Poker
- Gode råd om Online Poker
Uanset om du er begynder eller øvet spiller,
kan det være en god idé, at finde gode råd,
der kan være med til at forbedre dit spil, så du kan
blive en vindende spiller. Nedenfor er der beskrevet en række
gode råd, som du kan bruge som du har lyst. Nogle er mere
gennemgribende og fyldestgørende end andre.
1. LÆR REGLERNE
Hvis to spillere har den samme hånd, hvem vinder
så? Er K,A,2,3,4, en straight? o.s.v. Det er ærgerligt
at tabe en hånd, fordi man ikke kender reglerne 100% og
derfor ikke ved, om man skal calle eller folde. Derfor er det
en rigtig god idé at sætte dig rigtig godt ind i
reglerne, specielt, hvis du vil spille om penge. Online poker
kan være en hurtig vej til lettjente penge, eller en hurtig
vej til en sikker ruin, hvis ikke man først sætter
sig ind i de basale regler om spillet. Regler
for Texas Hold 'Em.
2. SPIL FREEROLLS
Har du aldrig spillet poker før, er det en god idé,
at bruge et stykke tid på at lære spillet uden at
spille om penge. Dette kan du gøre ved at spille om play
money. De fleste pokersites på nettet har disse borde, hvor
man kun spiller om "lege penge". Taber du alle dine
play money, giver pokerroomet dig nye play money at spille for.
På den måde vænner du dig til at se, hvilke
hænder du kan ramme og hvilke hænder dine modstandere
kan ramme, og det giver dig samtidig en fornemmelse for spillet.
Du kan også spille freerolls, som er turneringer, hvor
du har mulighed for at vinde rigtige penge uden risiko, da det
ikke kræver, at du sætter penge ind. Der er dog som
regel rigtig mange spillere i disse turneringer (500 – 15000),
med præmier til ca. top 2% og det kan derfor være
svært at komme i pengene. Men det kan give en hel del erfaring
og lidt mere spænding end at spille om play money.
Vær dog opmærksom på, at måden at spille
på ved play money borde og i freerolls er meget forskellig,
fra den måde man spiller på, når man spiller
om rigtige penge. Ved play money og freerolls er der ingen risiko
for at tabe noget og derfor spilles der mange flere og dårligere
hænder. I freerolls ændrer spillet sig dog, når
man nærmer sig de placeringer, der giver penge. Jo færre
spillere der er tilbage, jo mere begynder turneringen at minde
om en rigtig pokerturnering.
3. LÆS POKERLITERATUR
Du kan lære meget ved at læse bøger om poker.
Her på siden kan du finde meget materiale om poker, men
og du kan ligeledes finde meget information andre steder på
nettet. Du kan avancere hurtigere og begynde at vinde penge, ved
at sætte dig godt ind i spillet. Kombiner praksis og teori,
så vil du opnå det bedste resultat.
4. LÆR OM ODDS OG OUTS
Efterhånden som du bliver bedre, kan du prøve at
sætte dig ind i odds, outs og potodds, da det er tre meget
vigtige begreber. Disse begreber vil være yderst essentielle,
når du når op på et højere niveau.
5. SNG ELLER RINGGAMES?
Når du begynder at spille om rigtige penge, skal du ikke
forvente, at du vinder med det samme. Der spilles anderledes end
ved play money og freerolls, og det tager tid at omstille sig.
I starten taber du sandsynligvis penge, og her handler det mest
om at begrænse sine tab. Det gør du ved at spille
på lave limits. Det bedste er at spille SNGs, da du her
kun kan tabe det indskud, selve turneringen koster. Man får
derfor mere poker for pengene i forhold til ringgames. Spiller
du ringgames, kan du selv ved lave limits tabe mange penge i en
stor pot, uanset om der er tale om No Limit, Pot Limit eller Fixed
Limit. Det vil være en god idé at koncentrere sig
om den ene variant, før man er helt sikker på hvad
det hele går ud på, og derefter stille og roligt udvide
med både ringgames og SNG. Der spilles på to helt
forskellige måder og det er derfor ikke usædvanligt,
at man mest er til det ene frem for det andet.
6. HOLD DIG TIL LAVE LIMITS I BEGYNDELSEN
Du lærer ikke at spille om penge, ved at spille på
nanolimit borde, da spillet her ikke differentierer meget fra
play money. Ved limits under $0.05/0.10 betales der sædvanligtvis
ikke rakes. Du skal op på mindst $0.10/0.20 borde og derover,
før spillet bliver mere tight og begynder at minde en smule
mere om "rigtig" poker.
7. SPIL KUN OM PENGE, DU HAR RÅD TIL AT TABE
Lad være med at låne penge for at få råd
til at spille poker. Lad desuden være med at spille for
penge, som skulle være brugt på husleje, mad, telefonregninger
eller andre nødvendige ting. Et godt råd vil være
at sætte et fast beløb af til at spille poker for
hver måned. Indsætter man pengene den 1. i måneden,
og taber dem allesammen den 10., skal man altså vente til
den 1. i den efterfølgende måned, før man
igen må sætte beløbet ind på kontoen.
Det kræver disciplin at få et fornuftigt forhold til
poker.
8. SPIL TIGHT
Som nybegynder laver man ofte den fejl, at man spiller med på
alt for mange hænder. Det kunne jo være man ramte
noget på floppet med 9,3. Nogle gange er man heldig at ramme
selv med en rigtig dårlig hånd, men i det lange løb
taber man penge på det. Spil derfor kun gode hænder.
Det kan være en idé at anvende en oversigt over hænderne
til at spille efter i begyndelsen.
9. SPIL KUN, NÅR DU ER FRISK OG FIT FOR FIGHT
Er du sulten, træt, syg eller har tankerne på noget
andet, vil dit spil bære præg af dette og vil dermed
blive dårligere. Kan du ikke holde fokus, bliver utålmodig
og begynder at spille dårlige hænder, så sluk
computeren, eller spil Tomb Raider i stedet. Så vil du spare
mange penge.
10. LAD DIG IKKE PROVOKERE
Er der en anden spiller, der kritiserer dit spil, så ignorér
det. Hvis du begynder at spille efter det, har din modstander
opnået, hvad han ville og du ender sandsynligvis med at
tabe. Har du vundet penge fra nogen og de efterfølgende
begynder at svine dig til i chatten, skal du igen ignorere det.
Det er ham, der har tabt. Bliver det for meget, kan chatten de
fleste steder slås fra, eller du kan melde ham til pokerroomet
og de kan, hvis de finder grundlag for det, fratage ham muligheden
for at chatte.
11. LAD VÆRE MED AT SLOWPLAYE EN GOD HÅND
Når du har en rigtig god hånd, skal du ikke underspille
den, medmindre det er næsten umuligt at slå den. Dette
kaldes slowplay. Slowplay ikke en hånd preflop. Får
du A,A på hånden, er det en rigtig dårlig idé
blot at calle Big Blind, da det giver mange flere spillere mulighed
for at være med til at se et billigt flop og dermed større
risiko for, at der er en, der rammer en uforudsigelig kombination,
som kan koste mange penge, hvis man ikke opdager den i tide. Jo
længere du lader dine modstandere spille med, jo større
er risikoen for, at de får en bedre hånd. Er der eksempelvis
5 spillere i en pot, er sandsynligheden for, at en af dem rammer
to par eller højere meget større, end hvis I kun
er 3. Pocket rockets kan tabe mange penge, hvis de bliver spillet
forkert.
12. FOLD, NÅR DER SKAL FOLDES
Har du smidt mange penge i en pulje, betyder det ikke, at du skal
spille med hele vejen til showdown. Spil klogt - ikke stædigt.
Har du eksempelvis fået K,K med 4 spillere i potten, og
du rammer endnu en K på turn, men der nu er 4 spar på
bordet, uden du har nogen, er der stor risiko for, at en af dine
modstandere har en spar. Så kan det være klogt at
smide sine kort,(dette afhænger selvfølgelig af dine
pot odds) selvom man sidder med 3 ens og har halvdelen af sine
chips i puljen.
13. SPIL EFTER BANKROLL MANAGEMENT
Spil på borde, der passer til dit niveau og til din bankroll.
Hajerne spotter hurtigt en fisk, der spiller for høje limits
Ofte vil man spille med scared money, altså penge som man
helst ikke vil tabe, hvis man spiller på et niveau, der
er højere end man burde.
14. VARIANS
I poker er der opture og nedture. Dette er, hvad man kalder varians
og det kan man intet gøre ved. Nogle gange går det
langt bedre end det burde og man er heldig ud over det sædvanlige,
mens man andre gange er mere uheldig end man burde være.
Til tider føler man, at softwaren er imod en, fordi man
taber med hænder, der ikke burde kunne slåes. På
disse tidspunkter handler det om at begrænse sine tab og
om ikke at tilte.
15. HOLD DIG TIL ÉT POKERROOM
I starten er det bedst kun at spille på ét pokersite
i stedet for at skifte rundt mellem forskellige sites. Fordelen
er, at du kender softwaren og føler dig tryg ved den. Vil
du senere igang med eksempelvis at jagte bonus, eller bare prøve
noget nyt, kan du finde nye steder at spille. Der er rigeligt
at vælge imellem.
16. FØR REGNSKAB
Før regnskab over, hvor meget du sætter ind og hæver.
Du kan også anvende turneringsregnskab til at regne ud,
hvor meget du vinder og taber i forskellige turneringer. Du kan
bruge dette redskab til regne ud, hvor du klarer dig bedst eller
bare til at regne ud, om du taber eller vinder penge. |