktive spiller til venstre for knappen. Han kan enten vælge at checke eller bette. Checker han, betyder det, at han ikke ønsker at lægge penge i potten og det er næste spillers tur til at agere. Ønsker han at bette, skal han bette minimum det samme som big blind. Hvis en spiller checker og en anden spiller better, skal den spiller, der først har checket, calle beløbet der er bettet, for fortsat at kunne spille med i hånden. Han kan selvfølgelig også vælge at raise den anden spillers bet.

TURN
Når bettingen er afsluttet for flop-runden, gives ”turn-kortet” med billedsiden opad på bordet og endnu en byderunde starter. Turn-kortet er det fjerde fælleskort. Denne runde startes igen hos den første aktive spiller til venstre for knappen. I denne runde gælder samme regler som på floppet.

RIVER
Når bettingen er afsluttet for turn-runden, gives ”river-kortet” med billedsiden opad på bordet og sidste byderunde starter. River-kortet er det femte og sidste fælleskort. Runden forløber som på floppet og turn.

SHOWDOWN
Hvis der er mere end en pokerspiller tilbage, når byderunden efter river-kortet er slut, skal den spiller, der sidst bettede eller raisede vise sine kort. Hvis der intet bet var i sidste runde, skal den spiller, der sidder umiddelbart til venstre for knappen vise sine kort først. Den spiller, der har den bedste hånd, vinder puljen. Såfremt der er identiske hænder, deles pokerpuljen ligeligt mellem de spillere, der har de bedste hænder.

 

Se mere på The Tactix

 

 
 
 

I Slægtsforskning I Guitartabs I Klitmøller I Thisted I Gamle Billeder I Optiske Illusioner I Filmanmeldelser I Poker I
I Klitmøllers Historie I Links I Gamle Mål I Vorupør I Hvad er IQ I Kontakt I Opdateringer I Nyheder I Rejsebeskrivelser I
I Billeder fra New Zealand I Billeder fra Hawaii I Californien I Las Vegas I Hollywood I Sjove Vittigheder I Sjove Facts I

Copyright © 2006 - 2009 - bolyhne.dk - All rights reserved